Australien - Om rejsen og oplevelserne

Rejsen til Australien – Den perfekte ferie

2007-08-26T17:13:00.010+02:00

Australien var alt det, vi kunne ønske for en ferie. Vores familie på fire medlemmer fra 5 til 44 år stillede meget forskellige krav til juli måned 2007, der var vores sommerferiemåned.

Australien som rejsemål
Australien er verdens bedste rejseland. Denne blog "Rejser til Australien" handler om os, Australien, australierne, autocamper og motorhome, sommerferie og vores oplevelser Down Under.

Australien - 6 uger på rejse i landet Down Under
Efter at have besøgt Canada og USA 17 gange er jeg vild med at rejse i specielt Canada, og jeg følte en form for utroskab, da vi i familien tog beslutningen om, at årets sommerferie ikke skulle gå til Canada, Alaska eller det øvrige USA, men til Australien.

Så mange ture til landet ovenpå USA har gjort noget ved mig. Om Australien havde jeg følelsen: ”Er det så godt, som alle siger?”. Vurderet på vores tur Down Under, så er svaret enkelt. Australien er et helt unikt og perfekt rejseland for børnefamilier. Ja, for alle. Vi følte hele tiden, at Australien var indrettet kun for rejsende. Landet var klistret til med campingpladser, venlige mennesker og aussier, der bare ventede på at hjælpe os til gode oplevelser.
Det var en perfekt ferie.
En god ferie i Australien
Inden rejsen til Australien samlede vi følgende stikord til en god ferie: oplevelser, historie, baggrund, afslapning, vand, strand, camping, motorhome, museer, legepladser, flybilletter med en god rejserute, Koalahospitalet, Canberra, Great Barrier Reef, Fraser Island, Undara, Sydney og Cairns. Dertil at vi ikke ville køre for mange kilometer hver dag. Der skulle være tid nok. Vi ville ikke få noget ud af at stresse ungerne.

Hvad er en blog? Logbog eller dagbog?
En logbog er for mig noget, der hører havet og skibe til. Kaptajnen fører præcise optegnelser af vejr, vind, strøm, fart, rute og hvad der nu ellers kan være sjovt at vide.
En dagbog er daglige beskrivelser af store og små personlige oplevelser og betragtninger.
Er en weblog så en logbog eller en dagbog? Jeg kender ikke svaret, men kan det ikke også være lige meget. Jeg fører log over vores kørte kilometer, steder vi har boet, og hvad jeg ellers lige kan måle. Jeg skriver dagbog om, hvad jeg har oplevet, og hvad jeg synes om det. Så min blog må være en logdagbog.

Ferie i motorhome
Det er nu 3. år i streg, at vi holder ferie i motorhome. I 2005 og 2006 gik turen til det nordvestlige USA og det vestlige Canada og så i år til Australien. Vi er alle fire ret vilde med at holde ferie i motorhome. Det fungerer så godt for os som familie.

Motorhomeferie i Australien
Ferie i motorhome handler om frihed, uafhængighed og lyst.
Frihed til at lade nysgerrigheden styre dagen, ruten og tempoet.
Uafhængighed af køreplaner, andre rejsende, indtjekning på hoteller og udpakning af tasker hver dag. Ikke noget med at holde ungerne spærret inde på et hotelværelse. Sådan en dreng på fem og en pige på syv år har brug for noget plads til at løbe omkring. Og det er hver dag.
Lyst til bare at gøre, som det behagede os. Vi kunne bare stoppe ved en legeplads, en strand eller på en rasteplads for at få en kop kaffe, når vi havde lyst. Læg dertil det glade liv på campingpladserne og Australiens flotte natur, så bliver summen: ferie i motorhome. Hvad mere kan man ønske sig af en ferie? Ikke ret meget, hvis min familie og jeg skulle svare.

Er du på vej til Australien?
Eller drømmer du om at komme af sted? Så kom og hør en passioneret motorhometurist fortælle, hvor fantastisk det er at holde ferie i motorhome i Australien. Jeg fortæller også om Australien, australierne og de tre store ikoner. Kom til rejseforedrag. Det sker i Århus og København.

Australien, sommerferie, motorhome, familie, camping, oplevelser på østkysten, det er, hvad du kan læse om på denne blog. Skriv gerne en kommentar.

Velkommen til min blog og god fornøjelse.

Hilsen
Arne

Drikkepenge, forkortelser og afsavn i Australien

2007-08-26T12:32:00.002+02:00

Der er mere til Australien end et par mænd iført undertrøjer og ”sunnies” som står ved en ”barbie” og laver ”brekky”, mens de drikker en ”VB” eller ”XXXX”, som de har taget fra en ”esky”. Mændene diskuterer ”sheilas” og deres næste tur med ”swag” ud i ”Never Never”. Over de to ”blokes” synger en ”kooka”, og rundt om dem flyver ”mozzies” og i det åbne står en ”roo”.
Misbrug eller bare en hip måde at bruge engelsk
Aussierne elsker at bruge forkortelser for alting. Australien er det eneste land, hvor jeg har set, at selv McDonald’s bruger firmanavnet med humor i reklamerne. Australierne kalder McDonald’s for Maccas. Nogle af de mange forkortelse vi stødte på var:
K’s / Klicks = kilometer
Breaky / brekky = morgenmad
Kooka = kookaburra = Latterfugl
Joey = Baby kænguru
Roo = Kangaroo = Kænguru
Sunnies = Solbriller
Mozzie = Mosquito. Der blev talt en del om dem, men vi mødte dem ikke
Matilda = Swag = Specielt australsk form for sovepose
Never Never = Outback
Esky = Køletaske
Reckon = Reckognize = Anerkende
Bloke = Mand
Sheila = Kvinde
VB og XXXX = Ølmærker
Top 10 listen over ting vi savnede på vores tur
Ti ting vi skulle have gjort, men valgte ikke at gøre af forskellige årsager såsom tid og sparsommelighed.
o Et par nætter på Heron Island eller et andet ”rigtigt” ø-resort på den australske østkyst.
o Lidt mere tid til museerne i Canberra og specielt Art Gallery.
o En tur “down memory lane” i Wollongong. Bettina har studeret på universitetet der.
o En tur til Blue Mountains.
o Besøge Southbank og museerne i Brisbane.
o Den gode boghandel i Glebe, Sydney.
o Besøg på en rigtig australsk cattle station.
o Vandring i Carnavon Gorge National Park.
o En footy kamp, australsk fodbold.
o At se en slange og en krokodille i det fri.
Drikkepenge
Helt klar en af grundene til, at Australien står i toppen af mine favoritrejsemål. Jeg hader at give drikkepenge. Giver jeg nok? Giver jeg for meget? Hvorfor kan det ikke bare være inkluderet i prisen, og så er det DET. Sådan er det i Australien. Australierne er venlige og servicemindede, og de forventer ikke en fem-dollar seddel trykket i hånden som tak.

Nej, de smiler faktisk til ”thanks mate” og svarer ”No worries”. Og det gør jeg så ikke. Bekymrer mig om drikkepenge. Det er dejligt. Dermed ikke sagt, at der ikke kan gives drikkepenge, men det er til, når jeg får noget uventet, noget ekstra, så skal det også ”belønnes.”

Vores regler for ferie i motorhome
Når vi kørte i motorhome i Australien, havde vi ikke mange regler, men blot nogle få, som vi prøvede at overholde. De var rimelige banale, men vi overholdt dem, og det gav os nogle gode feriedage.
• Vi prøvede at komme tidligt af sted og ankomme tidligt til en ny campingplads.
• Vi forsøgte at komme frem til campingpladserne senest kl. 16.00.
• Ofte havde vi bestilt plads på dagens campingplads.
• Vi fyldte vand på, når det var muligt.
• Vi tømte spildevandet, når det var muligt. I Australien er det tilladt at ”dumpe” spildevandet i kloarken i vejkanten.
• Vi gik efter BIG4 campingpladserne, når det var muligt.
• Ruten og dagens oplevelser var planlagt, men der var alligevel plads til spontanitet og afvigelser.

GPS, geotag eller geokodning
Der findes i dag så megen nymodens tekonologi, som kan hjælpe med at gøre ferien lettere. Så længe man ikke blive slave af teknologien. Jeg har, efter vi kom hjem, samlet koordinaterne på vores overnatningssteder i Australien.
The Cambrige Hotel, Sydney S33.88033 E151.214136
EPIC, Canberra S35.226971 E149.147944
BIG4, Karuah S32.661236 E151.964178
BIG4 Port Macquaire S31.427576 E152.912393
BIG4 Nambucca Heads S30.62881 E153.011729
BIG4 Darlington S30.04747 E153.188767
BIG4 Yamba S29.394865 E153.311347
BIG4 East Ballina S28.868128 E153.584576
BIG4 Hasting Point S28.355585 E153.572774
BIG4 Treasure Island, Gold Coast S27.934413 E153.393624
BIG4 Brisbane S27.590701 E153.109487
BIG4 Hervey Bay S25.285311 E152.87246
Bundaburg S24.905636 E152.36705
Town of 1770 S24.182861 E151.885935
BIG4 Rockhampton S23.345536 E150.521839
Carmila Beach S21.916401 E149.465043
Cap Hillsborough Nature Resort S20.925924 E149.050815
BIG4 Airlie Beach S20.268196 E148.718544
Bowen S19.981407 E148.233251
BIG4 Townsville S19.31819 E146.811848
BIG4 Chaters Towers S20.063167 E146.279032
Undara Lodge S18.201686 E144.573383
BIG4 Atherthon S17.282006 E145.46957
BIG4 Cairns S16.968529 E145.743915
Cairns Colonial Club S16.91171 E145.748071

Australien - Hvad kostede turen?

2007-08-26T10:10:00.002+02:00

Australien, Singapore, Sydney, Cairns og Great Barrier Reef. Vi var af sted i 46 dage. Fra 22. juni til 6. august 2007. Vi begyndte rejsen med 1 overnatning i København, havde 2 dage i Singapore, 4 dage på hotel i Sydney, 31 dage i motorhome med 28 overnatninger på campingpladser, 3 dage på Kingfisher Bay Resort på Fraser Island og 4 dage på hotel i Cairns og tre nætter i fly.

Vores tur kostede ALT inkluderet 845 kr. pr. person pr. dag.
Er det dyrt?
Hvad fik vi for pengene?
Vi skulle med toget fra Holstebro og til København og retur.
Vi boede på Hilton i København.
En hel dag i Tivoli.
Flybilletter inkl. skatter og afgifter. Vi fløj med Qantas og havde stop-over i Singapore.
Vi boede 2 nætter på Swissotel i Singapore.
Vi var på sightseeingtur i Singapore.
Vi var på Night Safari i Singapore.
Taxi fra Sydney Airport til The Cambridge.
Vi boede 4 nætter på The Cambridge.
Taxi fra The Cambridge til Maui Rental Station Sydney.
Vi havde lejet et Maui Spirit 4 motorhome i 31 dage, inkl. fri km, envejsleje og VIP-forsikring.
552 liter diesel.
Hel dag i Warner Brothers Movie World.
Vi boede 3 nætter på Kingfisher Bay Resort på Fraser Island.
Vi var på heldagstur med ranger rundt på Fraser Island.
Tur til Undara Lava Tubes.
Besøg på et utal af større og mindre museer.
Vi havde 28 overnatninger på campingpladser. De fleste på BIG4 med en høj standard.
Heldagstur til Whitehaven Beach inkl. vandring og snorkling.
Heldagstur til Kuranda og besøg på Tjapukai Cultural Center.
Heldagstur med Ocean Spirt til Michaelmas Cay og Great Barrier Reef inkl. super frokost snorkling og semisub-tur.
Taxi fra Maui Rental Cairns til Cairns Colonial Club.
Vi boede 4 nætter på Cairns Colonial Club i Cairns.
Transport fra Cairns Colonial Club til Cairns Airport.
Diverse taxiture i Sydney og Cairns.
Mad og drikkevarer i 46 dage.
Rejseforsikringer.
Familieudgifter til postkort, souvenirs og lign.
Alle de gode oplevelser som vi havde, der kan læses om på denne blog.

For to voksne og to born kostede de godt seks uger i Australien
kr. 155.480.

Klik her og se hvad en rejse til Australien koster hos Australienseksperten MyPlanet.

Motorhome eller campervan. Hvad skulle vi vælge?

2007-08-20T19:38:00.003+02:00

Efter vi havde besluttet, at transportmidlet skulle være en campingbus (autocamper, motorhome eller campervan) eller et hus på hjul, var der kun få spørgsmål, der meldte sig. Hvilken slags campingbus og hvorfra og til?

Hvor kunne vi begynde og slutte?
Da vi planlagde vores tur, kiggede vi på, hvor det var muligt at få og aflevere motorhomet. Maui har udlejningsstationer i 10 australske byer: Adelaide, Alice Springs, Brisbane, Broome, Cairns, Darwin, Hobart, Melbourne, Perth og Sydney.

Vi valgte at begynde i Sydney og aflevere i Cairns.

Hvilke modeller kunne vi vælge imellem?
Vi havde fire typer af vogne at vælge imellem: Spirit 2, Spirit 2 T/S, Spirit 4 og Spirit 6.

