torsdag, juni 28

23. + 26. juni København til Sydney med Qantas – The Spirit of Australia

Da vi skulle vælge rejserute og flyselskab til Australien, var vores naturlige valg Qantas, The Spirit of Australia. Selvfølgelig skulle vi flyve australsk. En kænguru på haleroret måtte være den rigtige start på et australiens-eventyr. Vores flybillet var gældende fra København til Sydney via Frankfurt og med stop to dage i Singapore.

Fra København til Frankfurt fløj vi med Lufthansa. I Frankfurt skulle vi skifte terminal, men det foregik meget nemt med den lille monorail mellem terminalerne. Vores bagage var tjekket igennem, så den skulle vi ikke tænke på. Vi valgte på udrejsen at gøre stop i Singapore. Af tre grunde. Vi havde hørt så meget om byen og ville gerne opleve den. For at gøre rejsen lettere med et afbræk. Forhåbentlig ville børnene ikke få for meget jetlag.
Det skulle vise sig at være noget af en udfordring at flyve med Qantas. Specielt for mig. En udfordring i valg. Flyet fra Frankfurt til Singapore / Sydney fløj kl. 23.55. Det havde været en lang dag allerede, og egentligt ville det være bedst at få sovet lidt. Her begynder udfordringen og den ”unfair” behandling fra Qantas.

Vi havde kun været i luften i 15 minutter, da vi fik tændt for Q Entertainment, som var installeret ved hvert enkelt stol. Ikke noget med at Qantas vælger, hvilken film du kan se. Nej, du vælger selv. Det var film ”on demand”. Jeg kunne selv vælge, hvilken film jeg ville se og hvornår. Det var så også OK, hvis ikke der var 60 film at vælge imellem. Dertil kommer TV, hvor vi kunne vælge mellem dokumentar, komedier, for børn, reality, underholdning, det ekstraordinære, drama, sport, business, verden rundt, musik, rejseprogrammer og Qantas ankomstguider.

Udover film og TV, var der radio og spil. Hvordan skal et ganske almindeligt dødeligt menneske, der har været vågen i mere end 16 timer og skal flyve i 11 timer finde ud af at vælge mellem alle disse fantastiske tilbud?

Filmene var inddelt i PREMIERE med Zodiac, Wild Hogs, Breach, Priceless, Shooter, Music and Lyrics, The Painted Veil, Becoming Jane, The Dead Girl, Letters from Iwo Jima, The Holiday, The Pursuit of Happyness, Miss Potter, Hollywoodland, Freedom Writers, Breaking and Entering, Little Children og The History Boys.

Der var ENCORE med klassiske film som The Blues Brothers, Groundhog Days, Young Frankenstein, Austin Powers, Borat, Love Actually, The Interpreter, October Sky, About a Boy, Pride and Prejudice, Gladiator, Apollo 13, Shakespeare in Love og Red Dragon.

FAMILY havde Bridge to Terabithia, Finding Nemo, Harry Potter and the Goblet of Fire, Happy Feet, Night at the Museum, Curious George og Charlotte’s Web.

AUSTRALIEN kategorien havde Razzle Dazzle, Suburban Mayhem, Ten Canoes, Jindabyne og Kenny.

Derudover var der også WORLD og ARTHOUSE med endnu 18 film.
60+ film ”on demand”, så ender jeg med at se ti minutter af tyve forskellige film. Jeg vil nødig gå glip af noget og misser det hele. Valgte istedet TV-udsendelserne fra Globetrekker / LonelyPlanet om Queensland og New South Wales og så Qantas ankomstguiderne til Sydney og Brisbane, så var de 11 timer og seks timer hurtigt gået.

Qantas var nu stadigt et godt valg. Flymaden var fin. Benpladsen tilstrækkelig. Personalet venligt og filmudbuddet enestående og stort nok til mine behov og evner til at vælge...

Vi fløj fra Frankfurt 23. juni kl. 23.55 og ankom til Singapore 24. juni kl. 18:10. Flyvetid 11 timer og 15 minutter. Vi fløj fra Singapore 26. juni kl. 19:55 og kom til Sydney kl. 05:20. Flyvetid 6 timer og 25 minutter.

Ingen kommentarer: