Vi tog til stranden - Manly Beach

Lørdag. Det var vinter, men solen skinnede, og luften var 17 grader. Hvad gjorde vi? Som de lokale. Tog til stranden. Sydney har mange gode strande. Bondi, Manly, Bronte. Coogee, Cronulla, Tamarama og mange flere. For samtidig at se byen fra havet og havnen, valgte vi Manly frem for den lidt mere kendte Bondi. Fra Circular Quay tog vi færgen til Manly. 32$ tur/retur for os fire, igen var Alfred gratis. Godt så længe det varede. Han havde snart fødselsdag og blev fem år.
På de første fem minutter af færgeturen så vi seks af Sydneys top attraktioner: The Harbour Bridge, The Rocks, Circular Quay, Opera House, Botanic Gardens og Mrs Macquarie's Chair.

Manly er Australiens svar på vores Løkken og Blokhus, når de unge horder indvaderer. Manly ligger på en af de ydre halvøer til Port Jackson / Sydney Harbour-bugten. Færgen lagde til kaj på bugtsiden af Manly-halvøen. Vi gik den korte tur ad The Corso, der forbinder Manly Wharf med Manly Beach. I havet ved stranden lå bodysurfere og ventede på den rigtige bølge. Mindst to hundrede af dem. Også seks børn i ti-års alderen var med deres surfer-instruktør i gang med at lære surferiets regler.

Efter børnene havde leget i vandkanten og fået våde bukser, og vi havde fået den obligatoriske kaffepause og Nintendo-tid, tog vi færgen tilbage til Circular Quay. Sprang på bus 380 til Oxford Street, gik ned ad Crown Street til # 135: Bar Reggio.

Duften, smagen, betjeningen, sproget, hyggen. Vi var i Italien. Selvom den lille restaurant, Bar Reggio, har fundet vej til Lonely Planets guide over Sydney & New South Wales, 2007 udgave, så var den stadig et besøg værd. En rød Ferrari hang over køkkenet. Ferrari flag på væggen sammen med en kæmpe poster af Michael Schumacher. Rummet var fyldt med hvidløgsduft. Ved nogle af de små borde blev der talt italiensk af de ældre mænd og damer. Par, unge og gamle, familier som os selv sad ved de andre borde.

Godt vi med fyldte maver kun havde en kort gåtur tilbage til hotellet.

Fakta – Lørdag den 30. juni
Oplevelser: Færgetur i Syndey Harbour, Manly Beach, Bar Reggio.
Overnatning: The Cambridge Inn, 212 Riley Street, Sydney.

Indtryk fra Sydney

Den australske delstat New South Wales, hvor også Sydney ligger, har 6.775.000 indbyggere. Heraf bor 4.444.500 i Sydney. Da den engelske forfatter Anthony Trollope besøgte Australien, sagde han om byen: “I despair of being able to convey to any reader my own idea of the beauty of Sydney Harbour. I have seen nothing to equal it in the way of land-locked sea scenery.”
Anzac
Anzac Memorial i Hyde Park. 120.000 borgere fra New South Wales tjente i den australske hær under Første Verdenskrig. Mange af dem kom aldrig tilbage til Australien, men ligger begravet i Europa. Mindesmærket blev bygget i 1934. Hyde Park var oprindelig en væddeløbsbane og sportsområde, hvor der var alle mulige slags sportsgrene, bl.a. cricket. Efter sigende blev koloniens første cricketkamp spillet her i 1804.

Archibald Fountain springvandet i Hyde Park
Archibald Fountain fra 1932. I dag er Hyde Park springvand og smukke træalléer, som giver skygge om sommeren. På østsiden af Hyde Park kunne vi se den gotiske St Mary’s Cathedral og på vestsiden ved Elisabeth Street the Great Syngogue.
Hyde Park Barracks
Hyde Park Barracks på hjørnet af Queens Square og Macquarie Street blev bygget i 1819 til at huse mandlige straffefanger. I dag er bygningen et fint lille museum om stedets historie.

Sydney har lange varme somre og korte milde vintre. Sjældent kommer temperaturen under 10 grader i de ”kolde” måneder juni, juli og august. Sydney er berømt for sine strande, havnefronten med operahuset og, som de siger, “The Best Ever Olympic Games”. Byen har et udbygget og meget velfungerende transportsystem med gode veje, tog, busser, færger og taxier. Det var bestemt muligt for os at klare os uden bil.

Sydney er orienteret mod havet. Byen snor sig om en af verdens største naturlige havne. Det var her, det europæiske eventyr om Australien begyndte. Inden James Cook i 1774 fik travlt med at opdage den canadiske vestkyst, havde han lige tid til andre opdagelser. Han snuppede Australien i 1770 og gjorde landgang ved Botany Bay lige syd for Sydney.

Ud fra det som Cook fortalte om Australien, virkede landet som det perfekte sted for en ny straffekoloni efter tabet af store landområder i britisk Nordamerika til de nye Amerikanske Stater. Briterne blev smidt i havet af utilfredse amerikanske undersåtter, og USA blev grundlagt i 1776.

Arthur Phillip
Statue af Arthur Phillip i Royal Botanical Gardens. Haven blev etableret i 1816 som koloniens første køkkenhave til grøntsager. I Royal Botanical Gardens er det også ”aussie friendliness”, der hersker. Vi så ved indgangen et skilt med ”Please walk on the grass” – vær venlig og brug græsset – duft til roserne, kram et træ, tal med fuglene eller hold picnic på arealerne. Det er den australske mentalitet.

Den første transport af kriminelle til Australien kom i 1788, og kaptajn Arthur Phillip syntes ikke om Botany Bay, men bedre om den naturlige havn ved det det nuværende Sydney, hvor de gik i land den 21. januar 1788. Det var begyndelsen på Australien og på Sydney. Et sted for briterne at slippe af med kriminelle og modstandere af systemet.

Harbour Bridge
Den næste 500 meter lange Sydney Harbour Bridge forbinder det kommercielle centrum af Sydney med North Sydney. Den var færdigbygget i 1932 og kostede 20 mio. $, og det tog 60 år, inden broen var betalt.

Darling Harbour, Sydney

Igen tog vi en rolig begyndelse på dagen. Det var hårdt at starte så sløvt, men vi havde jo ferie. Nåede lige morgenmadsbuffetten, inden den blev fjernet. Tid til postkort og avisen. Efter middag tog vi i Sydney Aqaurium og Syney Wildlife World i Darling Harbour.

