mandag, august 20

Autocamper, campervan, motorhome eller RV. Hvad hedder det egentligt?

Autocamper, camper, campervan, caravan, motorhome, mobilhome eller RV? Jeg var lidt forvirret. Når talen inden turen til Australien faldt på campingvogne, autocampere og motorhomes, så var jeg altid totalt rundt på gulvet. Hvad hed det egentligt?

Det fik jeg afklaret på min tur Down Under. Uden at det skal være en facitliste, så har jeg prøvet at sammenfatte de forskellige former for vogne til rekreativt brug, som jeg mødte på vores tur rundt i Australien, og de navne, som vores nabocampister brugte. Camper, campervan, autocamper, caravan, mobilhome og motorhome. Udtrykkene fløj gennem luften på campingpladserne. Det skal tilføjes, at her var der mellem australierne ikke altid enighed.
Autocamper i Australien Camper Trailer.

Autocamper i AustralienMotorhome og 5th wheeler.
Autocamper i Australien Caravan med push up / pop top.
Autocamper i Australien Campervan med pop top.
Autocamper i Australien Oka campervan med pop top.
Autocamper i Australien Motorhome.

Der findes mange slags hus på hjul
Flip top camper trailer, pop-up, tent camper eller folding trailer: Det vi i Danmark kender som camplet, combicamp eller teltvogn.
Slide on: Det jeg fra Canada og USA kender som truck camper. Husdel, der sættes på en pick-up.
5th. Wheeler: En campingvogn, som ikke kobles på anhængertrækket, men på ladet af en pick-up.
Caravan eller bare van: Bruges oftest om det, vi kalder for en campingvogn.

Typer af motorhomes
A: RV eller type A motorcoach: Ligner en ombygget DSB-bus.
B: Campervan (kombis): Oftest en ombygget minivan. Det vi i gamle dage kaldte for et folkevognsrugbrød. Der findes også den australskbyggede og meget specielle Oka 4WD campervan.
C: Motorhome: Oftest hvor der bygges en husdel på et minilastbil chassis.

Udtryk der bruges i forbindelse med forskellige ”vogne til rejsebrug"
Push up og Pop top
: Taget og den øverste del af vognen kan hæves.
Expandas: Top og sider kan udvides.

Mobilhome er husenheder, der skal flyttes på en blokvogn. De må ikke forveksles med et motorhome, der er selvkørende.

De australske landeveje og campingpladser, vi så, var primært fyldt med caravans. Det grå guld, Mexicans blev de kaldt (fordi de kom syd for Queenslands grænse) eller ”de grå nomader”, havde alle en Nissan eller Toyota firehjulstrækker og en kæmpe campingvogn (caravan), som de trak rundt i landet specielt i den australske vinter, hvor de var på jagt efter sol og varme.

RV står for recreational vehicle og dækker overordnet alle former for køretøjer, der har karakter af midlertidig beboelse eksempelvis til rejser.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hvad med Bushcampere ?
Dvs. 4x4 i campertrim.
Godt i Outback, men kun plads til 2.

Arne sagde ...

Firehjulstrækkere i outbacken skal bestemt ikke glemmes.

Eksempelvis lejer MyPlanet både Bushcampere og Adventurer(begge ombyggede 4x4 Toyota)ud. I begge tilfælde mener jeg der er tale om type B motorhomes, altså campervans, da det er ombyggede vogne.

Bushcamperen har plads til 2 voksne og 1 barn og Adventurer har plads til 5.

Begge typer er de eneste rigtige vogne, hvis turen går på grusveje gennem outbacken.

Hilsen
Arne