Endnu en bog fra de australske landeveje

Efter i et år at have arbejdet i Sydney længes den amerikanske journalist Tony Horwitz efter den åbne landevej. Han tager på et roadtrip ad landeveje og biveje gennem den australske outback. Udstyret med en rygsæk pakket med eventyrlyst rejser han ud i det australske intethed.

Horwitz møder macho-mænderne i den australske outback, hvor afstande ikke måles i kilometer eller tid, men hvor mange øl der er mellem to pubber. Han møder opalgravere, jackeroos (australske cowboys) og aboriginere.

Tony Horwitz: One for the road. An outback adventure. 210 sider. (©1987). Rejsen på tommelfingeren, godt 11.000 kilometer i midten af 1980’erne, bringer Horwitz gennem et utal af Australiens lillebyer, hvor pubben er samlingpunktet.

Tony Horwitz: ”The outback I’d glimpsed from the airplane was foreign enough, but it seemed impossibly remote from urban Australia; my friends in Sydney traveled more readily to Bali than Alice Springs. They’d titillate me with snatches about the weird outback life: farms as big as European countries, Aborogines on walkabouts, dingoes eating babies, pubs that never closed. But as a journalist I could sniff out hearsay information. I wanted to see the real thing. I wanted to see it firsthand.

Jeg forstår godt Tony Horwitz. Det var for mig selv umuligt ikke at blive fascineret af outbacken, af myterne og historierne om den uendelige røde ørken, der dækker hovedparten af landet Down Under. En outback der også er farlig og skal behandles med respekt.

Tony Horwitz: ”Not even mad dogs and Englishmen went out in the desert sun. Certainly not sensible Australians. But there was still a margin of madness for a roadsticken Yankee.”

Som læser blev jeg holdt til og fik et underholdende indblik i australsk outback kultur.