Spirit 2 er en campervan og passer til et par evt. med et mindre barn. Uden toilet og brus.

Spirit 2 T/S er en campervan og perfekt for et par. Har toilet og brus.

Spirit 4 er et motorhome til 4 personer og perfekt til to voksne og to børn. Med toilet og brus.

Spirit 6 er et motorhome til seks personer og perfekt til to voksne med flere børn. Vognen har GPS, DVD og Sony Playstation. Med toilet og brus.

Alle vogne har gaskomfur, køleskab og mikrobølgeovn.

Spirit 2 campervan

Spirit 2 T/S campervan

Spirit 4 motorhome

Spirit 6 motorhome

Der var ingen tvivl i vores sind. Vi var to voksne og to børn og havde ikke brug for ekstra el-isenkram. Vi havde så rigeligt med hjemmefra. Vi valgte en Spirit 4.
Vores Maui Spirit 4 motorhome på campingpladsen ved Undara.

Specialisten, når det gælder rejser til Australien, MyPlanet lejer nu nogle super gode autocamper og motorhomes ud. Klik her og læs mere.

Autocamper, campervan, motorhome eller RV. Hvad hedder det egentligt?

2007-08-20T06:19:00.001+02:00

Autocamper, camper, campervan, caravan, motorhome, mobilhome eller RV? Jeg var lidt forvirret. Når talen inden turen til Australien faldt på campingvogne, autocampere og motorhomes, så var jeg altid totalt rundt på gulvet. Hvad hed det egentligt?

Det fik jeg afklaret på min tur Down Under. Uden at det skal være en facitliste, så har jeg prøvet at sammenfatte de forskellige former for vogne til rekreativt brug, som jeg mødte på vores tur rundt i Australien, og de navne, som vores nabocampister brugte. Camper, campervan, autocamper, caravan, mobilhome og motorhome. Udtrykkene fløj gennem luften på campingpladserne. Det skal tilføjes, at her var der mellem australierne ikke altid enighed.
Camper Trailer.

Motorhome og 5th wheeler.

Caravan med push up / pop top.

Campervan med pop top.

Oka campervan med pop top.

Motorhome.

Der findes mange slags hus på hjul
Flip top camper trailer, pop-up, tent camper eller folding trailer: Det vi i Danmark kender som camplet, combicamp eller teltvogn.
Slide on: Det jeg fra Canada og USA kender som truck camper. Husdel, der sættes på en pick-up.
5th. Wheeler: En campingvogn, som ikke kobles på anhængertrækket, men på ladet af en pick-up.
Caravan eller bare van: Bruges oftest om det, vi kalder for en campingvogn.

Typer af motorhomes
A: RV eller type A motorcoach: Ligner en ombygget DSB-bus.
B: Campervan (kombis): Oftest en ombygget minivan. Det vi i gamle dage kaldte for et folkevognsrugbrød. Der findes også den australskbyggede og meget specielle Oka 4WD campervan.
C: Motorhome: Oftest hvor der bygges en husdel på et minilastbil chassis.

Udtryk der bruges i forbindelse med forskellige ”vogne til rejsebrug"
Push up og Pop top: Taget og den øverste del af vognen kan hæves.
Expandas: Top og sider kan udvides.

Mobilhome er husenheder, der skal flyttes på en blokvogn. De må ikke forveksles med et motorhome, der er selvkørende.

De australske landeveje og campingpladser, vi så, var primært fyldt med caravans. Det grå guld, Mexicans blev de kaldt (fordi de kom syd for Queenslands grænse) eller ”de grå nomader”, havde alle en Nissan eller Toyota firehjulstrækker og en kæmpe campingvogn (caravan), som de trak rundt i landet specielt i den australske vinter, hvor de var på jagt efter sol og varme.

RV står for recreational vehicle og dækker overordnet alle former for køretøjer, der har karakter af midlertidig beboelse eksempelvis til rejser.

Fugle vi så i Australien

2007-08-18T13:02:00.001+02:00

Pip. Pip. Pip. Fugle. Fugle. Fugle. Overalt i Australien hørte og så vi fugle. Blå, gule, grønne, hvide. De havde alle farver og farvekombinationer.

Australien har 850 arter af fugle. Der var fugle overalt. Fugle som i Danmark holdes i bure eller kun ses i zoologiske have. Alle steder, hvor vi holdt med vores motorhome, var der fugle. På jorden bag os gik den sorte kratkalkun, i træerne over os sang den regnbuefarvede bjerglori, og i det fjerne kunne vi høre den karateriske latterfugl. Hver morgen var det samme billede. Som en film, som et lydbånd der blev gentaget. Inden solen stod op, gik fuglene igang med at give deres bidrag til det australske lydbillede.

Skestorke, hejrer, pelikaner, dværgskarve, emuer, ænder, klirer, terner, duer og mange flere. De var der alle sammen.

Nogle få fugle fik jeg sat billede og navne på. De fleste nåede jeg aldrig at få taget billeder af.
Australian Brush Turkey - Kratkalkun.

Australian White Ibis - Australsk Ibis.

Sulphur-crested Cockatoo - Stor gultoppet Kakadu.

Rainbow Lorikeet - Bjerglori.

Laughing Kookaburra - Latterfugl.

Purple Swamphen - Sultanhøne.

Blue-faced Honeyeater - Blåmasket honningæder.

Uden at være ornitolog eller ejer af en fuglevoliere, så blev hele familien total fascineret af de smukke australske fugle i mange farver.

Kommentarer, spørgsmål og svar på bloggen om vores rejse til Australien

2007-08-14T21:11:00.001+02:00

Før, undervejs og efter vi er kommet hjem fra vores Australienstur, er der forskellige, som har fulgt os. Det har været dejligt at opleve. Der er også kommet mange kommentarer, spørgsmål og forslag til oplevelser. Det har alt sammen været med til at gøre vores blog mere levende. 1000 tak til alle, som har bidraget med kommentarer, men også til dem, som har brugt deres kostbare tid på at læse om vores oplevelser. Det er også rart at vide, at det ikke kun er ens mor og svigerforældre, der har fulgt med i vores gøren Down Under.

Jeg håber, I er blevet underholdt, måske har lært noget, fået ideer til jeres egen tur eller bare fundet ud af, at sådan skal man ikke gøre tingene.

Alle kommentarer (pr. 14. august 2007) på bloggen er gentaget nedenfor. Jeg har forsøgt at svare på de stillede spørgsmål. Også de kommentarer, hvor der er forslag til oplevelser, skal have tak. Jeg ville ønske, vi havde haft mere tid og kunne have nået at se noget mere af Australien, havde stoppet flere steder og set mere. Forslagene vil vi gemme i hatten til den næste tur.

Hilsen
Arne

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Sikkert hjem med Qantas":

Hej til hele familien og velkommen tilbage til Danmark.

Vi rejser down under om godt 4 uger og har haft stor fornøjelse af at læse om jeres erfaringer og oplevelser.Vi skal køre 14 dage i et stort mobilhome og jeg er blevet i tvivl om hvor vi kan campere når det ikke er big4 pladser. Jeg har en forestilling om at der er flere oplevelser at komme efter når man bevæger sig lidt væk fra det "velfriserede". Gad vide hvilken bog om gratis campingpladser du har købt...?

Endnu engang tak for den formidling i har bidraget med.

Indsendt af Anonym den 14. august 2007 15:35

SVAR

Hej

Bogen som jeg købte, hvor der er omtalt gratispladser i Australien, hedder ”Camps4 Australia Wide – The Ultimative guide for the budget conscious traveller”. Den findes både med og uden spiralryg. Min var 4. udgave med spiral og fra februar 2007. Tjek evt.

www.campsaustraliawide.com – Jeg så bogen hos rigtig mange boghandlere i Australien.

Med Camps4-bogen i forruden kommer I aldrig til at mangle et sted at holde. Ingen tvivl, jo længre væk I kommer fra storbyerne og det civiliserede, jo mere spændende og udfordrende kan turen blive. Havde beslutningen været min alene, så havde vi brugt mere tid i outbacken.

God tur
Arne

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Overraskelser vi fik i Australien":

Tusind tak for din flotte – flotte rejsebeskrivelse. Vi er en familie på 2 voksne og 2 børn (13 og 11 år) der skal afsted d.10.10.07.til Australien. For første gang skal vi på så lang en rejse og så langt væk. Så vi prøver naturligvis at lære/læse så meget om Australien som muligt. Og her har dit indlæg på MyPlanet hjemmeside været utrolig dejligt og lærerigt at følge. Vi skal også rejse med MyPlanet og skal bo på nogle af de hoteller som i også har besøgt. Så det er dejligt at vide at det vi kommer ned til er okay! Tusind tak for din flotte beskrivelse...

Indsendt af Anonym den 9. august 2007 10:47

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Brug og aflevering af vores Maui motorhome":

Hej Arne samt familie

Tusind tak for jeres meget spændende dagbog. Vi har fulgt jeres rejse med stor interesse, idet vi selv skal afsted 28 dec. i 3 mdr. til dette spændende land. Vi har printet dagbogen, og tager den med på vores ferie i næste uge, så vi kan læse den endnu engang. Vi har allerede fået flere idéer fra jer, til vores tur. Vi rejser også med MyPlanet, og glæder os til at stifte bekendtskabet med dem.

Venlig hilsen
Birthe og Carsten Duelund

Indsendt af Anonym den 8. august 2007 08:34

- o -

tomas har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Rusty Roo - Vores Maui Spirit 4 motorhome":

Jeg er vild for at læse videre. Vi skal på "samme" tur i januar hvor vi har 6 uger i Australien. Jeg havde dog satset på at turen fra Sydney til Cairns skulle vare 3 uger. Så skulle vi bruge de sidste 3 uger i Sydney hvor min søster bor.

Indsendt af tomas den 7. august 2007 16:20

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "En mindeværdig dag på revet":

Hej igen

Tak for alle dine praktiske tal, det får vi helt sikkert glæde af. Endnu et spørgsmål, her på falderebet. Vi medbringer ikke den bærbare, men har du kendskab til, om man kan tilslutte en USB nøgle på BIG4-pladserne, så man kan sende et foto hjem?

Mange hilsner fra én der skal down under om 25 dage.
Ann

Indsendt af Anonym den 6. august 2007 15:31

SVAR

Hej Ann.

I kan sagtens klare jer uden bærbar PC. Der var internetcafeer i alle byer, og det kostede fra 1 dollar til 3 dollar pr. 20 minutter. På de fleste internetcafeer kunne vi også bruge en USB-nøgle.

På BIG4 campingpladserne havde de oftest enten trådløs netværk eller en internetkiost, en PC bygget ind i en sikret søjle. Der var ikke USB-porte på disse maskiner.

God tur.
Hilsen fra en desværre netop hjemkommet Australiensfarer.
Arne

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Charterferie i Cairns":

Vi har vært i Australia med MyPlanet nesten samtidig med dere, men returnerte 22. juli og vi lengter tilbake. Ikke en dag har gått uten at jeg måtte lese din reisebeskrivelse. Et tips når du er i Cairns. Prøv restauranten Raw Prawns på Esplanade. De er dyktige på mat og behandler barn med glede. Din dagbok har gledet oss.

Indsendt af Anonym den 2. august 2007 15:00

- o -

jørgen larsen har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Charterferie i Cairns":

hej til jer alle.

I ønskes en rigtig god tur hjemover, vi glæder os til at høre mere om jeres tur down under. I holder vel et foredrag i venskabsforeningen på et tidspunkt, så pøj, pøj, for nu og tak for en glimrende rejsebeskrivelse.

Indsendt af jørgen larsen den 2. august 2007 01:29

SVAR

Hej Jørgen.

Om det bliver til traditionelle foredrag er jeg ikke sikker på, men jeg holder i hvert fald nogle ”minimøder”, hvor interesserede kan høre om vores erfaringer med at køre i motorhome i Australien. Minimøder er om et meget specifikt emne, det foregår på vores kontorer, der er max plads til 30 personer, og det foregår i dialog med tilhørerne. Når møderne er klar, vil de blive omtalt her på siden, på www.myplanet.dk og i MyPlanets e-NyhedsBrev.

Hilsen
Arne

- o -

Ebbe har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Lest we forget – I bliver aldrig glemt":

Kære allesammen

Allerførst et STORT TILLYKKE til Asta og Alfred med fødselsdagene. Vi ønsker jer det allerbedste.

Vi glæder os til at høre om jeres oplevelser når I kommer hjem. Vi synes at det er sjovt at se billederne og meget er genkendeligt fra da vi selv var afsted for 10 år siden. Pas godt på jer selv og nyd resten af turen.

Allerkærligst
Dorthe og Ebbe & Co.

Indsendt af Ebbe den 31. juli 2007 18:38

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Vejen til Undara":

Hej igen Arne og familie
Det er næsten som om vi kender jer. Vi nyder at læse jeres beretninger. Fra min tid i Brisbane var mosquito'er en plage. Har de plaget jer? Vi skal afsted om 1 md., skal vi have net med? Fortsat god tur.

Sommerhilsen
Ann

Indsendt af Anonym til den 29. juli 2007 10:12

SVAR

Kære Ann.

Myg og lignende var næsten ikke eksisterende. Min datter fik nogle få myggestik, men vi tog ingen forholdsregler, hverken net eller spray og på baggrund af vores tur er myg ikke værd at tale om.

Hilsen
Arne

- o -

Hej MyPlanet

Da vi har planer om at gøre netop den tur i mobilhome som Arne skriver dagbog om på Jeres hjemmeside, vil jeg høre om alle artiklerne bliver "udgivet". Ellers vil vi begynde at printe det ud fra nettet.

Venlig hilsen
Jytte Rievers

Kommentar sendt som e-mail sendt til MyPlanet. Sent: 26. juli 2007 19:28

SVAR

Kære Jytte.

Inden jeg tog af sted,havde jeg ikke skænket det en tanke at skrive en bog om Australien. Efterhånden som jeg fik skrevet mere og mere om turen,og jeg fik så positive tilbagemeldinger og kommentarer på bloggen, har jeg overvejet,om det kunne være en god ide. Det er dog ikke kun op til mig at afgøre.

Venlig hilsen
Arne

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Rocky, Reef, Beef og Fast Food":

Hej med jer

Jeg skal endelig vise min mand en lille del af Australien. Jeg har selv boet/gået i skole i Brisbane i 1960'erne, så det er et længe ventet og stort ønske at gense. Vi starter i Sydney 3 dg., så med fly til Cairns 4 dg. og med Maui Motorhome Spirit 2 t/s kører vi til Brisbane. Vi har ligeledes planer om nogle dage på Fraser Island, og slutter af med, booket via MyPlanet, et par dage på O'Reilly's Rainforest. Vi har "kun" 31 dage (hele sept. 07), så vi har ligeledes måttet frasige en hel del. Jeg har printet jeres blog ud og så er der spændende læsning til aftenkaffen.

Du skriver om Akruba-hatten. Laves den også i læder? Kunne du evt. sende et foto, hvor du bærer den? Har I toilet og bad i Camperen? og er det ok at benytte? Fortsat god tur og vi glæder os til kommende beretningener.

Feriehilsen
Ann

Indsendt af Anonym den 24. juli 2007 09:37

SVAR

Hej Ann.

Den rigtige Akruba-hat laves kun i filt, men der findes mange andre hatte i læder/skind, bl.a. af kænguru. I Kuranda var udvalget enormt, og der er det muligt at finde noget for enhver smag.

Der var både toilet og bruser i vores Maui 4 autocamper, men fordi vi næsten altid boede på meget fine campingpladser, tog vi brusebad der. Toilettet brugte vi kun som nødtoilet til børnene, eller for at vi ikke skulle ud om natten. Men både brus og toilet fungerede fint og kunne sagtens benyttes.

Hilsen
Arne

- o -

C-klassen-BV-skole har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Rocky, Reef, Beef og Fast Food":

Hej med jer, det er vildt spændende at læse jeres blog. Jeg kørte sidste år selv turen fra Sydney til Cairns i et mobilhome fra Maui. Hele min rejse var arrangeret i samarbejde med MyPlanet, og det var alle pengene værd! Jeg får stadig deres nyhedsbreve, og det var her jeg lige faldt over jeres blog. Det er spændende at læse og gense noget af det jeg selv oplevede på min tur, og samtidig se/læse noget af det jeg ikke nåede at se. Jeg kørte 3938 km på min tur som varede i 25 dage. Jeg lavede også en blog, som jeg skrev til undervejs, det er bedre end 1000 postkort. Tjek den evt.http://www.jesperdownunder.blogspot.com/

Forsat god tur.
Med venlig hilsen
Jesper Jørgensen

Indsendt af C-klassen-BV-skole den 21. juli 2007 10:57

- o -

jørgen larsen har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "På fastlandet igen":

Hej Arne og familie

Spændende at følge med i jeres tur down under, vi var selv på østkysten af Australien i en lille camper fra Mauri, i 8 uger i okt. og nov. 2006.

Forsat god tur
MVH.
Elisa og Jørgen Larsen

Indsendt af jørgen larsen den 18. juli 2007 17:21

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Rusty Roo - Vores Maui Spirit 4 motorhome":

...Også herfra skal lyde en rigtig god tur. Vi følger spændt jeres tur, da vi også, en familie på 5 rejser til Australiens østkyst i januar og skal kører i mobilhome i 6 uger.

Nordjyderne

Indsendt af Anonym den 13. juli 2007 21:29

- o -

Margit Jensen har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Vej til fortiden og alternative aussier":

Hej Arne.

Håber I har en dejlig tur. Jeg er lige kommet hjem fra min Aussie tur. Jeg har svømmet med hvalhajer! Du skrev aldrig hvad du syntes om din indkøbte Vegemite!? :o)

Hilsen Margit
MyPlanet

Indsendt af Margit Jensen den 11. juli 2007 14:44

- o -

Lars har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Hvorfor til Canberra?":

Helt enig i hvorfor Canberra ;-) Det er der vel ingen grund til at besøge, men det har sikkert været interessant nok for dig alligevel. Spændende at høre om din fabelagtige venstrekørsel, det måtte vi alle igennem. Husk at sprøjte jer godt med snake repellant..., og fortsat god tur.

Indsendt af Lars den 6. juli 2007 10:39

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Rusty Roo - Vores Maui Spirit 4 motorhome":

Rigtig god fornøjelse på jeres tur. Vi vil følge jeres erfaringer med stor interesse, da vi selv (en familie på 5) skal afsted i september, og slet ikke har nogle erfaringer som campister i motorhome, og Australien er også et ukendt kontinent for os.

Indsendt af Anonym den 4. juli 2007 17:07

- o -

baf har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Vi tager til stranden - Manly Beach":

Hej Allesammen

Lad nu ikke "De kære små" gå for langt ud - der kunne være hajer.

De lidt bekymrede bedsteforældre
baf

Indsendt af baf den 2. juli 2007 15:16

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Forslag til Australiens rejserute klar":

Lyder som en dejlig tur. Hvis i er til dyrebesøg, så er Steve Irwin zoo ved Brisbane et must. Og når i skal til Magnetic Island, så tag forbi YHA og spis brunch med koalaerne. Det var en kanon oplevelse og det eneste sted jeg oplevede i Australien, hvor du kunne holde en koala og ikke bare røre den.

God tur.

Indsendt af Anonym den 27. juni 2007 14:40

- o -

Lars Petz har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Forslag til Australiens rejserute klar":

Hejsa! Og god turVed Brisbane ligger der noget som hedder Lone Pine Park (koalaer)som helt klart vil være et hit specielt for børnene.

Lars Petz, Fredericia

Indsendt af Lars Petz den 20. juni 2007 17:03

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Krise. Kun 80 kg med på ferie":

Hei !

Så er vi i samme spor. Vi er en norsk familie som reiser "down under" 24. juni. Vi er nå i pakkeprosessen sliter med prioritering. Kanskje vi treffes på veien. Vi skal ha motorhome fra Darwin til Uluru og flyr til Cairns. For så å avslutte i Brisbane og Fraser Island.

Vi gleder oss.

Indsendt af Anonym den 20. juni 2007 14:06

- o -

Trine har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Krise. Kun 80 kg med på ferie":
I skal forsøge at have lidt af det hele med herned. Vejret svinger meget og det kan både være vejr til shorts, men absolut også til tykke trøjer, specielt om aftenen. Australien er et af de smukkeste steder i verden jeg har været og det er helt klart en oplevelse værd!

Indsendt af Trine den 20. juni 2007 10:23

- o -

Fisker har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Vores rejse til Australien tager form":

Har I overvejet at tage en GPS tracker med?

Så kan I:
a) geotagge jeres digitale billeder
b) lægge hele ruten ind i Google Earth - med billeder og hele pivetøjet :)

/Fisker

Indsendt af Fisker den 23. maj 2007 23:02

SVAR

G´Day Fisker

Til denne tur havde jeg ikke overvejet det med geotracker, men det lyder spændende og som noget, jeg måske skulle overveje til kommende ture. Tak for tippet.

Hilsen
Arne

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Hjælp. Hvad skal vi opleve i Australien?":
Jeg har sammenlagt tilbragt næsten 1 år i Australien af 2 omgange i 2000 og 2001. Udover de gode forslag, som der allerede er kommet, vil jeg foreslå følgende.En 3-4 dages sejltur ved The Whitsunday Islands på østkysten er simpelthen som paradis. Det hele er en fryd for øjet.Også en 3-4 dage på sandøen Fraiser Island, ligeledes på østkysten, er en sjov oplevelse. Det kan gøres på den primitive måde med telt og i 4WD, eller man kan vælge hotel og bus. Jeg har kun prøvet det første, og jeg tror helt klart også, at det er det sjoveste. Måske det kan være lidt svært med helt små børn i 4WD, da kørslen ofte er noget voldsom, og det gælder om at holde godt fast.Kakadu National Park i Northern Territory er også en dejlig oplevelse med vandfald og et rigt dyreliv.Juli er et godt tidspunkt at besøge disse nordlige egne, da der er mindst regn og ikke så varmt, som på andre tidspunkter.Håber I får en rigtig god tur. Jeg skal helt sikkert selv til Australien igen en dag.

Mange hilsner
Louise

Indsendt af Anonym den 15. maj 2007 11:17

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Hjælp. Hvad skal vi opleve i Australien?":
Jeg har været i Australien 2 x 3 måneder og har været stort set hele landet rundt.

Jeg vil anbefale Tasmanien og Vestkysten, først og fremmest fordi der er langt færre turister end på østkysten og ved Alice Springs.Der vil være lidt køligt på Tasmanien i juli, men til gengæld kan I nyde synes af de snebeklædte bjerge. Det gamle fængsel ved Port Arthur er noget af det der virkelig gjorde indtryk på mig.Vestkysten har masser af seværdigheder og man har jo den smukke solnedgang over havet hver aften, og Ningaloo Reef er ganske fortrinligt, hvis man er til dykker eller snorkle ture. Sydney er et must-see, hvis I endnu ikke har været der.

Jeg har selv taget stop-over i Bangkok og vil egentlig ikke anbefale det, med mindre planerne er, at tage ud af byen! Skulle turen alligevel gå til Bangkok, vær så opmærksom på at langt de fleste taxa-chauffører eller tuk-tuk førere, har aftaler med diverse sælgere, og turen går sjældent direkte fra A til B, for chaufføren skal altid lige stoppe efter et eller andet, som tilfældigvis kan passe med, at du lige kan gå ind til skrædderen og få syet en kjole imens!Jeg håber i får en fantastisk tur down under. Det er jo et fantastisk land.

Med Venlig Hilsen
Charlotte

Indsendt af Anonym den 11. maj 2007 08:38

- o -

Anonym har efterladt en ny kommentar til dit indlæg "Hjælp. Hvad skal vi opleve i Australien?":
Vi var i Australien første gang i 1998 og var bl.a. i Alice Spring, hvorfra vi var på en campingsafari til Uluru og området deromkring. Vi boede å 3 forskellige campingpladser, og det var en enestående oplevelse at sove under åben himmel i en swagbag. Og det på trods af en udpræget araknafobi. Kan varmt anbefales.

Ligeledes turen i 2000 med 4WD med Pinnacles Tours fra Perth til, Monkey Mia, Shark Bay og andet. Vi boede bl.a. på farme i fåreklippernes kvarterer langt fra alting - det var en enestående oplevelse at bo så primitivt langt ude i ingenting. Sikke nogle solopgange/solnedgange og sikke en nattehimmel og maden over åben ild var himmelsk.Vi har været i Australien ialt 4 gange og har boet både primitivt og i yderste luksus, men de to ovenstående oplevelser står som noget særligt for os.

Mvh
Lilli og Ole

Indsendt af Anonym den 10. maj 2007 13:06

- o -

Australien retur. Hvordan med jetlag?

2007-08-14T20:34:00.001+02:00

Selvom jeg er rejsevant, så giver en rejse om på den anden side af jorden mig lidt forstyrrelse i døgnrytmerne. Specielt denne gang, hvor børnene på 5 og 7 år var med, og hvor vi som familie skulle få soverytmerne til at passe sammen.

Ud til Australien med ophold i Singapore
På rejsen ud til Australien valgte vi at gøre ophold i Singapore. To nætter blev vi i byen. Vi ankom til Singapore kl. 18.00 lokal tid, holdt os vågne til midnat og sov til kl. 10.00.

Dag 1 i Singapore havde vi bestilt en halvdags sightseeingtur om eftermiddagen, og så tog vi i Night Safari i den zoologisk have om aftenen. Igen sent i seng og vi sov længe dag 2.

Sent om aftenen dag 2 skulle vi flyve videre fra Singapore til Sydney, hvor vi ankom tidligt om morgenen. Vi tog ind på hotellet, fik vores værelse og fik sovet et par timer. Derefter gik vi ud og fik de første oplevelser i Sydney. Efter den første nat i Sydney stod vi først op til middag. Til gengæld var vi alle fire rimeligt udhvilede og klar til at erobre byen.
Indtryk fra Sydney.

Hjem fra Australien uden ophold
Hjemturen var uden ophold i Asien. 40 timer fra vi forlod hotellet i Cairns og til vi stod i Holstebro. Børnene klarede turen fantastisk flot. De sov en smule fra Singapore til Frankfurt, men klarede hele togturen fra København og til det jyske uden at sove.

Efter den første nat hjemme stod børnene op kl. 04.00. Herefter blev der lagt en halv time på deres søvn for hver dag. Så efter fem dage var de tilbage på det ”normale” med at stå op mellem kl. 06.00 og 07.00.

For os virkede det klart som en meget god ide på udrejsen til Australien at gøre ophold i Singapore.

Sådan forsøger jeg at undgå jetlag
En rejse til Australien (eller Canada / USA) kan selvfølgelig mærkes på kroppen, men jeg har personligt aldrig været hårdt plaget af jetlag. Hverken når jeg rejser ud eller hjem. Jeg har nogle enkelte regler, som jeg prøver at overholder, og det ser ud til at virke for mig.

Jeg...
...rejser altid i behageligt og løst tøj.
...undgår kaffe, te, øl og spiritus under flyrejsen.
...forsøger at bevæge mig meget, mens jeg er undervejs. Op og går rundt i kabinen. Hen til toilettet. Som det nu er muligt.
...forsøger at få slappet af / sovet undervejs.
...drikker meget vand, da luften i flyenes kabiner ofte er meget tør.
…indretter mig med det samme til lokal tid. Selvom det nogle gange kan være hårdt. Ikke noget med at sove midt på dagen.

Når ungerne er med, er tempoet altid tilpasset dem og deres rytmer. Der kommer intet godt ud af at presse børn. Det skal være ferie, og det skal være sjovt.

Queensland – den australske solskinsstat

2007-08-14T20:15:00.000+02:00

De sidste 26 dage af vores ferie brugte vi i Queensland. Fra Brisbane til Cairns var det blå himmel, gul sol, hvidt sand, lysegrønne sukkerrør, mørkegrøn regnskov, rødt jord og solbrune australiere. Queensland er sol, sand, strand, surfere, swimmingpools og sukkerrør. Australiere er generelt meget til ude- og strandliv, men for indbyggerne i Queensland, eller ”banana bender” som de kaldes, er det en livsstil.

Tør og våd sæson
Egentlig har Queensland ikke vinter og sommer, men sol hele året. Der er den våde og den tørre sæson. Vi var i den tropiske del af Australien. Det var kun et spørgsmål om, hvor meget det regnede. Fra januar til april er det regntid med høje temperaturer og høj fugtighed. Områder af delstaten er svært tilgængelig, når regntiden sætter ind. Hele tiden så vi skilte som advarede mod oversvømmelser. Vi kørte langt fra kysten, og jorden var knastør, så er det svært at forestille sig disse syndfloder skylle gennem landskabet.

Vi oplevede bedre vejr i Queenslands vinter end den sommer, der havde været hjemme i Danmark. Det selvom Australien oplevede den koldeste vinter siden 1950. Generelt har Australien haft en meget våd juni måned i 2007, hvor der i Victoria og New South Wales er kommet tre gange så meget nedbør som normalt. Til gengæld har det stort set ikke regnet i juli måned. Sammenlagt på vores 45 dages ferie havde vi to timer med regn. Der var tyve minutter i Sydney. Den resterende regn fik vi, da vi kørte over bjergene til Townsville og i bjergene vest for Cairns.

Hele ferien i shorts
Vi tog fra Danmark den 22. juni. Jeg havde shorts på. Vi kom hjem til Danmark den 6. august, og jeg havde stadig shorts på. Det var shorts hver eneste dag, dog ikke det samme par. På nær to dage havde jeg også sandaler på. To dage i Canberra, hvor temperaturen om natten nåede frysepunktet og i løbet af dagen ”kun” nåede ti og tolv grader, valgte jeg støvler frem for sandaler.

Efterhånden som vi kom nordpå, blev det varmere og varmere. Vi sluttede af med næsten 30 grader i Cairns. Australierne talte om, hvor dårligt og koldt vejret var, og vi havde ikke under 20 garder i den tid, vi var Queensland. De skulle prøve en dansk sommer!

Samlet to timer med regn. Det er da en flot sommerferie i Australiens vinter.

Den specielle australske gejst

2007-08-13T20:59:00.000+02:00

Jeg har undervejs på vores rejse i Australien skrevet en del om australiernes venlighed og det barske land. Det er også to ting, som er med til at definere australierne. Mens vi var i Australien, udkom der en ny CD ”Spirit of the bush”, med Lee Kernaghan, en australsk country musiker.

Stemmen fra bushen
Lee Kernaghan er født i 1964 i Corryong, Victoria i småbakkerne ved Snowy Mountains. Lee K’s far var trucker og sanger. Musik har været hele hans liv. Se mere på www.leekernaghan.com

Der er mange flotte numre på CD’en, men et nummer skiller sig ud. Det er titelnummeret ”Spirit of the bush”. Det handler om de tørkeramte landmænd og den opbakning, de får. Der er områder af Australien med landsbrugsjord, som ikke har fået regn i seks år. Det er mere, end selv den bedste jord og sejeste australske landmand kan klare. Alle indtægter fra sangen går til de tørkeramte landmænd.

Se den flotte video og hør den sigende tekst.

Overraskelser vi fik i Australien

2007-08-09T05:58:00.001+02:00

Australien er meget anderledes end Danmark, og landet er fuld af overraskelser. Mange ting i Australien er sagt eller lavet med et smil.

• Kommer du til Cairns, så tjek lige herretoilettet på Rattle & Hum restauraten på The Esplanade.
• Vil du ikke miste dit ægteskab på en motorhomeferie, så brug en ”Marriage Safer” på BIG4 North Star i Hastings Point.
• Overrask dem derhjemme. Send en SMS fra 11.000 meter højde over Northern Territory. Op til 160 tegn kostede 1,90 US$. Telefonopkald i luften kostede 5,00 US$ pr. minut.
Jeg var overrasket over...
• den australske venlighed, aussie friendliness. Den overstrålede alt andet.
• hvor store anstrengelser der skulle til, hvis vi skulle undgå at tale med australierne.
• bynavnene. Hvilket land kan finde på at have stednavne som Woolloomooloo, Woolgongong, Toowoomba. Ikke særligt turistvenligt, men aussierne må elske o’er.
• australiernes kørsel. Slet ikke med samme høflighed som i Canada og USA, men mere som vi kender hjemme fra Danmark. Her kommer jeg, mig først, I må vente.
• afstandene. Der er langt til alting.
• solen, hvor meget den varmer, selv på en vinterdag.
• hvor få motorhome vi så. De fleste kører med campingvogn eller teltvogn.
• parkeringsforholdene. Australien har modsat USA næsten ingen parkeringspladser for motorhomes, RV eller biler med campingvogne.
• de mange McDonald’s langs den australske østkyst. Vi kunne næsten se fra den ene til den næste.
• de mange rundkørsler og australiernes gode evne til at køre i rundkørsler - også dem med to vejbaner.
• de dårlige veje generelt og i Queensland specifikt.
• hvor mørkt, det bliver klokken 18.00.
• hvor nemt det var at komme på nettet. Trådløs på campingpladser og hoteller, internetkiosker og ellers er der internetcafeer på alle gadehjørner.
• hvor meget australierne elsker og bruger Barbies. Alle steder vi kom var der grill-områder i det fri, og de blev brugt.

Sikkert hjem med Qantas

2007-08-09T05:45:00.001+02:00

Det værste ved at rejse ud er, at ferien kommer til en ende. For os var det tidspunkt 5. august kl. 07.00. En porter fra hotellet hentede vores bagage på værelset. Vi skulle begynde vores lange rejse hjem til Danmark. Kl. 07.30 stod vi på gratisbussen fra Cairns Colonial Club Resort og efter en lille detour til togstationen i Cairns, blev vi kørt til lufthavnen.

Der var meget stille i indenrigsterminalen. Vi fik hurtigt tjekket vores fire tasker ind. Jeg var lidt spændt på, om vi kunne holde vægten under de fire gange tyve kilo pr. person. Samlet 80 kilo. Den første taske vejede 17,9, den næste 19,1. De blev tungere og tungere. Bare det nu gik. Den tredie taske vejede 20,0 og den sidste 20,9 kilo.

Vi havde kørt pakningen lige til grænsen. Samlet stoppede vægten ved 77,9 kilo, så vi havde faktisk haft plads til endnu to kilo souvenirs. Sammenlignet med de 57 kilo vi rejste ud med, havde vi købt 20 kilo ting til at tage med hjem og som kunne minde os om turen. Havde vi virkeligt købt så meget? Det var selvfølgelig en lang række bøger (rigtig mange), lidt musik, et par DVD’er (Gallipoli med en ung Mel Gibson og Vietnam med en meget ung Nicole Kidman), nogle koalatøjbamser, lidt tøj, ligesom jeg havde samlet en del brochurer og købt en stor kortbog med gratis campingpladser i Australien. Tyve kilo minder og gaver fra Australien. Det var nok rigtigt.

Vi fløj 18.489 kilometer for at komme hjem og ruten var
10.05 Med Qantas (QF flight 709) fra Cairns til Brisbane (5. august).
12.10 1.389 kilometer senere ankomst til Brisbane indenrigsterminal.

13.55 Med Qantas (QF flight 51) fra Brisbane udenrigsterminal
19.50 6.141 kilometer senere ankomst til Singapore terminal 1.

23.05 Med Qantas (QF flight 5) fra Singapore terminal 1.
05.50 10.281 kilometer senere ankomst til Frankfurt terminal 2 (6. august).

08.00 Med Lufthansa (SK flight 3626) fra Frankfurt terminal 1A.
09.05 678 kilometer senere ankomst til Kastrup Lufthavn terminal 3.

10.40 Tog fra Kastrup Lufthavn.
15.00 Hjemme i Holstebro.

Qantas – The Australian Way
Det australske flyselskab så dagens lys i 1920 som Queensland and Northern Territory Aerial Services Limited (QANTAS). Analysebureauet Jacdec, Jet Airliner Crash Data Evaluation Center, har igen peget på Qantas som det sikreste flyselskab at flyve med. Qantas bragte også os sikkert og godt til og fra Australien.

Dertil kommer at Qantas har underholdning i topklasse. Deres Q – Qantas Entertainment Center var fantastisk. Mange nye film og klassikere havde vi at vælge imellem. På turen hjem fik jeg set tre film, Fracture (ny film med Anthony Hopkins), The Blues Brothers, Spider-Man 3, TV-programmet Going Bush med Luke Carroll og Cathy Freeman. Dertil så jeg lidt af Queen and Poul Rodgers koncertoptagelse, The Chaser’s War on Everything, Shrek – The Third, 300 og Young Frankenstein. Tiden går hurtigt i selskab med Q.

22. juni til 6. august
Vi tog af sted til Australien fredag den 22. juni kl. 13.00 og kom hjem mandag den 6. august kl. 15.00. 45 døgn havde vi været hjemmefra. Det var dejligt at være hjemme igen. I vores hoveder var klokken 23.00 Cairns tid, så vi havde været undervejs i 40 timer. Ungerne klarede turen til et 13-tal efter den gamle skala. Det havde været en lang god ferie med mange enestående oplevelser.

Fakta – Søndag den 5. august og mandag den 6. august
Oplevelser: Q Entertainment.
Rute: Cairns – Brisbane – Singapore – Frankfurt – København – Holstebro.
Overnatning: Qantas 747-400.

Cairns Colonial Club og den sidste dag

2007-08-09T05:34:00.001+02:00

Luften var 26, vandet var 18 og UV faktoren ekstrem. Vi var i Cairns. Seks fantastiske uger med familieferie i Australien var nået til den sidste dag. Den tilbragte vi med en stille morgen på Cairns Colonial Club Resort. Fik svømmet lidt i poolen bag vores værelse 320. Vi begyndte også at pakke. Kunne vi nu have det hele med hjem? Og hvor meget ville det veje?

Efter svømmeturen legede børnene lidt på den lille legeplads på hotelområdet. Klokken 12.00 var vi klar til den sidste tur ind til byen. En sidste tur til den 2 kilometer lange esplanade, der er byens ansigt mod havet. Børnene ville gerne svømme i den blå lagune, som de kaldte The Lagoon, der er en swimmingpool med lidt kunstig strand i hjertet af Cairns og lige ved havet. Det var lørdag, og Lagoon-området var fyldt med solbadere.
Lagunen er en 4.800 m2 saltvandspool, hvor det er sikkert at svømme hele året. Der er livreddere tilstede fra tidlig morgen til sen aften. Palmer og træer skaber skygge og hygge, ligesom der er en del BBQ-områder. Alle grill-områderne var optaget. En del af Cairns 125.000 indbyggere holdt fri og var en tur ved ”stranden”.

Det var vinter, men vejret var stadig som en god dansk sommerdag med 26 grader, og vandet var dejligt forfriskende med 18 grader. Solen bagte ubarmhjertigt fra en skyfri himmel. Godt vi havde købt nogle blå Billabong wetsuits-bluser til børnene. De varmede kroppen i det kølige vand og beskyttede mod solens stråler.

Vi sagde farvel til Cairns med at få is med karamel på Maccas, der ligger på hjørnet af The Esplanade og Shields Street, lige overfor The Lagoon. Herefter handlede vi lidt ind i Woolies og tog bussen tilbage til Cairns Colonial Club.

Cairns Colonial Club Resort
Vi boede fire nætter på hotel i Cairns. Fra det øjeblik vi trådte ind på Cairns Colonial Club, CCC, følte vi os tilpas. Vi blev i receptionen mødt af en receptionist og en porter, som skulle køre vores bagage til værelset. Grønne hawaiiskjorter, smil, hjælpsomhed og humor var kendetegnende for alle medarbejderne.

CCC ligger i udkanten af Cairns, men ikke længere væk, end det er muligt at gå fra centrum. Det tager cirka en time. Med bil tager det ti minutter. En taxi koster mellem 13 og 15$, og CCC har en gratis bus som fire gange om dagen kører mellem centrum og hotellet.
CCC har 345 værelser fordelt på fire typer: standard, colonial, studio og superior. Dertil kommer to special access rooms, en honeymoonsuite og to VIP suites.Vi havde et studio room, så vi havde et lille thekøkken, køleskab og elkedel. Resortet ligger på et 4,5 hektar stort område, der minder om et barn af Holstebro Badeland og Randers Regnskov, hvor man kan overnatte. Der er grønt og frodigt overalt. En gang tropisk North Queensland lige udenfor døren med tre laguneformede swimmingpools og tre resutauranter. Er hotelområdet ikke grønt og stort nok, så ligger der ti minutters gang fra hotellet en botanisk have.

CCC havde også gratis transport til/fra lufthavnen, og søndag morgen den 5. august blev vi kørt til lufthavnen, og en lang hjemrejse begyndte.

Fakta – Lørdag den 4. august
Oplevelser: The Esplanade, The Lagoon.Rute: Cairns Colonial Club – Cairns - Cairns Colonial Club.
Overnatning: Cairns Colonial Club, 18-26 Cannon Street, Cairns.
GPS koord. S16.91171 E145.748071
www.cairnscolonialclub.com.au

En mindeværdig dag på revet

2007-08-04T06:50:00.002+02:00

Badetøj, håndklæder, solcreme, hatte og solbriller. Det var alt, hvad vi havde brug for på vores tur med Ocean Spirit II til Great Barrier Reef. Hjemmefra havde vi bestilt den sidste store oplevelse på vores seks uger lange Australiens rejse. Det vi skulle rejse hjem med, og som ville være frisk i vores erindring. En tur ud til verdens største levende organisme, det over 2.000 kilometer lange Great Barrier Reef, der følger Queensland kyst fra Gladstone i syd til Cape York i nord. Revet er længere end den kinesiske mur og større end England. Det næstlængste rev er Belize Barrier Reef med 290 km.

Great Barrier Reef er det eneste levende, som kan ses fra rummet og ligger som et hvidt ar gennem Stillehavets blå vand. Great Barrier Reef Marine Park består af 2.900 mindre rev, et utal af øer og sandbanker.
Der er mange måder og steder at se Great Barrier Reef. Vi havde af flere grunde valgt Cairns. Det var sidste stop på vores tur, revet er relativt tæt på kysten, og vi ville gerne snorkle direkte fra en strand. Perfekt for børn, og for dem der har deres første snorkletur på revet. Begge børnene havde aldrig prøvet at snorkle. Vi havde hjemmefra forberedt os mentalt og de seneste dage svømmet med dykkermaske og snorkel i svømmebassinet på Cairns Coconut Caravan Resort. Alligevel så kan det at snorkle henover koraller og se farvestrålende fisk så tæt på være rimelig skræmmende og kræve lidt tilvending.

Vi blev hentet på Cairns Colonial Club kl. 07.30 og kørt ned til havnen i Cairns. Her var der mange hektiske aktiviteter. Mange både var ved at blve gjort klart til ture ud på revet. Vi gik ned af ”the main jetty” og til venstre, hvor katamaranen Ocean Spirit II ventede. Det store flotte sejlskib har plads til 150 gæster. Der er masser af plads om bord og et stort antal personale (forholdet er 1 til 9 ift. gæster) til at hjælpe med alting, så der var ingen ventetid.

Vi kom ombord på båden og fik kaffe og te. Katamaranen lagde fra kaj kl. 08.30. På vejen ud fra havnen og ud mod Michaelmas Cay fik vi gennemgået sikkerhedsprocedurerne. Herefter blev vi præsenteret for dagens muligheder for oplevelser:
Semi-sub tur med båd med glasbund,
snorkeling undervisning,
snorkeling,
introduktion til dykning,
dykning,
snorkeling med marinebiolog,
guidet tur om Michaelmas Cay.

Vi havde fire timer ved Michaelmas Cay, men skulle alligevel prioritere vores tid.

Sidste år var jeg alene af sted på samme tur og valgte en gratis introduktion til dykning og to betalende dyk, et før frokost og et efter. Det var fantastisk og en for mig grænseoverskridende oplevelse.

Inden vi kom ud til Michaelmas Cay havde vi fundet dykkerbriller, snorkel, svømmefødder og wetsuits.

Vi valgte et program, og vores dag blev som følgende:
10.30 Ocean Spirit II kom til Michaelmas Cay. Allerede da vi kom til Michaelmas Cay så vi de første fisk i vandet.

11.00 Tur i semi-sub. En båd med glasbund. Marinebiologen David gav en god introduktion til revet, korallerne, fiskene og havskildpadderne, som vi så seks af.

11.45 Den mest overdådige varme og kolde buffet blev serveret. Der var masser af mad fra havet, frugt, pasta og alt, vi kunne ønske. Enestående ”all you can eat buffet”. Alt maden var lavet af kokke ombord på båden.

Iført wetsuits var vi klar til at snorkle.

12.30 Afgang med den lille taxibåd ind til stranden. Vores wetsuits holdt os varme, og i halvanden time snorklede vi rundt i vandkanten og de fem meter ud til revet. Børnene så revet gennem dykkerbriller, og Bettina og jeg tog på skift ture ud over korallerne, som kun var en halv meter under os. Fisk i gule, sorte, orange og blå farver svømmede omkring os. Der var kuffertstore muslinger med indvendig bordeaufarvet plys.

14.15 Vi kom med den sidste taxibåd tilbage til Ocean Spirit. Personalet gjorde klart skib, mens vi varmede os med kaffe og te og nybagt kage

Michaelmas Cay
Michaelmas Cay National Park er en lille sandbanke på den vestlige side af Michaelmas Reef cirka 40 kilometer nordøst for Cairns. Øen hæver sig kun nogle få meter over havet og er i den centrale del dækket af græsser og lavtgroende planter, som egner sig fortræffeligt som habitat for tusindvis af fugle, som bygger rede på jorden.

Øen er skabt af lettere groft, men blødt koralsand, som er nedbrudt fra korallerne. Planterne på øen gør den rimelig stabil, og den flytter sig ”kun” cirka en meter om året. Nordpå.
Der er registreret 14 forskellige slags havfugle på Michaelmas Cay, hvoraf seks af arterne bygger rede på øen. I sommermånederne kan der være op til 30.000 fugle på øen. Derfor er det kun en lille del af sandstranden, som vi måtte bruge. Resten er et fuglereservat, hvor der var adgang forbudt. Et reb viste grænsen, vi ikke måtte overskride.

På vej tilbage til Cairns blev der sat sejl, og den store katamaran blev til et rigtigt sejlskib, og vi fik et glas muserende australsk vin til at slutte dagen af med, mens en fra personalet underholdt med sang og guitar i salonen.

Da vi nærmede os Cairns, kunne vi se de andre både komme tilbage fra deres ture til revet. Som en vifte, der blev mindre, endte de mange både i havnen.

Præcis klokken 17.00 lagde vi til kaj i Cairns, og personalet stod på kajen for at sige farvel. Turen med Ocean Spirit havde været fantastisk. En rigtig god luksus tur, og Michaelmas Cay er perfekt for børn og folk, som snorkler for første gang. På nær 5$ for wetsuits og prisen for at dykke, var alt inkluderet i prisen. Det var hver en krone værd. Det var en mindeværdig dag på revet og en god oplevelse at slutte vores Australiens tur af med.

Fakta – Fredag den 3. august
Oplevelser: Great Barrier Reef, Michaelmas Cay, semi-sub tur, snorkling, sejlturen, hele dagen.
Rute: Cairns Colonial Club – Cairns Jetty – Ocean Spirit II – Michaelmas Cay - Ocean Spirit II – Cairns Jetty - Cairns Colonial Club.
Overnatning: Cairns Colonial Club, 18-26 Cannon Street, Cairns.

Byen på toppen af regnskoven

2007-08-03T11:27:00.001+02:00

Tog, jernbane, regnskov, vandfald, marked, svævebane og aboriginere. Vi var på tur med Down Under Tours, hvor vi kørte med tog, så regnskoven, oplevede markedet i Kuranda, svævede over regnskoven og så Tjapukai-folket danse og fortælle om deres kultur.

En bus fra Down Under Tours hentede os kl. 07.50 på vores hotel, Cairns Colonial Club, og vi blev kørt til Freshwater Station i udkanten af Cairns. Den første af dagens lange række af oplevelser begyndte med den originale Kuranda Scenic Railway. En spektakulær rejse der kombinerede uovertrufne billeder af den tætte regnskov, kløfter og vandfald. Altsammen indenfor Barron Gorge National Park.
Vi kørte fra Freshwater Station kl. 08.45 og var fremme i Kuranda kl. 10.10. Vi var steget til 334 meter over havet. Vi var kommet gennem 15 tunneller, over den gigantiske bro ved Stoney Creek Falls, havde stoppet ved Barron-vandfaldene og var kommet op til Kuranda. Byen i regnskoven.

Den 34 kilometer lange jernbane fra Cairns til Kuranda blev bygget mellem 1882 og 1891. Ønsket om en jernbane kom fra folkene i minerne i indlandet omkring Mareeba og Herberton. Turen til kysten var hidtil gået over til Port Douglas af en meget dårlig vej. I regnsæsonen var vejen meget svært fremkommelig, og i 1882 helt spærret. Indlandet var uden kontakt og forsyninger. Indbyggerne i Herberton begyndte at lobby for en jernbane til Port Douglas eller Cairns ved kysten, så de var sikret kontakt og forsyninger hele året. Cairns vandt kapløbet som endestation for jernbanen.

De 15 tunneller og 37 broer krævede et stort stykke ingeniørarbejde og anses stadig i dag for noget af et mesterværk. Arbejdet krævede mindst 23 menneskeliv og muligvis ni mere, som ikke er sikre.

Halvvejs oppe af bjerget var der i 1973 dramatik på jernbanen. Maskerede røvere overfaldt et tog, som kørte med lønninger til Tablelands. Røverne er aldrig blevet fanget. I dag bruges toget kun af turister, og Kuranda Scenic Railway er en af verdens store eventyrlige jernbanerejser.

Kuranda
Kuranda ligger ved breden af Barron-floden. Mellem 10.00 og 16.00 er byen fyldt med endags-turister, der lige kommer forbi på en dagstur. Tilbage i 1960’erne og 70’erne, da prisen for hus og land var billig, var Kuranda et tilløbsstyke for folk, som søgte en alternativ livsstil og ønskede at leve et smukt sted omgivet af regnskov. Det var med til at skabe det oprindelige marked i 1978, som har været med til at skabe Kurandas berømmelse.

I dag har udviklingen og pengene dog taget over. Der er stadig det gamle marked med mange håndlavede ting, men byen er nu suppleret med de traditionelle turistboder med standardsouvenirer, vi alle skal have med hjem. Vi gik rundt og kiggede i de mange butikker og boder. Vi havde små tre timer i byen og fik også købt nogle småting til at tage med hjem. Vores indkøb af souvenirs var de senere dage blevet færre, gaverne til dem derhjemme mindre, og vi gik efter de lette ting. Vi skulle snart til at tænke på hjemrejsen, og de maks tyve kilo vi hver måtte have med på flyet.

The Skyrail
Kl. 13.00 var vi tilbage ved The Skyrail og Kuranda-terminalen, som ligger nabo til Kuranda jernbanestation. 36 tårne holder kablerne oppe. Hver 40. sekund kom der en gondol. Vi gik ombord i vogn 53. En 1,5 x 1,5 x 2,0 meter glasboks, som førte os ned ad bjerget. Vi kom af sted, og med det samme hang vi 100 meter over Barron-floden. Mine hænder svedte, og mit hjerte bankede en hel del hurtigere, da jeg kiggede ned.

Jeg har aldrig haft det godt med svævebaner og højder. Jeg begyndte at overbevise mig selv om, at det nok skulle gå. Svævebanen var sikker. Mine ben mente det anderledes og begyndte at spænde. Sjovt som hjernen ikke kan overbevise kroppen om det sikre i svævebanen og det at hænge mange meter over jorden og få meter over toppen af regnskoven. Otte tårne og fem minutter senere var jeg reddet. Vi stod vi af ved Barron Falls Station.

Første stop på turen med svævebanen. Vi gik ind det lille, men meget informative og veludførte ”Rainforest Interpretive Centre”. Ved computerskærme kunne vi se regnskovens dyr dag og nat og høre deres lyde. Herefter gik den korte tur ud til udsigtspunktet mod Barron-floden, kløften og vandfaldet. Så¨var det tilbage i gondolen og med dirrende hænder og bankende hjerte videre.

Næste stop var ved tårn 13-14 ved Red Peak Station. 175 meter gangbro førte os gennem tæt regnskov. Ved stien var der forklaringstavler med information om regnskoven. Der var også guidede ture med en park ranger. Vi havde en aftale og kunne ikke vente på den næste tur.

Tjapukai Aboriginal Cultural Park
Tilbage i gondolen tog vi det sidste stykke ned til Caravonica-terminalen og fik fast grund under fødderne igen. Dejligt. Klokken var da 14.15, og vi havde et danseshow i Tjapukai Aboriginal Cultural Park, vi skulle nå. Tjapukai er nabo til svævebanen, så det tog kun få minutter at gå derover.
Vi kom netop, som ”Tjapukai Dance Theatre” med et 20 minutter show skulle til at begynde. Sange og danse som immiterede Australiens dyr tilsat didgeridoo. Bagefter gik vi over i ”Cultural Village”, hvor vi lærte om mad fra bushen, om medicin og om didgeridooen.

Det næste handlede om boomerang og spyd. Her skulle vi, publikum, prøve at kaste med boomerang og med kastespyd. Her kunne jeg så få lov til at blamere mig med mine meget dårlige evner til at kaste med boomerang og spyd. Jeg ville aldrig få dræbt et dyr i den australske bush, hvis jeg skulle bruge de våben. Jeg ville forblive vegetar. Efter denne lektion kom vi tilbage til det informative i ”The Creation Theatre”, hvor de spirituelle opfattelser hos Tjapukai-folket blev portræteret.

Det sidste show var i ”The History Theatre”, hvor den dramatiske og sørgelige historie om behandlingen af aborigerne blev fortalt. Hvad skete der, da den vestlige moderne kultur kastede sig over en 40.000 år gammel kultur med mange traditioner. Et trist kapitel, som ikke er afsluttet.

Hele dagen var perfekt planlagt, og turen var kørt efter en stram og meget effektiv tidsplan, som gav os lige den tid, vi skulle bruge til de forskellige oplevelser. Fyldt med mange gode indtryk og informationer gik vi ud til bussen fra Down Under Tours, som hentede os kl.16.40 udenfor Tjapukai Aboriginal Cultural Park og kørte os tilbage til Cairns Colonial Club. Det var enden på en lang og god dag i Cairns.

Fakta – Torsdag den 2. august
Oplevelser: Kuranda Scenic Railway, Kuranda, The Skyrail, Tjapukai.
Tip: Børnene kunne godt have brugt lidt mere tid til ”ingenting” mellem de forskellige oplevelser.
Rute: Cairns Colonial Club – Freshwater Station - Kuranda Scenic Railway – Kuranda – The Skyrail – Tjapukai – Cairns Colonial Club.
Overnatning: Cairns Colonial Club, 18-26 Cannon Street, Cairns.

Tal fra vores kørsel i motorhome

2007-08-03T11:20:00.000+02:00

Vi fik vores motorhome udleveret den 1. juli. Ruten vi kørte var, som opsummeret nedenfor.

Dato / Rute fra - til / Kilometer
1 Sydney - Canberra 299
2 Canberra 30
3 Canberra - Karuah 473
4 Karuah - Port Macquaire 201
5 Port Macquaire – Nambucca 164
6 Nambucca – Darlington 176
7 Darlington – Yamba 146
8 Yamba - Ballina 212
9 Ballina - Hastings Point 88
10 Hastings Point - Gold Coast 57
11 Gold Coast - Brisbane 60
12 Brisbane - Hervey Bay 363
13-14-15 Fraser Island 0
16 Hervey - Bundaberg 145
17 Bundaburg - Town of 1770 147
18 Town of 1770 - Rockhampton 236
19 Rockhampton - Carmila Beach 266
20 Carmila - Cape Hillsborough 169
21 Cape Hillsborough - Airlie Beach 133
22 Airlie Beach 0
23 Airlie Beach - Bowen 98
24 Bowen - Townsville 232
25 Townsville 20
26 Townsville – Charter Towers 219
27 Charter Towers – Undara 390
28 Undara – Atherton 199
29 Atherton – Cairns 97
30 Cairns 23
31 Cairns 24
1 Cairns 43

Vi kørte 4.708 kilometer på 28 dage (vi havde tre dage på Fraser Island). Det vil sige i gennemsnit kørte vi 168 pr. dag.

Vi brugte 552,64 liter diesel til 602,23 dollars. Med en kurs på 5 kr., var det kr. 3.011,15.

Prisen for diesel svingede mellem 118,9 og 140,9 cents pr. liter.

Motorhomet kørte 8,5 km/l, og det kostede os 64 øre pr. km.

BIG4-campingpladserne

2007-08-03T11:14:00.001+02:00

Vi havde lejet motorhomet gennem MyPlanet, som bruger Maui motorhomes, så fik vi 10% rabat på overnatninger på BIG4 campingpladserne. Ingen tvivl, BIG4-kæden var blandt de dyreste, men også helt klart de bedste campingpladser, vi oplevede i Australien. Faciliteterne var gode, ofte nye og altid rene, og toiletpapiret af den bedste bløde slags. Mange af pladserne havde forskellige, ofte gratis, aktiviteter, gode legepladser og swimmingpools.

Vi blev meget glade for BIG4 og vil gerne anbefale dem, hvis det er den type pladser, man går efter.

Der betales for et motorhome og to voksne. Tillæg for ekstra voksne eller børn.

Priserne nedenfor er for to voksne og to børn for en overnatning, hvor de 10% rabat er fratrukket.

Vi havde motorhomet fra 1. juli til 1. august.

Dag / campingplads / pris i $ / faciliteter
1+2 Exhibition Park i Canberra 20 vand og el
3 BIG4 Karuah 20,50 vand og el
4 BIG4 Port Macquaire 40,50 vand og el
5 BIG4 Nambucca 37,80 vand og el
6 BIG4 Darlington 44,10 vand og el
7 BIG4 Yamba 44,10 vand og el
8 BIG4 Ballina 39,15 vand og el
9 BIG4 Hastings Point 42 vand og el
10 BIG4 Gold Coast 43,30 vand og el
11 BIG4 Brisbane 45 vand og el
12 BIG4 Hervey Bay 42 vand og el

13+14+15 Fraser Island

16 Glenlodge, Bundaberg 27,50 uden
17 Captain Cook, Town of 1770 33 vand og el
18 Big4 Rockhampton 39,60 vand og el
19 Carmila Beach 0 uden
20 Cape Hillsborough Nature Resort 37 vand og el
21+22 BIG4 Airlie Beach 36 vand og el
23 Wangaratta, Bowen 37 vand og el
24+25 BIG4 Townsville 37,80 vand og el
26 BIG4 Charter Towers 33 vand og el
27 Undara Lodge 40 vand og el
28 BIG4 Atherton 31,50 vand og el
29+30+31 BIG4 Cairns 54 vand og el

Vand var ikke vigtigt for os, da vi ikke kunne sætte vandslangen fast direkte på vognen og få tryk i hanen. Vi kunne ”kun” fylde vandtanken. Tilgengæld var el vigtig. Vi havde en del elektronik, der skulle oplades.

I alt betalte vi 1.027 dollars for 28 overnatninger på 23 campingpladser. Med en kurs på 5 kroner for en australsk dollar, giver det kr. 5.135 eller 183 kr.pr. nat. Tre nætter (13.-15. juli) havde vi parkeret motorhomet på fastlandet og boede på Kingfisher Bay Resort på Fraser Island.

Efter vores oplevelser i Bundaberg og Town of 1770, hvor vi begge steder ikke kune få vores førstevalg af campingpladser, valgte vi at bestille plads i forvejen på resten af turen. Vi ringede dagen før eller samme morgen, når vi havde besluttet dagens rute.

Brug og aflevering af vores Maui motorhome

2007-08-03T11:12:00.000+02:00

Efter en dejlig måned i vores midlertidige hjem, var det tid for at aflevere vores Maui Spirit 4. Vi havde valgt envejsleje og hentet motorhomet i Sydney den 1. juli og afleverede det i Cairns den 1. august.

Der var lige nogle ting, vi ved afleveringen skulle være opmærksomme på
Motorhomet skulle afleveres senest kl. 15.30.
Dieseltanken skulle være fuld.
Gasflasken skulle være fyldt, og der skulle være lukket for gassen.
Der skulle være fyldt frisk vand på vandtanken.
Spildevand skulle være tømt.
Det kemiske toilet skulle være tømt og renset.
Køleskabet skulle være slukket.
Indvendigt skulle motorhomet tørres over.

Ikke noget, der ikke kunne klares. Det tager lige lidt tid, og der går en halv dag med det praktiske. Det værste var at skulle fylde vores rejsetasker og tænke på, at vi snart skulle hjem.

Vores brug af motorhomet
Vi valgte med det samme kun at bruge det kemiske toilet som et nød- eller nattoilet. Ligesom vi ikke brugte bruseren i vognen. Det tager cirka 30 minutter at varme vand til et brusebad. Vi boede de fleste nætter på campingpladser med meget fine faciliteter, så det var bedre og nemmere både at bruge toiletterne der og tage brusebad.

Cirka hver anden dag spiste vi frokost ude. Fordi det havde vi lyst til, eller fordi vi var på en tur. De øvrige måltider lavede vi i vognen eller på BBQ-grill på campingpladserne. Da vi næsten altid havde el på campingpladserne, brugte vi el-kedlen til opvarmning af vand til opvasken og sparede på gassen. Det var også både hurtigere og nemmere. På en måned nåede vi ikke at tømme den 9 liters gasflaske.

Charterferie i Cairns

2007-08-01T03:52:00.001+02:00

Vel ankommet til Cairns gik der ren charterferie a la Tenerife i vores Australienstur. Vi tjekkede ind på den femstjernede Cairns Coconut Caravan Resort campingplads i den sydlige udkant af Cairns. Lige ved Bruce Highway. Pladsen er enhver børnefamilies og luksuscampists drøm. To tennisbaner, to bordtennisborde, TV rum, videorum, udendørsfilmaften tre gange om ugen, 18 hullers minigolf, udendørsskak, kæmpe eventyrlegeplads, to monsterstore hoppepudder, to swimmingpoolsområder, beach volley, badminton, spa, palmer, græs, gratis bus til centrum plus en masse andre ting, som jeg i overfloden af ”free bits” ikke kan huske. Ungerne elskede det. De lavede dagsprogrammer, for at vi kunne nå det hele. Flere gange. Mindst to gange hver dag skulle vi i poolen. Det er sådan, jeg foretiller mig, bamsebørneklubberne på Mallorca må være.
Velkommen til Coconut Caravan Resort i Cairns. I en nemo-golfvogn fik vi en introtur til campingpladsen.

Campingpladsen har også de traditionelle ting. Udendørscampingkøkkener, vaksemaskiner, tørretumler, rene nye fine toiletbygninger med brusere, familiebadeværelser med karbad og brus, BBQ-grill forskellige steder på pladsen. Til campister har pladsen: Ensuite sites, hvor man kan få eget badeværelse, vaskemaskine og privat BBQ. Powered slab sites, hvor der er betongulv til forteltet, tæt ved toiletbygningerne, vand, el og afløb. Camp sites, hvor der ”bare” er græs, el og vand. Skal det ikke være camping, har campingpladsen også condos, luxury villas, deluxe villas, villas, holiday units, tropical ensuite cabins, ensuite cabins og standard cabins.

På grænsen af døden for en ferie
I fem uger havde jeg nu ført min familie rundt. Slæbt dem rundt. Først Singapore, Sydney og rundt i motorhome i Australien. Kilometer, der skulle køres hver dag. Nye steder, der skulle besøges, nye oplevelser, og hver aften en ny campingplads. Familien havde taget min rastløshed pænt. I mit feriehoved er stilstand lig døden for en ferie.

Jeg klarer det bare ikke. Jeg holder ikke ferie for at sidde ved en pool eller på et hotel. Der skal opleves noget. Hele tiden. Hver dag. Der skal flyttes grænser. Tre dage i Carins og jeg var ved at dø, men ungerne elskede det, så jeg måtte lide. Efter fem uger på vejen fair nok. Det var en familieferie. De to små på nu fem og syv år havde tager det pænt. Der havde kun være lidt brok og surhed. Men helt klart indenfor de acceptable grænser. Børnene havde haft en lige så god sommerferie, hvis vi var taget til Ry Camping og vejret i Danmark ellers havde leget med.

Min hud var lettere opløst og duftede konstant af klor. Jeg ville snart lide druknedøden af kedsomhed i en af to swimmingspools. Det var dejligt at være sammen med ungerne, og vi hyggede os. Men ærligt. Gab, hvor jeg kedede mig. Tre dage. 72 timer. 4.320 minutter. Jeg blev som en løve i bur. Selv ikke en daglig dosis af de gule XXXX Gold Lager kunne skjule det. Min hustru så det straks, så vi krydrede dagene med nogle korte ture ind til byen.

Muddys Playground i Cairns.

En tur til Muddys Playground. Den største og mest veludstyrede legeplads jeg har set indefor grænserne af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England, Østrig, Spanien, Italien, Canada, USA og Australien. Et kæmpe hoppeloppeland under åben himmel. Bare lige til at bruge. Flot af Cairns by.

En tur til centrum og Esplanaden. Vi cruisede rundt i vores motorhome ad Wharf Street, The Esplanade, Abbott Street, Lake Street og Grafton Street. Gik tur ved det dejlige havneområde og den blå lagune.

En tur til Cairns Central Shopping Centre lige ved jernbanestationen. Et indkøbscenter a la USA. ”I love to be in America – I love to be in an American shopping mall.” Jeg elsker amerikanske indkøbscentre. Deres food courts, restaurant fast food områder, hvor det er muligt at få alt. Som sendt fra himlen. Sådan en food court var der i Cairns Central Shopping Centre. Der var Boost Juice, Bucking Bull, Curry D’Lites, Donut King, Fuji Homestyle, Golden Wok, Healthy Habits, KFC, McDonald’s, Muffin Break, Noddle Box, Oz Kebab, Pop & Go, Red Rooster, Subway og Surf’n’ Thai. Hele verdens kulinariske oplevelser samlet på et sted. I love it.

Børnene var loyale mod McDonald’s, min hustru mod indisk mad. Jeg gik efter Golden Wok. For 9,80$ fik jeg et fad med noodles og ”four items”. Jeg valgte Honey Chicken, Potato Chicken, stir-fried veggies plus chicken og cashew nuts.

Efter tre nætter og to hele dage på campingpladsen var ferien i motorhomet ved vejs ende. Vi skulle gennem den lidt kedelig del. Pakke sammen. Bringe motorhomet tilbage til den stand, vi fik det i. Altid en trist tid den sidste aften i et motorhome. Men sådan må en god ferie i motorhome jo ende. V havde stadig fire dage på Cairns Colonial Club Resort at glæde os til, inden det gik tilbage til det regnfulde Danmark.

Cairns, tjaaa...
Byen har 125.000 indbyggere, et dejligt klima i den australske vinter plus den letteste og bedste adgang til Great Barrier Reef. Der er ingen strande ved Cairns, da byen ligger ved en mangrove. Cairns har de seneste 15 år undergået en forvandling fra at være et backpackerparadis for den vestlige verdens unge til et asiatisk rigmandsparadis. Bettina besøgte byen for både 10 og 15 år siden og kunne knap genkende den.

Turisterne vi observerede var et miks af 1/3 rige asiatere, som gik efter Louis Vuitton-butikker, og 1/3 europæiske rygsæksrejsende, som gik efter det billigste tilbud og 1/3 familier med børn. Byen er et godt sted for en familie. Der er mange tilbud og muligheder for børnene. Selvom der er mange turister i Cairns, giver byen indtryk af at være en rigtig by med folk, der bor og arbejder. Med træklædte bjerge i baghaven, grøn, frodig, med palmer alle steder og tæt ved revet. Det var et meget positivt førstehåndsindtryk af Cairns.

Fakta – Søndag den 29. juli, mandag den 30. juli og tirsdag den 31. juli
Oplevelser: Cairns, The Esplanade, swimmingspools, Muddys Playground, Cairns Central Shopping Centre.
Tip: Køb dykkerbriller, snorkel og wetsuittop allerede den første dag i Australien.Rute: Cairns.
Kørte kilometer: 20+19.
Overnatning: Big4 Cairns Coconut Caravan Resort, Anderson Road, Cairns. 45$ for en overnatning. Alle aktiviteter på nær leje af cykler var gratis. 2 timer / 50 mb fri internet pr. dag.
GPS koord. S16.968529 E145.743915
www.coconut.com.au

Fra Undara til Cairns

2007-08-01T03:39:00.001+02:00

Vejen gennem bjergene til kysten. Vi forlod Undara og outbacken for igen at søge mod kysten og Cairns. Først skulle vi dog lige over en bjergkæde, som skiller kysten og indlandet. Min overraskelse fra tidligere med de smalle veje var stadig intakt, da vi kørte mod øst. Det var utroligt. En campingnabo fortalte, at Queensland har de dårligste veje i hele Australien. Selv vejene i Western Australia og Broome-området er meget bedre. Kennedy Highway, der forbinder Undara med kysten, er også kun godt tre meter asfalt, men denne gang med mindst to til toenhalv meter rødt grus/ral i siderne. Det var jo en highway. Hastighedsbegrænsningen var igen 100 kilometer i timen.

Ligesom på turen til Undara mødte vi på Kennedy Highway næsten ingen biler, og dem vi mødte var med en enkelt undtagelse firehjulstrækkere. Igen en ting som undrer mig. Vi så næsten ingen amerikanske biler. En Dodge 4x4 pick-up, en Chevy 4x4 pick-up og så et dusin Jeeps. Det var det hele på en måned. Der var heller ingen franske, spanske og italienske biler. Tyske og japanske og den australske Holden dominerede gadebilledet totalt. Alle firehjulstrækkere var enten Toyato eller Nissan.

Væk fra byerne var det mest typiske køretøj vi mødte en Toyota Landcruiser med snorkel. Når vi rejser gennem Australien i deres vinterhalvår, hvor det ikke regner så meget, virker det voldsomt, at det skulle være nødvendigt med den form for undervandsbil, der kan køre gennem brusende floder. Når vi bemærkede de brede kanaler/kloarker, de brede kloark-riste, hvor et cykelhjul vil sidde fast og de mange skilte med flooded road og 4x4 biler med snorkel, så gav det et billede af regnmængden, der kan komme i regntiden i januar, februar og marts.

Australien er et stort land. En halv gang større end Europa. Australien er verdens femte største land i areal (efter Rusland, Canada, Kina, USA og Brasilien). Der er mange kilometer landevej at asfaltere og vedligeholde. Australien har 810.000 kilometer vej (Danmark har 72.000). Mindre end halvdelen af Australiens veje er asfalteret. Kun 337.000 kilometer. De resterende 474.000 kilometer veje er såkaldte unsealed. Det vil sige grusveje.

Efter at have kørt gennem bush-landskab og fornemmet outbacken forstår jeg bedre, hvem australierne er. De må være eventyrere. De første nybyggere i landet måtte bryde grænser. Lave veje, hvor ingen veje var. Dyrke landbrug, hvor der kun havde været bush. Det må have krævet mod og gå-på-mod og har helt sikkert været med til at skabe den specielle aussie ånd, venlighed og åbenhed mod andre.
Det hyppigste dyr vi så på vores månedslange motorhometur var køer. Queensland var fyldt med køer. Bahmanns køer som kan klare varmen.

Australien er næsten så langt væk fra Danmark, som det er muligt at komme. Australierne er anderledes end vi danskere. De er specielle. Deres brug af det engelske sprog er noget specielt. De forkorter alt. Der kræver lige nogle dage at vænne sig til dialekten, som tales Down Under. Herefter bruger vi turister resten af tiden på at forstå forkortelserne.

En ting, der igen og igen overraskede mig og min familie, er australierens venlighed – aussie friendliness. Det er en hård kamp at komme igennem en dag uden at tale med en australier. De ser dig i øjnene. De hilser. De spørger hvordan det går. Hvor er du fra? Hvor er du på vej hen? På campingpladsen. Når der hentes vand. På toilettet. På tankstationen. På parkeringspladsen. I butikkerne. Overalt vil de tale.

BIG4 Atherton Woodlands Tourist Park i Atherton.

Det skete igen i Undara. Vi skulle af sted fra campingpladsen ved Undara, og jeg skulle ”bare” lige have rullet de 15 meter 220 volt ledning ind. Jeg stod med ryggen til nabopladsen, og alligevel begyndte naboen at snakke. Vi var klar til at køre. Ungerne ventede på, vi skulle af sted. Naboen, en australsk "snowbird" fra Melbourne (Mexicans bliver de også kaldt, fordi de kommer syd for Queenslands grænse), havde alverdens tid. De skulle bare have vinteren til at gå, så de kunne vende tilbage til delstaten Victoria i det sydlige Australien. Hjem til sommer og bedre vejr i oktober. Når de så hører, vi er fra Danmark skulle de også lige have en opdatering på Mary. Det var en lang hård kamp at være dansker-kedelig og holde de venlige australiere på afstand.

På vejen fra outbacken til kysten, fra Undara til Cairns, kom vi forbi nogle mindre byer. Mt Garnet, Ravenshoe, Atherton (hvor vi overnattede), Yungaburra, Gordonvale og Cairns. Fra indlandet kom vi til Atherton Tablelands. Et højdeplateau med landbrug. Igen så vi kvæg. Der var kvæg overalt. Landskabet mindede om New Zealand med frodige grønne marker og bløde bakker. Igen begyndte regnskoven, og vi så skilte som advarede mod trækænguruer og den specielle cassowary. Et emu- og strudselignende dyr, som er meget aggressiv. Efter højdeplateauet kom bjergene og 19 kilometer snoet alpevej gennem Gilles Range. Både Bettina og Asta blev køresyge af de mange sving. Hastigheden kom ned på 40 km/t i de fleste sving. Her bruger de ikke autoværn, bare fordi der et par hundrede meter ned. Efter et par stop og en times kørsel kom vi søndag middag frem til Cairns og vores sidste campingplads. Vi havde bestilt femstjernet luksus camping til de sidste tre nætter i vores Rusty Roo motorhome.

Fremme ved Cairns kunne vi se tilbage på en dejlig tur gennem Queensland.
Klik på kortet for at se det i større format.

Fakta – Lørdag den 28. og søndag den 29. juli
Oplevelser: Yungaburra.
Rute: Undara Lodge – Gulf Development Road – Kennedy Highway – Ravenshoe – Atherton (hvor vi overnattede) – Yungaburra – Gordonvale – Cairns.
Kørte kilometer: 190.
Overnatning: Big4 Atherton Woodlands Tourist Park, 141 Herberton Road, Atherton. 31,50$ for en overnatning. Gratis trådløs internet.
GPS koord. S17.282006 E145.46957
http://www.woodlandscp.com.au/

Undara Lava Tubes

2007-07-31T06:37:00.001+02:00

Vandet til billy-tea boblede i den sorte kedel over det åbne bål. Spejlæggene og baconen simrede på de to store barbeque grill. Bag den ene grill stod en ansat fra Undara Experience. Med fuldskæg, klædt i khakitøj, Akrubahat og R.M.Williams støvler gav han os lige det rigtige billede af en ægte australsk macho outback Jack type. Det var tidligt, og morgensolen fik træerne til at kaste lange skygger på den røde jord.

Da jeg nærmede mig grillen, hilste outback Jack straks: ”How are ya doin, mate?” og spurgte: ”One, two or three eggs today, sir?” Det var jo lørdag, så jeg flottede mig: ”I will go for two. Thanks, mate.” På min tintallerken lå seks stykker bacon, et stor portion baked beans og nogle stegte kvarte tomater. Tredie gang jeg gik efter en ny portion, kiggede ”kokken” på min tallerken: ”Looks like you fancy our Australian bacon.” Ingen tvivl. Det var en god bacon. Hvis min bedømmelse som skabsvegetar kan bruges.
Morgenmad i bushen Det var lørdag morgen, og vi var til ”bush brekky” ved Undara Lodge. Fra klokken 07.00 til 08.30 serverede fem ansatte morgenmad i bushen, cirka 400 meter fra lodgen. Over bål blev der lavet kaffe og billy-tea. På de to ”barbies” var der æg, bacon og skinke, stegte tomater og baked beans. Der var ”doing it yourself” toast. Vi skulle selv riste vores brød over bålet. Træstammer, hvor vi kunne sidde, og træstubbe, som vi kunne bruge som borde, lavede ring om de to bålsteder og de to BBQ-grill. Midt i det hele stod et langbord med morgenmadsprodukter, smør, vegemite, peanutbutter, marmelade, henkogt frugt (er meget populært til morgenmad down under) og en kurv med frisk frugt. Vi fik et solidt australsk bush-morgenmåltid, som det skulle vise sig holdt hele dagen.

Vejen til Undara Lodge.

Plads 29.

Undara gåtur
Vi var kommet til Undara fredag lige over middag. Havde fået os indstaleret på det dejlige campingområde.Vi havde plads 29 i det fjerneste hjøne af pladsen, lige op til bushen og en kængurumor med en halvvoksen joey, som gik og græssede få meter fra vores motorhome.
Undara Lodge tilbyder mange forskellige former for overnatning. Det er muligt at bo i Railway Carriages, togvogne fra begyndelsen af 1900-tallet, Swag Tent Village, telte på en fast bund, Wilderness Lodge med sovesale, van park med el og vand til motorhomes, campervans og campingvogne og Safari Shelter, et område til telte og et til vogne uden brug for størm og vand.
Vi gik den korte, 2,3 kilometer lange, Bluff Walk & Bluff Circuit. Stien begyndte ved receptionen ved Undara Lodge, hvor vi også skulle registrere os, inden vi gik ud i bushen. Korte eller lange ture, alle skulle registreres, skrives ind før turen og ud efter turen. Bushen skal tages alvorlig, og der tages ingen chancer. Fra receptionen gik vi over små og større granitblokke sydvest for lodgen. Langsomt kom vi op til toppen af klipperne, hvorfra vi havde en flot udsigt med en klar blå himmel som baggrund. Vi kunne se ud over lavaområder, som nu er dækket af skov. En fin tur for de små ben.