Darling Harbour var oprindeligt et skibsværftsområde med tørdoks, handelshuse og fabrikker. Nu er hele området bygget om til et stort forlystelses- og turistområde. Butikker, restauranter, museer og det overvurderede Harbourside Center.
Fra tunnellen under hajakvariet.

Sydney Aquarium
En af Sydneys topattraktioner og med god grund. Vi brugte to en halv time på at udforske havet omrking Australien. Først udfor Sydney, så sydkysten med de søde dværgpingvinger, så vestkysten og til sidst kysten ved Queensland, hvor også vores rejse skulle ende. Sydney Aquarium havde også havet ved revet, der var som et farverigt Richard Mortensen maleri. Ungerne ledte efter Nemo og venner fra Walt Dsiney tegnefilmen Find Nemo, og de var der allesammen. Klovnefisk, sæler, pingviner, rokker, og hajer. Mere end 11.000 dyr har de samlet i Sydney Aquarirum.
www.sydneyaquarium.com.au

Fra tunnellen under hajakvariet.

Sydney Wildlife World
Nabo til Sydney Aquarirum lå Sydney Wildlife World. Vi tog et skridt ind i den utrolige australske dyreverden. Kun lige indenfor, blev vi mødt af Leon, aboriginer, som viste os vandrende pinde og deres to uger gamle babyafkom plus kakkelakker og biller. Jeg var ikke klar over, om jeg egentligt havde lyst til selv om nogle dage at tage ud og opleve Australien. Efter et par udstillinger med krybdyr, slanger og myrer blev det mere fredeligt med sommerfugle, fugle, forskellige nataktive dyr, kænguruer og koalaer. En OK tur for dem, der ikke skal se mere af Australien, men vi skulle gerne opleve mere af Australien, og forhåbenligt skulle vi selv opleve de dyr, vi havde lyst til. Forhåbentligt.
www.sydneywildlifeworld.com.au/

Spiste aftensmad på Wild Taste Bar & Grill på Kings Wharf i Darling Harbour. Dyr som Harbourside Centre, men bestemt af bedre kvalitet. Det smagte bedre.

Vi gik fra Darling Harbour via King Street, stoppede ved bygningen med Slip Inn, hvor Frederik og Mary mødtes. På facaden hang både det australske og det danske flag. I vinduet på baren hang et banner med ”Congratulation. It is a Princess”. Det er vist nok søndag den 1. juli, at den lille prinsesse skal døbes. Vi fortsatte ad King Street til Pitt Street Mall (gågade), videre gennem David Jones, Australiens svar på Illum, og Hyde Park ad Oxford Street, der er livlig til de sene nattetimer.

Oxford Street
Vi gik ad Oxford Street og forbi de mange små butikker og restauranter. Der var Starbucks lige ved Oxford og Crown Street. Er man imod Starbucks næsten verdensmonopol på kaffebarer, så var der også Gloria Jean’s Coffees eller små uafhængige kaffebarer. Der var Hungry Jack, som vi Danmark kalder Burger King, så det var næsten umuligt ikke at føle sig hjemme. Plus mange spændende specialbutikker, barer og spisesteder med falafel og andet eksotisk. Nogle af butikkerne havde samme indhold som i Istedgade, men ellers et OK kvarter, som jeg bestemt vil anbefale at dykke ned i. Vi svingede om hjørnet ad Oxford og Riley, og lige fremme lå The Cambridge Inn, vores hotel.

Fra aftenes TV lærte jeg...
I dag lærte jeg, at Speedway er en australsk opfindelse, ”dirt track racing” som de kalder det. Lige meget hvad de kalder det, så blev Nicki Pedersen og Hans Andersen nummer et og to i det polske løb af world cuppen.

Fakta – Fredag den 29. juni
Oplevelser: Darling Harbour, Sydney Aquarium, Sydney Wildlife World, Slip Inn, Pitt Street Mall, Oxford Street.
Overnatning: The Cambridge Inn, 212 Riley Street, Sydney.

Sydney Opera House, The Rocks og Darling Harbour

En stille start på dagen. Vi nåede hotellets morgensmadsbuffet, inden den lukkede klokken 10:30. Den får 3 af 5 Hilton-stjerner for et bredt udbud, ganske flot og velsmagende. Dog lidt mere basic morgenmad end Hilton i København og Swissotel i Singapore, men stadig med gode muligheder for at blive mæt.

Efter morgenmaden var det igen tid til oplevelser. Kun 200 meter fra The Cambrige Inn, lige om hjørnet til Oxford Street, ligger der et busstoppested. Både bus 377 og 380 kører til centrum og Circular Quay. Vi tog #380. Det kostede 4,20 for to voksne og et betalende barn. Alfred på fire var gratis.

Vejret var lidt køligere, så vi begyndte lige dagen med en ekstra kaffe. Så kunne børnene igen lige spille lidt Nintendo. De havde hurtigt lært at spørge, om vi ikke har lyst til kaffe = så kan de få lov til at spille. Vi valgte Opera Bar, lige ved operahuset. En ”flat white” – 1/3 espresso og 2/3 mælk og en Caffe Latte til 8 $. Fra Opera Bar havde vi en smuk udsigt til både Sydney Harbour Bridge og Sydney Opera House.
Børnene spilllede Nintendo på Opera Bar.

Sydney Opera House
Mens vi sad i baren, blev det i Christchurch New Zealand bestemt, at Sydney Opera House skulle på UNESCO World Heritage List over bevaringsværdige bygninger af ekceptionel karakter. Godt gået Utzon. Det gjorde mig stolt at være dansker. Designet på Sydney Opera House blev afgjort i en konkurrence i januar 1957. 250 arkitektforslag fra 32 lande. Vinderprisen på £ 5.000 gik til den dengang kun 38-årige danske arkitekt Jørn Utzon.
Sydney Opera House set Opera Bar.

Byggeriet begyndte, og budgetterne blev overskredet. Bygherren ville ikke længere lege med og følge Utzons planer for udformningen af operahusets indre. Det kom til et brud. Utzon forlod projektet og har aldrig siden været i Sydney for at se operahuset, som stod færdig i 1973. Prisen for et stykke verdensarkitektur blev over 100 mio. AUD

Sydney Opera House

Vi gik fra baren ud til Bennelong Point, hvor operahuset ligger. Skudt ud i havnen på en halvø. Om Utzon fik sin inspiration fra appelsiner, sejl, snegle, Maya templer eller skildpadder der har sex, så er bygningen et fantastisk syn og enestående arkitektur, som jeg ikke mener, verden har set lignende. World Heritage Site mærkatet var vel fortjent. Det samme mente 79% af Sky News TVs australske seere i en undersøgelse i aftenens nyheder.
Vi tog turen rundt om den op til 67 meter høje utrolige bygning og jeg skød billede efter billede efter billede. Plus et par familiebilleder på hovedtrappen foran operahuset. Godt at vi har fået de digitale kameraer.
Asta og Alfred på trappen til operahuset og med Sydney Skyline i baggrunde.

The Rocks
Efter operahuset gik vi tilbage forbi Circular Quay og over til The Rocks. Den ældste bydel i Sydney. Det var her, de første huse blev opført af de medbragte straffefanger i 1788. Der var sket meget, siden det overbefolkede The Rocks var fyldt med fordrukne sejlere og prostituerede, hvor lov og orden ikke var på dagsordenen. Området var en infektionsbombe med affald og afløb direkte i gaderne.
Cadman’s Cottage i The Rocks

www.therocks.com/

I dag kunne en lille familie fra Danmark godt bevæge sig sikkert gennem de meget turistede gader. Vi besøgte først Cadman’s Cottage. Det lille stenhus fra 1816 lå oprindeligt lige ved havet og er en af Sydneys ældste bygninger. Vi tog trappen bag huset op til George Street. Fulgte gaden med butikker og pubs, drejede til venstre af Mill Lane og ind i det lille butikscenter ved Sydney Visitor Centre. Bag Argyle Street gik vi ad Harrington Street, tog trapperne forbi Susannh Place Museum til Glouchester Street og forbi Australian Hotel.

Australian Hotel.

Herfra gik vi under Sydney Harbour Bridge. Du kan ikke komme til Sydney uden at prøve Bridge Climb. Heldigvis kom jeg til Sydney første gang sidste år og prøvede BridgeClimb. Ingen grund til igen at stå på den 75 år gamle jernbro, 132 meter over vandet, og se operahuset. Det var klaret, så i år kunne jeg nøjes med at dyrke min højdeskræk ved at kigge op på de små tændstikmennesker, som tog turen op ad jernbuerne.

Det begyndte at småregne, så vi gik direkte til Darling Harbour og Harbourside Center, hvor vi begik den fejl at spise i food courten. Det var dyrt og ikke specielt godt. På modsatte side lå King Street Wharf fyldt med barer, cafeer, bistroer og restauranter, men hvor pris og kvalitet hænger en smule bedre sammen. Efterhånden som solen gik ned, blev der mere og mere liv ved havnefrontens udskænkningssteder. Mange havde happy hour mellem 17 og 19.
Where the bloody hell are we?
Alfreds første forsøg med fotografering.

Vi tog monorailen til Galleries Victoria og browsede rundt mellem butikkerne og til Queen Victoria Building med de mange designerbutikker og dansk sølvtøj fra Georg Jensen.

Gik op til Elisabeth Street og tog bussen hjem til Oxford Street og The Cambridge Inn. Hos Duffy Brother’s købte vi Cheerios, 2 liter mælk, peanutbutter, bananer, appelsiner, vindruer og toastbrød og havde, så vi kunne få et let aftensmåltid, inden vi, trætte efter dagens oplevelser, gik i seng. En god lang dag var til ende.

Fakta – Torsdag den 28. juni
Oplevelser: Sydney Opera House, The Rocks, Darling Harbour, Queen Victoria Building.
Overnatning: The Cambridge Inn, 212 Riley Street, Sydney.

Den første sightseeing i Sydney

Næsten udhvilede vågnede vi over middag klar til at erobre Sydney. Nu skulle vi opleve byen. Først skulle vi dog lige vaske rejsestøvet af os. En time senere forlod vi The Cambridge Inn til fods. Ud på Riley Street, til højre op til Crown Street som vi fulgte ned til nummer 121, Hard Rock Cafe. Her skulle vi have mad. Vores morgenmad kl. 14.30 bestod af veggieburger, en klassik HRC burger med ost og hotdogs til børnene.

Med en solid bund gik vi gennem Cook Park, Hyde Park og ned ad Macquarie Street. På begge sider af gaden kunne vi se britiske kolonibygninger. På højre hånd havde vi først Hyde Park Barracks Museum bygget i 1819 for at huse mandlige ”convicts”, derefter The Mint, Sydney Hospital og Parliament House. På modsatte side af vejen var der British Medical Association (#135) med ridderfigurer og koalaer som pynt og Treasury Building fra 1851, i dag Hotel Intercontinental.
Lige inden vi nåede Sydney Opera House, kom vi i den botaniske have forbi Government House fra 1850’erne.

Vi sluttede af ved operahuset og med et børnestop i Cafe Mozart indenfor i Utzons operahus. Børnepause betød Nintendo, varm chokolade og mulighed for lidt voksensnak.

Vi bemærkede med det samme, at interiøret i Sydney Opera House stod i skærende kontrast til det fantastisk ydre, et arkitektonisk mesterværk og et australsk ikon – måske nok det største. Adgangsområderne, billetområdet og cafeområdet stod ikke tilbage for en nedslidt, trist tyskerbunker på den jyske vestkyst. Beton kan være smukt, men her var der lavt til loftet, og jeg blev med det samme klaustrofobisk. Længere ind i vidunderhuset end Cafe Mozart nåede vi ikke. Væggene kom nærmere, trykket blev for stort, og jeg måtte ud. Vi drak den sidste chokolade og fik slukket for spillene. Jeg måtte ud under den åbne himmel. Det var i mellemtiden blevet mørkt. Klokken var 18:00, og vi besluttede at tage en taxi tilbage til hotellet.
To minutters gang fra hotellet, lige på hjørnet af Riley og Oxford, var der et lille supermarked. Vi handlede i Duffey Brother’s supermarked og tog en in-room dinner foran TV’et. Børnene havde klaret den første dag i Sydney ganske flot.

På TV hørte vi de nyeste tal fra Australien
Australiens befolkning havde lige ramt 21 mio. Det seneste år har der været et babyboom. 266.000 australiere kom til verden i 2006, men som lederen af det statistiske kontor udtalte: ”Vi er et stort land og der er stadig plads til en forøgelse af befolkningen.”

Australien har færre bryllupper og flere skilsmisser, ligesom flere vælger at leve alene eller bo med forældrene, til de er godt oppe i tyverne. Til gengæld tjener australierne mere, og mændene hjælper mere til i husholdningen. Der er blevet flere budister og muslimer og flere går i private skoler. Det var ugens tal fra Australien.

Fakta – Onsdag den 27. juni fra kl. 13.00
Oplevelser: Cook Park, Hyde Park, Macquarie Street, Sydney Opera House.
Overnatning: The Cambridge Inn, 212 Riley Street, Sydney. GPS koord. S33.88033 E151.214136

Endelig gensyn med Sydney

Under indflyvningen til Sydney sad min hustru med tårer i øjnene. Glædestårer løb ned ad kinderne. Det var ni år siden, hun senest havde sat sin fod i sit yndlingsrejseland. Det var for længe, og følelserne og gensynsglæden blev overvældende.

Klokken 05:20 holdt Qantas Boeing 747-400 ved gaten i Sydney International Airport, og sammen med 350 andre flypassagerer strømmede vi ud. En time og ti minutter senere havde vi været gennem lange gange, immigration, bagageudlevering og told, der betyder screening af vores bagage, inden vi kunne blive lukket ud af lufthavnen og sad i taxien.

I ankomsthallen var der tydelige skilte med TAXI. Vi fulgte dem og kom til taxiholdepladsen, hvor flere servicemedarbejdere var igang med at dirigere med både taxier og kunder, så familier med meget bagage fik stationcars, og alene forretningsfolk fik sedanvogne. Effektivt. Vi nåede ikke at stå i kø, men gik direkte hen til ”vores” hvide Holden stationscar.

Lidt i 07:00 blev vi sat af ved vores hotel The Cambridge Inn på 212 Riley Street. Lobbyen var fyldt med unge mennesker. De var ikke en dag over tyve år. Var vi gået forkert? Nej, der stod Cambridge og adressen var 212 Riley Street. De unge ventede på deres dagstur og skulle af sted med en bus. Hotellet har bred appeal til turister, der går efter ”value for money”.

Vi boede på The Cambridge Inn
Et nyrenoveret hotel i Surry Hills / Darlinghurst-området lige i udkanten af det centrale Sydney, men ikke langt fra hovedbanegården og kun 100 meter fra den livlige Oxford Street og 400 meter fra Hyde Park. Det var muligt at gå til alle de store attraktioner i hjertet af Sydney, og en taxi fra Sydney Opera House til hotellet kostede 13 $.

Hotellet var ikke spændende udefra, men fint indenfor. Bygningen havde 14 etager, og vi boede øverst oppe, lige ved siden af penthouselejlighederne, på værelse 1400 og 1401. Vores to værelser kunne forbindes gennem en åben dør. Gennem de store vinduer og altanerne havde vi en god udsigt til det centrale Sydneys sydlige del, og vi kunne se togstationen og Sydney Tower.

Hotellet havde en morgenmadsrestaurant og der var room service hele dagen plus en aftensmads restaurant med et begrænset menukort. Ikke Hilton, men et godt 3-stjernet hotel, hvor vi helt sikkert fik meget for pengene. På værelserne var der hårtører, pengeskab, en lille fryser, el-kedel, te og kaffe, bad eller bruser (vi havde begge dele – et i hvert værelse).

Den australske arkitekt Robin Boyd kaldte The Cambridge Inn for “Great Australian Uglyness”. Hotellet var måske ikke det kønneste, men så slemt som Boyd skriver, var det ikke, og placeringen ift. byen var superb.

Selv om vi kom til The Cambridge Inn tidligt om morgenen, kunne vi få det ene værelse med det samme. Vi takkede ja og tog lige fire timer i sengen. Flyveturen og jetlag sad i kroppen. Børnene havde nu indtil videre klaret det fantastisk flot.

Onsdag den 27. juni kl. 05.20 til kl. 13.00

23. + 26. juni København til Sydney med Qantas – The Spirit of Australia

Da vi skulle vælge rejserute og flyselskab til Australien, var vores naturlige valg Qantas, The Spirit of Australia. Selvfølgelig skulle vi flyve australsk. En kænguru på haleroret måtte være den rigtige start på et australiens-eventyr. Vores flybillet var gældende fra København til Sydney via Frankfurt og med stop to dage i Singapore.

Fra København til Frankfurt fløj vi med Lufthansa. I Frankfurt skulle vi skifte terminal, men det foregik meget nemt med den lille monorail mellem terminalerne. Vores bagage var tjekket igennem, så den skulle vi ikke tænke på. Vi valgte på udrejsen at gøre stop i Singapore. Af tre grunde. Vi havde hørt så meget om byen og ville gerne opleve den. For at gøre rejsen lettere med et afbræk. Forhåbentlig ville børnene ikke få for meget jetlag.
Det skulle vise sig at være noget af en udfordring at flyve med Qantas. Specielt for mig. En udfordring i valg. Flyet fra Frankfurt til Singapore / Sydney fløj kl. 23.55. Det havde været en lang dag allerede, og egentligt ville det være bedst at få sovet lidt. Her begynder udfordringen og den ”unfair” behandling fra Qantas.

Vi havde kun været i luften i 15 minutter, da vi fik tændt for Q Entertainment, som var installeret ved hvert enkelt stol. Ikke noget med at Qantas vælger, hvilken film du kan se. Nej, du vælger selv. Det var film ”on demand”. Jeg kunne selv vælge, hvilken film jeg ville se og hvornår. Det var så også OK, hvis ikke der var 60 film at vælge imellem. Dertil kommer TV, hvor vi kunne vælge mellem dokumentar, komedier, for børn, reality, underholdning, det ekstraordinære, drama, sport, business, verden rundt, musik, rejseprogrammer og Qantas ankomstguider.

Udover film og TV, var der radio og spil. Hvordan skal et ganske almindeligt dødeligt menneske, der har været vågen i mere end 16 timer og skal flyve i 11 timer finde ud af at vælge mellem alle disse fantastiske tilbud?

Filmene var inddelt i PREMIERE med Zodiac, Wild Hogs, Breach, Priceless, Shooter, Music and Lyrics, The Painted Veil, Becoming Jane, The Dead Girl, Letters from Iwo Jima, The Holiday, The Pursuit of Happyness, Miss Potter, Hollywoodland, Freedom Writers, Breaking and Entering, Little Children og The History Boys.

Der var ENCORE med klassiske film som The Blues Brothers, Groundhog Days, Young Frankenstein, Austin Powers, Borat, Love Actually, The Interpreter, October Sky, About a Boy, Pride and Prejudice, Gladiator, Apollo 13, Shakespeare in Love og Red Dragon.

FAMILY havde Bridge to Terabithia, Finding Nemo, Harry Potter and the Goblet of Fire, Happy Feet, Night at the Museum, Curious George og Charlotte’s Web.

AUSTRALIEN kategorien havde Razzle Dazzle, Suburban Mayhem, Ten Canoes, Jindabyne og Kenny.

Derudover var der også WORLD og ARTHOUSE med endnu 18 film.
60+ film ”on demand”, så ender jeg med at se ti minutter af tyve forskellige film. Jeg vil nødig gå glip af noget og misser det hele. Valgte istedet TV-udsendelserne fra Globetrekker / LonelyPlanet om Queensland og New South Wales og så Qantas ankomstguiderne til Sydney og Brisbane, så var de 11 timer og seks timer hurtigt gået.

Qantas var nu stadigt et godt valg. Flymaden var fin. Benpladsen tilstrækkelig. Personalet venligt og filmudbuddet enestående og stort nok til mine behov og evner til at vælge...

Vi fløj fra Frankfurt 23. juni kl. 23.55 og ankom til Singapore 24. juni kl. 18:10. Flyvetid 11 timer og 15 minutter. Vi fløj fra Singapore 26. juni kl. 19:55 og kom til Sydney kl. 05:20. Flyvetid 6 timer og 25 minutter.

Sightseeing og natsafari i Singapore

Fra vores hotelværelse havde vi udsigt over byen. Ned mod floden, mod Capitol Building, mod parlamentet, mod City, mod St Andrew’s Cathedral, mod Raffles Landing og Singapore River og mod Singapore Cricket Ground på Padang – et tydeligt tegn på britisk kolonisme omgivet af bygninger fra kolonitiden. St Andrew katedralen er bygget i tidlig gotisk stil i 1861. Arbejdskraften kom fra slaver, venligt stillet til rådighed af det britisk imperium. De var altså bare venlige, de britere. Kirken var hvid. Farven kom fra en blanding af skaller, æggehvide og sukker.

Vi stod først op klokken 10.00 Singapore tid. (04.00 DK tid). Det var lidt svært at få liv i børnene, men morgenmadsbuffeten på Swissotel lukkede klokken 11.00, så hvis vi skulle have lidt morgenmad, så måtte vi få dem op. Først var de som to ukogte grønsager. Øjnene var ikke engang som to tynde streger. De var ikke-ekstisterende. Efter ti minutters snakken kom det første øje. Efter tyve minutter var de begge vågne. Efter 30 minutter stod vi ved elevatoren. Mogenmaden var på 2. sal. Vi kunne vælge mellem en ”Kopi Tiam - asiatisk” og en ”Cafe Swiss - vestlig” morgenmadsbuffet. Vi valgte det sikre, Cafe Swiss. Efter Hilton standard gav vi buffeten fire af fem Hilton-stjerner.

Klokken 13.30 havde vi bestilt en city tour. Udstyret med 2 x Nintendo og hver med et orange city tour klistermærke, stod vi klar i hotellets lobby. Hvor var det dog nemt at holde ferie, når alt var bestilt og organiseret hjemmefra. I Singapore ekstra nemt, da vi ikke skulle tænke på overtøj eller varmere tøj til om aftenen. Herligt.

Singapore City sightseeingtur med TourEast. Vi blev samlet op ved hotellet og kørt til Cross Street i Chinatown, hvor busserne for de forskellige ture mødes, og de opsamlede deltagere fordeles på de bestilte ture. Vi var heldige. Bussen som samlede os op skulle have dagens sightseeingtur, så vi skulle bare blive siddende. Efter tre minutters ventetid var vi på vej. Vores guide, Poo, fortalte med et utroligt engagement om Singapores historie, udvikling og om folks forhold. Som var det hans egen personlige historie.

Singapore var ikke, som jeg havde forventet. Byen har lidt over 4 millioner sjæle og tiltrækker hvert år cirka det dobbelte i turister. Der var meget asiatisk blandet med meget fra vesten. Der var rent. Der var ordentligt. Der var mange regler. Singapore er ikke ret stor. Faktisk lille, meget lille. Bare en plet på et kort klemt inde mellem de geografisk store lande Malaysia og Indonesien, som også i indbyggertal overtrumfer den lille bystat. Når det kommer til handel, økonomi og teknologi, er Singapore ikke nogen dværg sammenlignet med naboerne. Her er Singapore en smørklat og Asiens førende i mange sammenhænge. Men hvad havde jeg forventet?

Byturen begyndte i centrum, og første stop var ved Merlion Park ved havnefronten. Her står statuen af Merlion, dyret som er halvt løve og halvt fisk. Herefter gik turen gennem Chinatown med stop ved Thian Hock Keng-templet i Telok Ayer Street. I Chinatown var der bevaret mange huse fra kolonitiden, bygget efter helt faste foreskrifter med overdækket fortorv, til afskærmning mod sol og regn.

På vej ud af Chinatown kom vi forbi det ældste hindu tempel i Singapore, Sri Mariamman på South Bridge Road. Herefter gik det videre gennem byen med stop ved en statsstøttet fabrik, der forarbejdede ædelstene. Et rigtigt Otto Duborg stop. Her må turdeltagere gerne bruge lidt penge... Næstsidste stop var den national orkidehave i Singapores botaniske have. Sidste stop var i Little India, og her sluttede turen for vores vedkommende. Vi fik sagt farvel til det talende maskingevær Poo. Manden var et orakel af udenad lært viden om byen, øen og staten Singapore.

Vi gik lidt rundt i Little India. Nåede at købe en nøglering med Merlion, en vifte og et pasminasjal, inden sulten meldte sig. Vi spiste aftensmad på Apolo Banana Leaf ved Serangoon Road. Et cafeteria med indisk gourmetmad, hvor vi spiste af bananblade. To slags ris, to slags brød, to slags tilbehør, forårsruller og drikkevarer. Nok til fire voksne, og det hele for bare 38 SGD. Efter maden tog vi en taxi til Night Safari i Singapore ZOO på Mandai Lake Road. 15 SGD kostede turen fra Little India.

Night Safari er efterhånden blevet lidt af en institution i Singapore. Det tog syv år at opbygge konceptet og bygge haven, der kun har eksisteret siden 1994. Allerede nu har mere end 11 millioner mennesker besøgt den natteaktive zoologiske have. Stedet åbner kl. 18.00 og har åbent til kl. 24.00. Det kostede 84 SGD for vores adgangsbilletter (to voksne og to børn) og tur med det lille ”safaritog”. Det inkluderede også Creatures of the night show. En god halv time med optræden af dyrepassere og dyr. Der var masser af dyre spisesteder i forbindelse med Night Safari, så vi behøvede ikke at begynde natteoplevelsen sultne.

Der er tale om verdens første zoologiske have kun bygget for besøg af publikum om natten. Skabelsen af Night Safari er en kombination af flere faktorer. Den almindelige zoologiske have fik meget positiv feedback på de natture, de havde lavet i 1980’erne. 90% af de tropiske dyr er aktive om natten. Singapore har en meget fast solnedgang kl. 19.30 og kølige, men stadig lune nætter og meget lidt regn. Dette gjorde mulighederne for en natzoologisk have perfekte. Turen rundt med det lille ”safaritog” fungerede perfekt. Specielt når man som vi rejser med mindre børn. Turen med ”safaritoget” var 3,2 kilometer og varede 45 minutter.

Eneste negative oplevelse vi havde hele dagen var servicepersonalet, der ikke kunne finde balancen mellem at ignorere os som kunder eller jagte og overvåge os hele tiden. En mellemting - lidt diskret tilstedeværelse ville være nok for en dansker som mig.

Fakta – Mandag den 25. juni
Oplevelser: Sightseeingtur, Merlion Park, Chinatown, Littel India, Botanical Garden, Night ZOO.
Overnatning: Swissotel The Stamford, Singapore.

En ø, en flod, en by og et land - Singapore

Den asiastiske bystat ligger kun godt 100 kilometer nord for ækvator. Det betyder, at vejret hele året rundt er enten varmt eller meget varmt. Den gennemsnitlige dagtemperatur ligger på 26 grader.

Vi landede i den rene, venlige og nemme Changi-lufthavn. I flyet havde vi udfyldt en enkel udformet indrejseformular, som skulle afleveres i immigrationen. Ti minutters kø og fire stempler og vi var inde i Singapore. Det havde kun være nemmere at komme ind i Sverige eller Tyskland.

100 meter efter immigrationen stod vi ved bagagebånd nummer 17 med bagagen fra Qantas-flyet fra Frankfurt. Allerede da vi kom til båndet, kørte de første to af vores tasker på båndet. To minutter senere var vi på vej gennem tolden med alle fire tasker. Jeg aldrig før skullet gå så kort i en international lufthavn. Fra gaten til immigrationen til bagagebåndet og ud til den videre transport.

Vi havde hjemmefra og gennem MyPlanet bestilt transport fra lufthavn til hotel. Vi orkede ikke, når vi kom til Singapore, enten at skulle med offentlige transport eller til at finde en taxi. Vi blev i ankomsthallen mødt af først en venlig smilende indisk udseende herre med et skilt med mit navn, dernæst endnu en indisk herre, som også var vores chauffør. Jeg har aldrig før prøvet en personlig afhentning i en lufthavn. De to herrer fra TourEast pakkede den lille minivan med vores bagage og kørte os direkte til vores hotel Swissotel The Stamford. Undervejs satte de en tegnefilm med Tom & Jerry på til børnene. Det scorede lige ekstra point hos forældrerne. Servicen kostede 50 Singapore dollars (svarer cirka til 200 kr.). De penge var givet godt ud efter en 11 timers flyvetur.

Vi blev sat af ved hotellet i centrum af Singapore. Swissotel lå overfor det kendte Raffles Hotel. En porter tog vores bagage og bragte det videre til vores værelse på 19. sal. Værelse 1961. Swissotel The Stamford-bygningen var verdens højeste hotel, da det blev bygget. I dag har bl.a. et hotel i Dubai rykket forbi, men Swissotel The Stamford er stadig en af de højeste hotelbygninger i Asien. 72 etager med bar på toppen.

Singapore er det perfekte sted for sådan en tilflyttet vestjyde type som mig, der har problemer med hvornår og hvordan, jeg skal give drikkepenge. I Singapore opfordres der generelt til ikke at betale drikkepenge. Det gælder specielt på hoteller og restauranter, hvor der automatisk er sat ekstra 10% servicegebyr på regningen. Porteren på Swissotel, der måtte slås med vores bagage, finde en roll-away-seng og på TVet fandt tegnefilm til børnene, fik dog lige 4 dollars som tak for hjælpen. Lidt modvilligt tog han imod dem. Det var imod reglerne. Klokken var 19.30, da vi kom til hotellet, og børnene skiftede til noget lettere, der passede til de 28 grader, som termometeret stadig viste.

Efter en times forsinkelse ud af Kastrup, flyveturen til Frankfurt, ventetiden i Frankfurt, den halve times forsinkelse ud af Frankfurt, 11 timers flyvning fra Frankfurt, to fly-måltider og 6 timers siddende søvn, var vi klar til et ”godt” aftensmåltid, men det skulle også være nemt. Bag ved Raffles Hotel, kun to gader fra vores hotel, lå der en McDonald's. Ja, vi var kommet til det spændende asiatiske køkken, men ”what the heck”. Det var godt med de saltede pomme frites.

På vej tilbage til hotellet ”vinduesshoppede” vi i Raffles Hotel Shopping Arcade. Gennem butiksruderne kunne vi se drømmen for den ultimative bag lady, Loius Vuitton. Vi krydsede Bras Basah Road og gik ind i Raffles City Shopping Centre – www.rafflescity.com.sg , der har åben fra kl. 11.00 til 22.00. Et indkøbscenter i bedste amerikanske stil. Centeret dækkede hele blokken overfor Raffles Hotel. I kælderen var der restauranter, på etagerne over mange forskellige slags butikker og oven over alt flere hoteller herunder Swissotel The Stamford. Så vi skulle ikke ud i varmen, men kunne blive i den kunstige air condition for at komme tilbage til hotellet. Det var dejligt at komme tilbage til værelset og ”flade ud” i sengene med Nintendo, blade og guidebøger.

Fakta – Søndag den 24. juni
Oplevelser: Singapore by night, Raffles Hotel, Raffles City Shopping Centre.
Overnatning: Swissotel The Stamford, Singapore.

Pakkede tasker og på vej Down Under

Så kom dagen, hvor vi skulle af sted. Fire tasker, godt fire timer, otte stykker rugbrød med leverpostej og bønnepostej, en kop kaffe og et togskifte senere, tjekkede vi ind på værelse 1110 på Hilton Copenhagen Airport. En god begyndelse på vores Australienseventyr.

Første stop København
Ungerne klarede togrejsen meget fint. Lidt læsning, lidt spisning, en smule Nitendo DS lite og nogle enkelte formaninger, og vi kom gennem turen uden de store skrammer. Familieidyllen holdt den første halve dag. Indtil Odense var der forbløffende få med toget. Efter Odense var hvert sæde fyldt op.

Hilton Copenhagen Airport
Den sidste halve time inden vi nåede Kastrup Lufthavn, talte børnene ikke om andet end Hotel Hilton. De store værelser, udsigten, de mange TV-kanaler - ikke mindst Disney Channel og så den uden sidestykke fantastiske morgenmadsbuffet. De boede i vinterferien på Hilton, og det har sat sine mærkbare spor. Selv om man kun er fire og seks år, så kan man godt værdsætte god kvalitet. Som Alfred på fire siger: ”Jeg vil hjem til Hilton”. Hilton forstår at få os til at føle os hjemme. En god kvalitet for et hotel.

Beliggenheden ved Kastrup Lufthavn gør Hilton perfekt plus, at toget går lige til døren. Når vi rejsende kommer med toget fra provinsen, så er det nemt at komme til hotellet, og det er nemt at skulle videre til lufthavnen.

I lufthavnsområdet er der flere spisemuligheder, også fast food, når det skal være nemt og enkelt med de trætte små mennesker.

Hvad havde vi i taskerne?
Vores dufflebags var fyldt med lidt legetøj (Pokemon, go-gos, en bold, littelest pet shop – dyr), to tøjdyr, lidt forskellige børnebøger (De Fem, Brøderne Løvehjerte), skåle og bestik, en lommekniv, skriveredskaber, farver, håndklæder, badetøj og med lag på lag tøj – fra inderst til yderst, men også solhatte, regntøj, fleece, handsker og huer.

Vi var klar til alt slags vejr. Fra de kolde bjergrige egne ved Canberra til de varme regnskove ved Cairns. Men det var også sommerferie, og det betød shorts. Jeg var optimistisk og troede på, at hele ferien kunne klares i shorts. Altså flere par shorts – jeg bliver nok nødt til at skifte undervejs eller vaske dem.

På Hilton var der en badevægt på badeværelset, så jeg havde mulighed for at veje taskerne. De vejede 12, 14, 15 og 16 kilog. Samlet 57 kilo. Der var stadig plads til lidt indkøb i Australien, inden vi ramte grænsen på 80 kilo.

Når vi rejser ud, synes jeg hver gang, vi har for meget med, men som min hustru altid siger: ”Vi har det med, som vi gerne vil have” – og så kan det jo ikke blive bedre.

Hilton - En femstjernet start på en rejse
25. maj i år var jeg på vej til USA og boede også på Hilton. Dengang skrev jeg følgende på min Wyoming og South Dakota-blog - og det var stadig gældende den 22. juni og starten på vores rejse Down Under:

En god rejse begynder med en god nats søvn. Begynder uden stress.

Hvis Hilton Copenhagen Airport var god nok til Kylie Minogue, Tony Blair, Mark Knopfler, Bill Gates og Casper Christensen, da han i "Klovn" blev nødt til at flytte på hotel, så kunne min kollega Maria og jeg vel også holde det ud for en nat. Derfor havde vi valgt at overnatte på Hilton i Kastrup Lufthavn.

For os, som kommer fra den jyske halvø, var det en perfekt løsning, når vi skulle videre ud i den store verden med et morgenfly og være i Kastrup Lufthavn kl. 08.00. Vi skulle ikke tænke på tidlige fly fra Jylland til København, der kunne være forsinkede. Eller om toget nåede frem til tiden. Ingen stress og jag.

Fredag aften kl. 23.39 rullede DSB ind lige under teminal 3 i lufthavnen. Der var kun to elevatorture og nogle få skridt, og vi stod i foyeren på det smukke skandinavisk designede Hilton hotel, der osede af kvalitet og design og ikke var overpyntet. Dansk (skandinavisk) design når det er bedst. Minimalistisk. Dertil let, lyst og venligt. Møblerne på hotellet var en lang udstilling i møbelkunst. Klassikere som Arne Jacobsens stole, Ægget og Svanen, og Eilertsen sofa havde fundet vej, men også praktiske IKEA var repræsenteret.

Jeg boede på 10. sal i værelse 1030 og havde udsigt til terminal 3 og hele Kastrup Lufthavn, men alle tolv etager og 376 værelser, hvor det mindste værelse på 33 kvadratmeter, er større end min stue derhjemme, og er et langt udstillingsvindue af mesterligt skandinavisk håndværk. Jeg havde på værelset B&O TV og B&O radio, to telefoner, internetforbindelse og store panoramavinduer fra gulv-til-loft. Badeværelset, som var større end mine børns værelser, var som taget ud af det seneste Bo Bedre.

Min hustru og børn besøgte Hilton i vinterferien. Børnene taler stadig om Hilton og den fantastiske morgenmad. Selv 4 måneder efter de boede der. Det havde gjort indtryk på de små. Søndagsbrunchen vil jeg slet ikke fortælle om, men blot opfordre til at få bestilt bord og komme af sted - go go go. Nu skulle jeg videre til the Real America - Wyoming og South Dakota i USA. Først skulle jeg dog lige ned i restauranten og mødes med Maria, og så skulle vi have morgenmad.

Var det dyrt at bo på Hilton? Set i lyset af hvad det kostede at rejse ud, så var pengene for en god nats søvn på Hilton givet godt ud. Det var en god start på rejsen.

Før turen til Australien
Med familien boede jeg også på Hilton og sammen fik vi de samme indtryk, som jeg havde fået før turen til Wyoming og South Dakota i maj. Det var en perfekt start på rejsen.

Fakta - Fredag den 22. juni
Oplevelser: Togturen til København.
Overnatning: Hilton Copenhagen Airport, Ellehammervej, Kastrup.

Hvordan med visum til Singapore?

Panik. Vågnede klokken 05.03. Gennemsvedt. Panik. Panik. Vi havde ikke visum til Singapore. Jeg gik straks på nettet. Vi skulle være 48 timer i Singapore. Skullel vi egentligt have visum? Til Australien var det nødvendig med et elektronisk visum. Det havde vores rejsekonsulent hos MyPlanet (min gode kollega Maria) sørget for, men havde hun glemt Singapore?

Til USA har jeg altid indrejst visumfrit, men skal altid udfylde forskellige formularer. Hvordan med Singapore? Jeg havde ikke før dette øjeblik skænket den lille bystat en tanke i retning af et visum. Har Singapore egentligt en ambassade i Danmark? Jeg gik på nettet for at finde et svar. Findes det. Svaret. Findes det helt sikkert her. På Udenrigsministeriets hjemmeside kunne jeg hurtigt konstatere at Maria havde 100% styr på tingene. Vi skulle ikke have visum til Singapore.

Visumregler Singapore
Visumfri i indtil 3 måneder. Pas skal være gyldigt 6 måneder udover opholdet.

Tøjet og vægten
Der var ikke uger og dage til vi skulle af sted, men timer og minutter. Vores tasker (dufflebags) var fundet frem. Det meste af tøjet lå klar. Nu skulle det bare i taskerne. Igen havde min hustru klaret os igennem udfordringen. Finde det rigtige tøj og den rette mængde. Vi havde lag på lag tøj med, så vi kunne klare alle vejrtyper. Vi måtte have 80 kilo med. Vi ejer ikke en badevægt, så mit bedste bud var at vi har 55, men svaret ville vi få i lufthavnen.

Krise. Kun 80 kg med på ferie

Vi var nået til et vigtigt tidspunkt for turen til Australien. Overvejelserne om hvad skulle vi have med? Hvad skulle i taskerne? Tidspunktet hvor en familiekrise hurtigt kunne opstå, hvis vi ikke greb det rigtigt an. Heldigvis havde vi god erfaring med at pakke - og med hinanden. Vi kendte faldgruberne. Min hustru kendte mig.

Mit udgangspunkt før en rejse er altid: Vi har for meget med. "Det her får vi aldrig brug for" og "Er det her også nødvendigt?" er mine faste replikker i vores rejsemanuskript.

Det var første gang vi som familie skulle til Australien. Det gav os en ekstra udfordring, da vi mest har rejst til Canada og USA. Frem til 2006 måtte vi fire personer på vores oversøiske rejser til Nordamerika have 2 stykker bagage med hver.

Hvert stykke indtjekket bagage måtte veje 32 kilo. Det gav 4 personer x 2 stykker bagage x 32 kilo. Det var siger og skriver 256 kilo.

Et kvart ton med på ferie. Hvem har brug for det?
Det har aldrig været nødvendigt med 256 kilo eller otte tasker, men friheden til at kunne gøre det fremmer pakkeprocessen. Nu var det dog ”kun” tilladt for hver rejsende at have to stykker bagage på hver 23 kilo med til Canada og USA. Det gav stadig vores familie på fire personer mulighed for at have næsten 200 kilo med. Det skal lige siges at på min uge-tur til New York City i februar havde jeg 7 kilo med på udrejsen.

Nu til Australien
Her var reglerne nogle helt andre. Det var ikke store overvægtige amerikanere med behov for meget bagage der flyver mellem Europa og Australien via Asien. Krise? Vi måtte hver "kun" have et styk bagage på max 20 kilo med. Vores familie skulle klare sig med 80 kilo med på ferien. Mon vi kunne begrænse os? Min hustru beroligede mig. Det skulle nok gå. Selvfølgelig. Det har det altid gjort.

Problemet var ikke, hvor meget vi måtte have med til Australien. Det skulle nok gå. Problemet var, hvor meget vi måtte have med hjem. Her var den samme 20 kilo regel gældende.

Australiens-turen

Nu talte vi ikke længere måneder og uger, men dage og timer. Det var snart sommerferie. Ungerne var begyndt at tale om flyveturen Down Under. Om koalaer. Om autocamperen og hvem der skulle sove hvor. Hvilke dyr vi mon kom til at se, og hvor skulle vi bade. Vi håbede og troede, at det ville blive lige som de seneste to år i Canada, hvor ferie i motorhome / autocamper havde været en stor familiesucces. Hvorfor skulle det ikke også blive det i Australien?

Vi havde fået styr på hotelovernatningen i Sydney. Det blev The Cambridge, der skulle være vores adresse de første dage på australsk jord. Herefter ville vi have en Spirit 4-autocamper fra Maui, selvfølgelig lejet gennem MyPlanet. Når vi nåede frem til Cairns, skulle vi bo på Cairns Colonial Resort. De ydre rammer tog form. Nu skulle vi "bare" have givet den midterste del af turen indhold.

Forslag til Australiens rejserute

Efter en uge i USA var jeg tilbage på Australiens-sporet. Efter i seks døgn at have jaget The Real America i staterne Wyoming og South Dakota var jeg tilbage i Danmark. Nu var der kun få uger, til vi skulle af sted. Jeg skulle tunes ind på Australien og var gået i gang med flere guidebøger og rejsebeskrivelser. Planen vi havde lagt var pt.

To døgn i Singapore. Fire døgn i Sydney. Autocamper/motorhome fra Sydney til Cairns. Windsor, Cessnock, Hunter Valley. Ballontur over Hunter Valley. Koala Hospital, Port Macquarie. Coffs Harbour. Bundjalung NP. Byron Bay. Lamington NP. Warner Bros Movie World / Outback Spectacular Show, Gold Coast. Brisbane. Australia ZOO. Noosa NP. Fraser Island, Kingfisher Bay. Hel dag på Fraser Island. Hval eller delfinsafari. Hervey Bay. Gladstone/Heron Island- Hel dag på Heron Island. Kroombit. Hel dag på Kroombit Locherbar Cattle Station. Carnavon NP. Hel dag i Carnavon Gorge NP., Clermont , Cape Hillbourough NP, Mackay. Airlie Beach. Townsville. Hel dag på Magnetic Island. Charters Towers. Undara Volcanic NP. Hel dag ved Undara Volcanic NP. Kuranda. Port Douglas. Cape Tribulation. Aflevere autocamper/motorhome i Cairns. Fire nætter på hotel i Cairns. Regnskov og aboriginal kultur. Ocean Spirit til Michaelmas Cay. River Rafting, Ballon-tur.

Det var planen, men vi forventede at turen ville blive helt anderledes. Men skulle vi komme til at mangle ideer til, hvor vi kunne køre hen, så var det bare frem med planen.