torsdag, juni 28

Endelig gensyn med Sydney

Under indflyvningen til Sydney sad min hustru med tårer i øjnene. Glædestårer løb ned ad kinderne. Det var ni år siden, hun senest havde sat sin fod i sit yndlingsrejseland. Det var for længe, og følelserne og gensynsglæden blev overvældende.

Klokken 05:20 holdt Qantas Boeing 747-400 ved gaten i Sydney International Airport, og sammen med 350 andre flypassagerer strømmede vi ud. En time og ti minutter senere havde vi været gennem lange gange, immigration, bagageudlevering og told, der betyder screening af vores bagage, inden vi kunne blive lukket ud af lufthavnen og sad i taxien.

I ankomsthallen var der tydelige skilte med TAXI. Vi fulgte dem og kom til taxiholdepladsen, hvor flere servicemedarbejdere var igang med at dirigere med både taxier og kunder, så familier med meget bagage fik stationcars, og alene forretningsfolk fik sedanvogne. Effektivt. Vi nåede ikke at stå i kø, men gik direkte hen til ”vores” hvide Holden stationscar.

Lidt i 07:00 blev vi sat af ved vores hotel The Cambridge Inn på 212 Riley Street. Lobbyen var fyldt med unge mennesker. De var ikke en dag over tyve år. Var vi gået forkert? Nej, der stod Cambridge og adressen var 212 Riley Street. De unge ventede på deres dagstur og skulle af sted med en bus. Hotellet har bred appeal til turister, der går efter ”value for money”.

Vi boede på The Cambridge Inn
Et nyrenoveret hotel i Surry Hills / Darlinghurst-området lige i udkanten af det centrale Sydney, men ikke langt fra hovedbanegården og kun 100 meter fra den livlige Oxford Street og 400 meter fra Hyde Park. Det var muligt at gå til alle de store attraktioner i hjertet af Sydney, og en taxi fra Sydney Opera House til hotellet kostede 13 $.

Hotellet var ikke spændende udefra, men fint indenfor. Bygningen havde 14 etager, og vi boede øverst oppe, lige ved siden af penthouselejlighederne, på værelse 1400 og 1401. Vores to værelser kunne forbindes gennem en åben dør. Gennem de store vinduer og altanerne havde vi en god udsigt til det centrale Sydneys sydlige del, og vi kunne se togstationen og Sydney Tower.

Hotellet havde en morgenmadsrestaurant og der var room service hele dagen plus en aftensmads restaurant med et begrænset menukort. Ikke Hilton, men et godt 3-stjernet hotel, hvor vi helt sikkert fik meget for pengene. På værelserne var der hårtører, pengeskab, en lille fryser, el-kedel, te og kaffe, bad eller bruser (vi havde begge dele – et i hvert værelse).
Den australske arkitekt Robin Boyd kaldte The Cambridge Inn for “Great Australian Uglyness”. Hotellet var måske ikke det kønneste, men så slemt som Boyd skriver, var det ikke, og placeringen ift. byen var superb.

Selv om vi kom til The Cambridge Inn tidligt om morgenen, kunne vi få det ene værelse med det samme. Vi takkede ja og tog lige fire timer i sengen. Flyveturen og jetlag sad i kroppen. Børnene havde nu indtil videre klaret det fantastisk flot.

Onsdag den 27. juni kl. 05.20 til kl. 13.00

Ingen kommentarer: