tirsdag, juli 31

Undara Lava Tubes

Vandet til billy-tea boblede i den sorte kedel over det åbne bål. Spejlæggene og baconen simrede på de to store barbeque grill. Bag den ene grill stod en ansat fra Undara Experience. Med fuldskæg, klædt i khakitøj, Akrubahat og R.M.Williams støvler gav han os lige det rigtige billede af en ægte australsk macho outback Jack type. Det var tidligt, og morgensolen fik træerne til at kaste lange skygger på den røde jord.

Da jeg nærmede mig grillen, hilste outback Jack straks: ”How are ya doin, mate?” og spurgte: ”One, two or three eggs today, sir?” Det var jo lørdag, så jeg flottede mig: ”I will go for two. Thanks, mate.” På min tintallerken lå seks stykker bacon, et stor portion baked beans og nogle stegte kvarte tomater. Tredie gang jeg gik efter en ny portion, kiggede ”kokken” på min tallerken: ”Looks like you fancy our Australian bacon.” Ingen tvivl. Det var en god bacon. Hvis min bedømmelse som skabsvegetar kan bruges.
Rejser til Undara National Park, Queensland, Australien Morgenmad i bushen Det var lørdag morgen, og vi var til ”bush brekky” ved Undara Lodge. Fra klokken 07.00 til 08.30 serverede fem ansatte morgenmad i bushen, cirka 400 meter fra lodgen. Over bål blev der lavet kaffe og billy-tea. På de to ”barbies” var der æg, bacon og skinke, stegte tomater og baked beans. Der var ”doing it yourself” toast. Vi skulle selv riste vores brød over bålet. Træstammer, hvor vi kunne sidde, og træstubbe, som vi kunne bruge som borde, lavede ring om de to bålsteder og de to BBQ-grill. Midt i det hele stod et langbord med morgenmadsprodukter, smør, vegemite, peanutbutter, marmelade, henkogt frugt (er meget populært til morgenmad down under) og en kurv med frisk frugt. Vi fik et solidt australsk bush-morgenmåltid, som det skulle vise sig holdt hele dagen.

Rejser til Undara National Park, Queensland, Australien Vejen til Undara Lodge.
Rejser til Undara National Park, Queensland, Australien Plads 29.
Rejser til Undara National Park, Queensland, AustralienRejser til Undara National Park, Queensland, AustralienRejser til Undara National Park, Queensland, AustralienUndara gåtur
Vi var kommet til Undara fredag lige over middag. Havde fået os indstaleret på det dejlige campingområde.Vi havde plads 29 i det fjerneste hjøne af pladsen, lige op til bushen og en kængurumor med en halvvoksen joey, som gik og græssede få meter fra vores motorhome.
Rejser til Undara National Park, Queensland, Australien Undara Lodge tilbyder mange forskellige former for overnatning. Det er muligt at bo i Railway Carriages, togvogne fra begyndelsen af 1900-tallet, Swag Tent Village, telte på en fast bund, Wilderness Lodge med sovesale, van park med el og vand til motorhomes, campervans og campingvogne og Safari Shelter, et område til telte og et til vogne uden brug for størm og vand.
Rejser til Undara National Park, Queensland, AustralienVi gik den korte, 2,3 kilometer lange, Bluff Walk & Bluff Circuit. Stien begyndte ved receptionen ved Undara Lodge, hvor vi også skulle registrere os, inden vi gik ud i bushen. Korte eller lange ture, alle skulle registreres, skrives ind før turen og ud efter turen. Bushen skal tages alvorlig, og der tages ingen chancer. Fra receptionen gik vi over små og større granitblokke sydvest for lodgen. Langsomt kom vi op til toppen af klipperne, hvorfra vi havde en flot udsigt med en klar blå himmel som baggrund. Vi kunne se ud over lavaområder, som nu er dækket af skov. En fin tur for de små ben.
Rejser til Undara National Park, Queensland, Australien
Rejser til Undara National Park, Queensland, AustralienUndara Lava Tubes
Himlen blev mørk, og jorden oplyst af en rødgul flamme. For 190.000 år siden flød der lava fra Undara vulkanen. Op af krateret kom det. Ikke som på film, når aske og lava står i lodret søjle op af krateret. Nej, mere som når champagne hældes for hurtigt op i et glas. Det bruser over og løber ned af siderne. 23 kvadratkubikkilometer lava eller tre gange den mængde vand, der er i Sydney Harbour. I jagt efter den letteste vej fulgte lavaen terrainet. Som fingre fordelte lavaen sig fra vulkanen. Den løb i lavninger, floder og kløfter.
Rejser til Undara National Park, Queensland, AustralienVi havde til lørdag kl. 10.30 bestilt en tur til Undara Lava Tubes. Vi ville se og forstå Undara og de geologiske forhold bedre. Vi kunne vælge mellem 2 timer, halvdags- og en heldagstur. Ungernes alder taget i betragtning, og at de ikke forstår engelsk, valgte vi den korte løsning. Vi mødte en lille international gruppe ved receptionen. Vi var tyve, og Tim var vores guide. Der var folk fra Melbourne, Toowoomba, Brisbane, Schweiz og Tjekkiet. Fra receptionen var der 15 minutters kørsel til de lavatunneler, vi skulle se. Undara Lava Tubes kan kun besøges i selskab med loakle guider, og der er otte områder, som er åbne for publikum. Undervejs i bussen introducerede Tim os til området og reglerne for besøget i nationalparken, Undara National Park.
Rejser til Undara National Park, Queensland, AustralienTim forklarede, hvordan lavaen under udbruddet kom længere og længere væk fra Undara vulkanen. Lavaen var rødglødende, 1200 grader varm. Med tiden blev toppen af den flydende lava koldere og blev til en hårdere mørk basaltmasse. Indeni røret flød lavaen videre. Der var nu dannet en lava-tunnel. Lavaen blev ved med at finde nye veje, og den længste er 160 kilometer. Til sidst stoppede vulkanudbruddet, lavastrømmen tog af og stoppede til sidst. Den sidste lava flød gennem tunnelerne og efterlod hule tunnelrør. Sådan blev lavatunnelerne dannet. Med tiden indtog bushen og træerne områderne over lavatunnelerne, og de blev gemte. Vi stod ovenpå tunnellerne og kunne ikke i landskabet se, at vi stod på dem. Loftet i lava-rørene var mellem en halv og otte meter tykke. Nogle steder var tunnel-loftet for tyndt til at klare jordskælv og faldt sammen. Det efterlod indgange til de underjorddiske lavatunneler. Sammenstyrtningerne blev fundet og dermed lavatunnelerne, som vi kender dem idag.
Rejser til Undara National Park, Queensland, AustralienSeks generationer af familien Collins har boet i Undara-området og haft kvæg. Lavatunnelerne blev opdaget i 1970’erne og gamle rancharbejdere kom nu forbi for at få en guidet tur af tunnelerne. Den gang de arbejdede i området, kendte de ikke til tunnelernes eksistens. Ranch-folkene oplevede nogle gange at kvæg og heste ikke ville gå i bestemte områder. Det var nok steder, hvor tunnellofterne var tynde, og dyrene kunne mærke, at der var noget ”galt”.

I 1990 valgte familien ikke længere at dele landet og lavatunnelerne med kvæg, men med turister og åbnede op for Undara Experience og ture til lavatunnelerne. I begyndelsen af 1990’erne blev området til Undara National Park, og familien Collins fik ti års eksklusivitet på lavaturene og i 75 år ret til at have en lodge inde i nationalparken.

Togvognene havde familien fundet i Cairns i 1989. De brugte et år på at restaurere vognene, og det blev begyndelsen på Undara Experince. Den store jernbanevogn, som bruges til INFO-stand, er fra 1914 og lavet i England. Resten af togvognene er australske. På blokvogne blev togvognene flyttet fra Cairns til Undara.

Udover turene til lavatunnelerne er der ”Wildlife at Sunset”, hver aften er der optræden og historier omkring lejrbålet plus et utal af kortere og længere vandreture i området. Undara Experience var en god oplevelse på kanten af en tilgængelig outback og vi var mindre end 300 kilometer fra Cairns, der ville være endestation for vores Australiens tur.

Fakta – Fredag den 27. juli og lørdag den 28. juli
Oplevelser: Highway 63, vejen til Undara.
Rute: Charter Towers – Highway #63 – Gregory Development Road – Bluewater Springs Roadhouse – Glenvale – The Lynd Roadhouse – Savannah Way – Undara Volcanic National Park – Undara Lodge.
Kørte kilometer: 399.
Overnatning: Undara Experience, Undara Volcanic National Park, Savannah Way, near Mt. Surprise. 40$ for en overnatning plus 8 dollars for brænde.

Ingen kommentarer: