onsdag, maj 23

Flybilletter til Sydney, Australien

Australien. Vi var på vej. Næsten. Vi havde i hvert fald bestilt flybilletter. Vi valgte at bestille billetter med Qantas. Vi skulle flyve ind til Sydney i den australske delstat New South Wales og hjem fra Cairns i Queensland.

På vej ud til Australien ville vi gøre vi stop i to døgn i Singapore. Mine kollegaer havde givet mig flere gode anbefalinger til oplevelser i bystaten Singapore. Nu skulle byen tjekkes ud i 48 timer og forhåbentlig gøre flyveturen til Australien lidt lettere.

søndag, maj 20

Vores rejse til Australien

En hel weekend brugte vi på at bladre, surfe og pløje rejseguider om Australien igennem. Vi havde været igang med Lonely Planet-bøgerne. Der var Australia, New South Wales, Queensland and the Great Barrier Reef, Victoria, South Australia, Northern Territory, Outback Australia og East Coast Australia. Tasmania og Westen Australia havde vi med 100% sikkerhed valgt fra. Imens vi læste lå et stort Australien folde-ud-kort på spisebordet. Der blev indtegnet ønsker til turen.

Vi diskuterede også ruten til Australien. Over Nordamerika og Stillehavet eller den mere traditionelle rute over Asien. Østen vandt. Hvis det var muligt, ville vi gøre stop i Singapore.

Vores ønsker for rejsen til Australien
Afhængig af mulighederne for fly ville vi tage af sted i 5 til 6 uger. Det ville blive over Østen, gerne med et par dages stop i Singapore. Vi ville gerne begynde i Sydney og bruge tiden på østkysten og gerne i en autocamper / motorhome. Nu skulle vi ”bare” have fundet ud af, hvad der var muligt og så have bestilt flybilletter.

fredag, maj 18

I Australien skulle vi gerne se byer, dyr, øer og strande

Tiden nærmede sig. Der var nu kun 6 uger til skolernes sommerferie begyndte, og vi skulle have truffet nogle valg. Lilly, Ole, Louise og Charlotte svarede på min opfordring. I skal have 1000 tak fordi I ville bruge lidt tid på at læse mit råb om hjælp og på at svare. TAK.
Forslagene var campingsafari til Uluru, Tasmanien, Western Australia, Sydney, sejltur ved Whitsundays, Fraser Island og Kakadu.

Uddrag af anbefalingerne...

Lilly og Ole anbefalede: "...campingsafari til Uluru og området deromkring. Vi boede på 3 forskellige campingpladser, og det var en enestående oplevelse at sove under åben himmel i en swagbag. Og det på trods af en udpræget araknofobi."

Charlotte anbefalede: "Jeg vil anbefale Tasmanien og Vestkysten, først og fremmest fordi der er langt færre turister end på østkysten og ved Alice Springs.
Der vil være lidt køligt på Tasmanien i juli, men til gengæld kan I nyde synet af de snebeklædte bjerge. Det gamle fængsel ved Port Arthur er noget af det, der virkelig gjorde indtryk på mig.Vestkysten har masser af seværdigheder, og man har jo den smukke solnedgang over havet hver aften, og Ningaloo Reef er ganske fortrinligt, hvis man er til dykker- eller snorkleture.
Sydney er et must-see, hvis I endnu ikke har været der."

Louise anbefalede: "En 3-4 dages sejltur ved The Whitsunday Islands på østkysten er simpelthen som paradis. Det hele er en fryd for øjet.
Også en 3-4 dage på sandøen Fraser Island, ligeledes på østkysten, er en sjov oplevelse. Det kan gøres på den primitive måde med telt og i 4WD, eller man kan vælge hotel og bus. Jeg har kun prøvet det første, og jeg tror helt klart også, at det er det sjoveste. Måske det kan være lidt svært med helt små børn i 4WD, da kørslen ofte er noget voldsom, og det gælder om at holde godt fast.Kakadu National Park i Northern Territory er også en dejlig oplevelse med vandfald og et rigt dyreliv.
Juli er et godt tidspunkt at besøge disse nordlige egne, da der er mindst regn og ikke så varmt, som på andre tidspunkter."

Vores overvejelser, for og imod…

Uluru og outbacken
Ingen tvivl i mit sind. Outbacken var helt klart det mest spændende, fascinerende og det der trak i mig, når jeg tænker Australien. Jeg var alene af sted i 2006 og på en 3-dages campingsafari til Uluru. Det var enestående. Hvor sjovt kan det være at se på en sten i solnedgang? Sådan tænkte jeg, indtil solens stråler en aften i maj langsomt forsvandt, og mørkets skygge bredte sig over den store røde sten i den flade røde ørken. Det var helt magisk og mytisk, enestående og fantastisk. Det er noget helt specielt, som jeg gerne vil opleve igen og vise mine børn, men min hustru siger NEJ. Der er for langt at køre og så alle krybene eller i hvert fald tanken om dem.
- så der røg Uluru af vores liste.

Tasmanien
Ungerne plagede hele foråret for at komme til Norge og se sne. De havde set ”Min søsters børn i sneen”, så et besøg på Tasmanien i juli kunne erstatte det ønske. Australiens spændende historie om de kriminelle, der blev sendt dertil, og ikke mindst Tasmanien som ”fængselsø” kunne optage min kone og jeg i dagevis og med besøg i Port Arthur som en selvfølge. Vejret var min største bekymring.
- så der røg Tasmanien af vores liste.

Western Australia
Her galt, desværre, lidt det samme som for Uluru og det røde center. Afstande, kryb og for meget sand.
- så der røg Western Australia af vores liste.

Sydney
Af en storby at være så er Sydney et dejligt sted at være, også med børn. Min hustru boede i en periode i Woollongong, 1½ times kørsel syd for Sydney og kunne ikke forestille sig en tur til Australien, hvor Sydney ikke var med.
- så Sydney var helt afgjort på vores liste.

Whitsundays
Tidspunktet taget i betragning, sammensætningen af vores lille familie gjorde, at det ikke ville blive en 3-4-dages sejltur ved Whitsundays, men vi skulle helt klar besøge nogle af de næsten tropiske bounty-øer på den australske østkyst.
- øer ved Great Barrier Reef var på listen.

Fraser Island
Alle jeg har talt med omtaler Fraser Island som noget meget specielt. Det måtte jeg selv have tjekket - Fraser Island var helt klart på listen. Det var kun et spørgsmål om, hvordan verdens største sandø skulle opleves.
- Fraser Island var på listen.

Kakadu
Tidspunktet for vores rejse, det enestående dyreliv og gode muligheder for at opleve aboriginernes kunst, så burde Kakadu National Park være på vores liste, men igen benytter min hustru sig af sin mulighed for veto. Hvorfor? Tjaaa, ……
- ingen Kakadu på vores liste i 2007.

Vores valg
Både Bettina og jeg har set Ayers Rock og Kakadu, børnene er 4 og 6 år og værdsætter endnu ikke ikonerne og den uendelige outback. De foretrækker nærvær, camping, strand og vand. Så Sydney, Fraser Island og Whitsundays eller andre øer på østkysten var vores valg. Som i Canada skulle det nok være autocamperen som blev vores transportmiddel. Det lille sommerhus på hjul har to gange tidligere vist sit værd, og nu skal det stå for den australske test.

Weekenden skulle gå med at pløje Lonely Planet-bøgerne om Australien og Turen Går Til Australien igennem. Få nærlæst guidebøgerne og få sat nogle flere punkter på ruten, og så skulle vi have bestilt flybilletter, rejseforsikring, en form for køretøj, oplevelser og nogle enkelte hotelovernatninger.

mandag, maj 7

Hjælp. Hvad skal vi opleve i Australien?

OK. Så fik min familie og jeg visum til Australien. Blot en formalitet, men nu var den på plads. De seneste uger var gået med at læse rejsebeskrivelser, surfe på nettet og med overvejelser om, hvad vi skulle opleve. I 2006 oplevede jeg de australske højdepunkter = ikoner. Min hustru har studeret i Australien og tre gange rejst gennem landet.

Vi er fire – to voksne og to børn (4 og 6 år) som skulle af sted. Vi har fra de seneste to år nogle meget gode erfaringer med ferie i motorhome, så det kunne godt blive vores måde at komme rundt i Australien, ligesom Sydney indgår i vores overvejelser. Skulle vi gøre stop i Bangkok, Singapore eller Hong Kong?

Vi havde selv et hav af ideer. Mine gode kollegaer i MyPlanet, Danmarks største ekspert, når det gælder rejser til Australien, kom hele tiden med nogle super forslag, men vi kunne godt tænke os at få nogle ideer fra personer, som ikke til dagligt ”sælger” Australien. Så hjælp os. Hvad skal vi opleve? Kom i kommentarfeltet med nogle forslag til vores rejse til Australien i juli måned.

På forhånd tak.
Arne + familie

På YouTube fandt jeg fra PleaseTakeMeToAustralia denne video på 2:55 min.

fredag, maj 4

Endnu en bog fra de australske landeveje

Efter i et år at have arbejdet i Sydney længes den amerikanske journalist Tony Horwitz efter den åbne landevej. Han tager på et roadtrip ad landeveje og biveje gennem den australske outback. Udstyret med en rygsæk pakket med eventyrlyst rejser han ud i det australske intethed.

Horwitz møder macho-mænderne i den australske outback, hvor afstande ikke måles i kilometer eller tid, men hvor mange øl der er mellem to pubber. Han møder opalgravere, jackeroos (australske cowboys) og aboriginere.

Tony Horwitz: One for the road. An outback adventure. 210 sider. (©1987). Rejsen på tommelfingeren, godt 11.000 kilometer i midten af 1980’erne, bringer Horwitz gennem et utal af Australiens lillebyer, hvor pubben er samlingpunktet.

Tony Horwitz: ”The outback I’d glimpsed from the airplane was foreign enough, but it seemed impossibly remote from urban Australia; my friends in Sydney traveled more readily to Bali than Alice Springs. They’d titillate me with snatches about the weird outback life: farms as big as European countries, Aborogines on walkabouts, dingoes eating babies, pubs that never closed. But as a journalist I could sniff out hearsay information. I wanted to see the real thing. I wanted to see it firsthand.

Jeg forstår godt Tony Horwitz. Det var for mig selv umuligt ikke at blive fascineret af outbacken, af myterne og historierne om den uendelige røde ørken, der dækker hovedparten af landet Down Under. En outback der også er farlig og skal behandles med respekt.

Tony Horwitz: ”Not even mad dogs and Englishmen went out in the desert sun. Certainly not sensible Australians. But there was still a margin of madness for a roadsticken Yankee.”

Som læser blev jeg holdt til og fik et underholdende indblik i australsk outback kultur.