Heldagstur rundt på Fraser Island

Fremfor selv at køre rundt i firehjulstrækker på verdens største sandø og den største ø på østkysten af Australien, Fraser Island, havde vi valgt en ranger-guidet 4WD tour. En heldagstur med en guide fra Kingfisher Bay Resort. Godt otte timer til at se nogle af øens højdepunkter.

Ved Kingfisher Bays lille butikstorv mødtes vi med gruppen, som vi skulle følges med. Ranger Mike var vores guide og chauffør. En typisk aussie-guy. Stor, lettere kraftig, kort hår, solbriller i panden, khaki-skjorte og -shorts, uldsokker og vandrerstøvler. Med typisk aussiehumor fortalte han skiftevis fakta, historier og jokes om øen, og det vi så undervejs.
Vi havde kun lige forladt Kingfisher Bay Resorts asfalt, da vi fik en smag af sandvejene på øen. Vi bumpede af sted, og de få, som ikke havde fået spændt sikkerhedsbæltet, fik det gjort. Det er lov i Queensland at bruge sikkerhedsbælte, også i busser, og med god grund på Fraser Island. Vi blev hele dagen rystet godt igennem.

Fraser Island, der er verdens største sandø, er en del af Great Sandy National Park. 123 kilometer lang nord – syd og op til 15 kilometer på det bredeste ligger Fraser Island lige ud for den australske østkyst ved Hervey Bay og Maryborough.

354 slags fugle. Både fastboende og fugle som migrerer forbi øen og bruger den som stop-over fra turen mellem Sibirien og det sydlige Australien.

Mens vi sad i den højbenede specielbyggede tyske MAN bus, fortalte ranger Mike om øen. Alt sand på den australske østkyst ender på et eller andet tidspunkt omkring Fraser Island. Der er mere sand på Fraser Island end i Sahara. Det er to af australiernes stolte udsagn om verdens største sandø.

Et var sikkert. Vi så meget sand. Det var aflejret gennem årtusinde, og nogle steder var der mere end to hundrede meter sand. Det var mange sandkorn ovenpå hinanden.
75 Mile Beach.

Selvom Fraser Island er en sandø, så har øen en meget varieret flora og fauna. Der er bush, eukalyptustræer, og der er subtropisk regnskov. MEN der er ingen kænguruer, emuer, krokodiller eller koalaer. Mike fortalte, at der netop dagen før var set en koala tæt ved en af de veje, vi skulle køre på. Det ville være rimeligt usædvanligt. Vi var, med god hjælp fra Mike, heldige og spottede den lille tøjdyrslignende koalabamse i et træ lige ved vejen. Aussie humor.

Øen har mere end 200 vandhuller. De fleste er opsamlet regnvand. Sand har sammen med planterester formet en skal som holder på vandet og former en sø. Der er kilder som bliver til bække med vand så klart som det rensede vand fra hanen. Bækkene og søerne indbyder til badning. Modsat havet. I vandet omkring Fraser Island er der en kraftig strøm, og hajerne bruger det som rugeplads til deres æg. Så tager strømmen dig ikke, så er du muligt hajføde. Udover hajer er der hvaler, delfiner og skildpadder i havet ved Fraser.

Eli Creek.

Første stop på turen var Stonetool Sandblow, hvor ranger Mike forklarede om sandet og Fraser Island. Vi forsatte til 75 Mile Beach. Østkystens lange sandstrand er øens udgave af en landevej. Her blev der kørt hurtigt, og vi skulle se os for, inden vi krydsede stranden, også fordi det kunne være svært at høre bilerne for havets brusen. Her på landevejen skulle Mike holde øje med biler, motorcross-maskiner, folk, dingoer, fugle og fly, som lettede og landede på stranden.

To steder måtte vi forlade stranden. Ved Poyungan rocks og Yidney rocks måtte vi tage en lille detour for at komme forbi nogle klipper, som på grund af højvande gik længere ud i havet, end vores 4WD-bus kunne klare. Vi fortsatte op langs østkysten af Fraser Island til Eli Creek, hvor vi holdt en times pause. Asta og jeg tog et par flyde-svømmeture gennem bækken, og der var også tid til kaffe/te med muffin og småkager.

Vi fortsatte ad øens landevej. Et par gæster fra bussen hoppede af og tog en flyvetur over Fraser Island, mens vi andre fortsatte til de farvede sandsten The Pinnacles. Det lille 8-personers fly landede 15-minutter senere igen på stranden. Flyvegæsterne blev sat af ved The Pinnacles. 70$ fattigere, mange indtryk og billeder rigere.

Herefter gik det til Maheno-vraget. Maheno var en luksuslinier bygget i Skotland i 1905 og sejlede for et New Zealandsk rederi. I 1. Verdenskrig blev det til hospitalsskib. Efter krigen blev Maheno igen indsat som luksuslinier. I 1935 var tiden løbet fra det gamle skib, og det blev solgt som gammelt jern til et japansk firma. De frasolgte de to store messing-skruer og begyndte at trække båden mod Japan, hvor skibet skulle skrottes. En uventet storm rev trodserne over, og Maheno drev i land på Fraser Island den 8. juli 1935. Efter flere redningsforsøg blev skibet tømt for værdier og efterladt. Under 2. Verdenskrig brugte RAAF skibet som øvelsesmål. Det var tiltrængt. Af 200 bomber kastet over Maheno ramte kun to.

Efter frokost på Eurong Beach Resort fortsatte vi til Central Station, og Mike fortalte om skovhugst på Fraser Island, mens vi gik gennem et stykke uberørt regnskov. Dagen sluttede af med en time ved Lake McKenzie. En af Fraser Islands mange krystalklare søer med de fineste sandtrande. Vi fandt vores egen lille del af søen med en lille halvø, og i en time legede og badede vi i det forfriskende klare vand.

Fraser Island er en del af Great Sandy National Park og i dag beskyttet af UNESCOs kulturarvsliste.Det havde været en spændende og rystende dag. Ranger Mike havde fortalt os en masse om Fraser Island, og vi havde set nogle dejlige steder og haft tid til at svømme. En perfekt dag og en perfekt tur.

Klokken 16.30 var vi tilbage ved Kingfisher Bay Resort. Lige tids nok til at nå solnedgangen og en kold XXXX ved baren på kajen og nyde solen gå i seng eller faktisk jo på arbejde på den anden side af kloden.

Fakta – Lørdag den 14. juli
Oplevelser: Stonetool Sandblow, Eli Creek, The Pinnacles, Maheno, Central Station og Lake McKenzie.
Tip: Husk badetøj, vand, solhat, solbriller og kamera.
Overnatning: Kingfisher Bay Resort, Fraser Island.