Undara Lava Tubes
Himlen blev mørk, og jorden oplyst af en rødgul flamme. For 190.000 år siden flød der lava fra Undara vulkanen. Op af krateret kom det. Ikke som på film, når aske og lava står i lodret søjle op af krateret. Nej, mere som når champagne hældes for hurtigt op i et glas. Det bruser over og løber ned af siderne. 23 kvadratkubikkilometer lava eller tre gange den mængde vand, der er i Sydney Harbour. I jagt efter den letteste vej fulgte lavaen terrainet. Som fingre fordelte lavaen sig fra vulkanen. Den løb i lavninger, floder og kløfter.

Vi havde til lørdag kl. 10.30 bestilt en tur til Undara Lava Tubes. Vi ville se og forstå Undara og de geologiske forhold bedre. Vi kunne vælge mellem 2 timer, halvdags- og en heldagstur. Ungernes alder taget i betragtning, og at de ikke forstår engelsk, valgte vi den korte løsning. Vi mødte en lille international gruppe ved receptionen. Vi var tyve, og Tim var vores guide. Der var folk fra Melbourne, Toowoomba, Brisbane, Schweiz og Tjekkiet. Fra receptionen var der 15 minutters kørsel til de lavatunneler, vi skulle se. Undara Lava Tubes kan kun besøges i selskab med loakle guider, og der er otte områder, som er åbne for publikum. Undervejs i bussen introducerede Tim os til området og reglerne for besøget i nationalparken, Undara National Park.

Tim forklarede, hvordan lavaen under udbruddet kom længere og længere væk fra Undara vulkanen. Lavaen var rødglødende, 1200 grader varm. Med tiden blev toppen af den flydende lava koldere og blev til en hårdere mørk basaltmasse. Indeni røret flød lavaen videre. Der var nu dannet en lava-tunnel. Lavaen blev ved med at finde nye veje, og den længste er 160 kilometer. Til sidst stoppede vulkanudbruddet, lavastrømmen tog af og stoppede til sidst. Den sidste lava flød gennem tunnelerne og efterlod hule tunnelrør. Sådan blev lavatunnelerne dannet. Med tiden indtog bushen og træerne områderne over lavatunnelerne, og de blev gemte. Vi stod ovenpå tunnellerne og kunne ikke i landskabet se, at vi stod på dem. Loftet i lava-rørene var mellem en halv og otte meter tykke. Nogle steder var tunnel-loftet for tyndt til at klare jordskælv og faldt sammen. Det efterlod indgange til de underjorddiske lavatunneler. Sammenstyrtningerne blev fundet og dermed lavatunnelerne, som vi kender dem idag.

Seks generationer af familien Collins har boet i Undara-området og haft kvæg. Lavatunnelerne blev opdaget i 1970’erne og gamle rancharbejdere kom nu forbi for at få en guidet tur af tunnelerne. Den gang de arbejdede i området, kendte de ikke til tunnelernes eksistens. Ranch-folkene oplevede nogle gange at kvæg og heste ikke ville gå i bestemte områder. Det var nok steder, hvor tunnellofterne var tynde, og dyrene kunne mærke, at der var noget ”galt”.

I 1990 valgte familien ikke længere at dele landet og lavatunnelerne med kvæg, men med turister og åbnede op for Undara Experience og ture til lavatunnelerne. I begyndelsen af 1990’erne blev området til Undara National Park, og familien Collins fik ti års eksklusivitet på lavaturene og i 75 år ret til at have en lodge inde i nationalparken.

Togvognene havde familien fundet i Cairns i 1989. De brugte et år på at restaurere vognene, og det blev begyndelsen på Undara Experince. Den store jernbanevogn, som bruges til INFO-stand, er fra 1914 og lavet i England. Resten af togvognene er australske. På blokvogne blev togvognene flyttet fra Cairns til Undara.

Udover turene til lavatunnelerne er der ”Wildlife at Sunset”, hver aften er der optræden og historier omkring lejrbålet plus et utal af kortere og længere vandreture i området. Undara Experience var en god oplevelse på kanten af en tilgængelig outback og vi var mindre end 300 kilometer fra Cairns, der ville være endestation for vores Australiens tur.

Fakta – Fredag den 27. juli og lørdag den 28. juli
Oplevelser: Highway 63, vejen til Undara.
Rute: Charter Towers – Highway #63 – Gregory Development Road – Bluewater Springs Roadhouse – Glenvale – The Lynd Roadhouse – Savannah Way – Undara Volcanic National Park – Undara Lodge.
Kørte kilometer: 399.
Overnatning: Undara Experience, Undara Volcanic National Park, Savannah Way, near Mt. Surprise. 40$ for en overnatning plus 8 dollars for brænde.

Vejen til Undara

2007-07-28T13:07:00.002+02:00

Det var fredag. Nu begyndte eventyret. Nu var det ikke længere bare Australien eller Queensland. Den var flad, den var rød, den var nogle steder lidt grøn. Den var børnefjendsk. Det var begyndelsen på den australske outback. Lige siden mit første besøg i Australien, har jeg været forelsket i outbacken. Jeg faldt pladask for den røde jord og uendeligheden.

De første 40 kilometer ad The Lynd highway fra Charter Towers og nord på er noget af det bedste landevej, vi har kørt ad på denne Australiens-tur. Ved Fletcher Creek, hvor der ligger en fin gratis plads, begyndte eventyret. Vejens karakter ændrede sig dramatisk med et slag, da vi kørte over den lille bro over bækken, mens vi til begge sider langs Fletcher Creek kunne se campervans, 4x4 med campingvogne, 4x4 med teltvogne og motorhomes holde parkeret. Der var mange, som havde fået sig en gratis overnatning.
På nordsiden af Fletcher Creek bestod vejen nu kun af en vejbane. Tre meter asfalt og to meter grus, ral og rødt jord på hver side. Vi måtte køre 100 kilometer i timen, og vejen var ikke ensrettet. Det var ganske spændende og nervepirrende. Jeg var ikke forberedt på, at vejen blev så smal.

Når vi mødte modkørende biler, måtte vi ud i rabatten, den bløde skulder, med to af hjulene. Når vi mødte et road train, 50 meter lange lastbilsvogntog, var det bare at få hele motorhomet ud i rabbatten og ryddet vejen til disse tonstunge monstre, der kommer susende med 100 kilometer i timen indhyldet i grus og sten. Med 100 kilometer timen ud i rabatten. Helt vildt og ganske udfordrende.

Masser af roadkill
Antallet af døde dyr langs landevejen var enormt. Jeg holdt op med at tælle de døde kænguruer i vejkanten. De lå for hver kilometer. Så med 400 kilometer blev det til nogle døde dyr. Talte i stedet for seks døde køer, 22 firehjulstrækkere, to almindelige personbiler og syv road trains. Det var hvad vi så eller mødte. Ellers intet. Kun outback, træer, græs og græssende køer, på markerne og i vejkanten.

Jeg elsker outbacken
Outbacken for en eventyrlysten dansker er som en blank side for en forfatter, et blankt stykke papir for børnenes farver eller et canvas for maleren. Fuld af muligheder der bare venter på at blive opdaget. Jeg elsker outbacken. Men det her var jo ikke det, jeg vil kalde den rigtige outback. Det var jo mere australsk bush, som den afrikanske savanne. Det er også outback, men den rigtige outback er for mig, det virkelige røde, det røde center, inde ved Alice Springs, the Olgas og Ayers Rock. På denne tur med familien måtte dette, vejen til Undara, gøre det ud for den rigtige outback.

Vi var listet fra campingpladsen i Charter Towers kl. 07.00. Ingen andre var oppe, så vi prøvede at gøre det så stille som muligt. Som det er muligt, når vi kører diesel.

Vi kørte ad The Lynd Highway, Gregory Development Road, highway #63

KM 0 fra Charter Towers. 307 meter over havet.

KM 42 Fletcher Creek camping reserve.

KM 42 Ved Fletcher Creek camping reserve er der frakørsel til Dalrymple National Park. 2,5 kilometer øst for landevejen ligger parken. Gemmer på resterne af den gamle Dalrymple by. Kun lidt er bevaret. Kirkegård, hegn og mine.

KM 93 Frakørsel til Herveys Range Development Road, som fører til Townsville.

KM 101 Blue Water Springs Roadhouse. Tankstation. To indbyggere. Vi stoppede modsat roadhouset og fik lidt havregryn til morgenmad.

KM 198 Grenvale. 450 meter over havet. 100 indbyggere. Tidligere var her en nikkelmine. Nu en lille serviceby for området og turister. Vi så en golfbane ved landevejen. Stoppede for at tanke diesel. Det kostede 140,9 cent pr. liter. Det dyreste vi har set og tanket. Her i outbacken tager jeg ingen chancen. Det føles rart hele tiden at vide, tanken er fuld. Det giver en ro til at køre, til at koncentrere sig om trafikken og nyde naturen. Fik også dagens is.

KM 250 The Lynd Junction. To kilometer herfra lå The Lynd Roadhouse. 610 meter over havet. 5 indbyggere. Tankstation. Stoppede og købte lidt at drikke. Fik også set en tam cockatoo. En tante til The Lynds ejer havde haft fuglen. Tidligere sad den i bur og var sur. Nu gik den frit omkring og snakkede/tiggede hos de landevejsfarende, som stoppede ved roadhouset. Mod syd var der 250 kilometer grusvej til Hughenden og næste tankstation. Vi valgte nord og den asfalterede vej. I hvert fald et spor asfalteret. Vi kørte ind på Kennedy Development Road.

KM 348 Vi kom til Savannah Way / Gulf Development Road. Kørte til venstre, mod vest. Vi kørte 17 kilometer ad The Savannah Way, til vi kom til frakørslen til Undara National Park og Undara Lodge, hvor vi skulle bo på deres campingplads. Efter 399 kilometer trillede vi præcis klokken 13.00 ind på plads 29, hvor der var både med el og vand. En perfekt og herlig dag på landevejen var slut.

Fakta – Fredag den 27. juli
Oplevelser: Highway 63, vejen til Undara.
Rute: Charter Towers – Highway #63 – Gregory Development Road – Bluewater Springs Roadhouse – Glenvale – The Lynd Roadhouse – Savannah Way – Undara Volcanic National Park – Undara Lodge.
Kørte kilometer: 399.
Overnatning: Undara Experience, Undara Volcanic National Park, Savannah Way, near Mt. Surprise. 40$ for en overnatning plus 8 dollars for brænde.
GPS koord. S18.201686 E144.573383

Ravenswood, Charter Towers og guld

2007-07-28T12:34:00.001+02:00

Året var 1868. Marmaduke Carr, en landmand var ude at drive kvæg, da han efter et måltid ville tage sig lidt vand i Elphingstone Creek. Han fandt mere end bare drikkevand. Der var guld, og guldfeberen steg med det samme. Byen Ravenswood opstod i 1869 og var den første by i det nordlige Queensland, som ikke lå ved kysten. Byen oplevede flere op- og nedture. Allerede i 1872 blev der fundet guld i Charter Towers, og Ravenswood fik sit første tilbageslag. Mellem år 1900 og 1912 boede der 4.000 mennesker i byen og 50.000 i området. Ravenswood havde i sin storhedstid 48 pubber. I dag er byen i en bølgedal. 350 sjæle har adresse i og ved Ravenswood.

Vi forlod Townsville klokken 10.00 og kørte vestpå ad The Overlander Way. En meget bedre vej end da vi kørte på Bruce Highway langs kysten. I Mingela drejede vi fra og kørte 40 kilometer sydpå til Ravenswood.

Stoppede ved det gamle posthus, som i dag huser en lille købmandsbutik. Købte is og kiks. 6,80$ for nogle kiks. Vi opdagede senere på dagen, at Woolies i Charter Towers havde kiksene på tilbud til 1,68$. Vi måtte betale ekstra for spøgelsesbyens charme og størrelse, og at vi var langt væk fra alting.
Vi tog en tur gennem det lille museum i den gamle retsbygning. 6$ kostede det at snuse gennem montrene med ting, som den nye verden værdsætter og passer på, men som vi hjemme i den gamle verden ville smide ud, når vi rydder op på bedsteforældrenes loft.
To af byens gamle barer stod stadig. Vi kiggede forbi Imperial Hotel og Railway Hotel. Af det en gang så grandiøse Brown Hotel var der kun stentrappen tilbage og nogle gamle sort/hvid fotos. Der var igen mere stille i Ravenswood, lige bortset fra når der sprænges i den lokale mine. Der gravers stadig efter guld. Med mere effektive redskaber end for 100 år siden, er det stadig muligt at udvinde guld.

Bag den katolske St. Patrick kirke var der et udsigtpunkt, hvorfra vi havde mulighed at få et kig ind i moderne guldgraveri. Intet med vaskepande eller mineskakter. Det var en åben mine. Der bliver ”bare” gravet ned, mere ned og endnu mere ned. Store gravemaskiner og lastbiler gør arbejdet, 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. I toholdsskift af tolv timer arbejdes der.

Sarsfield-minen indeholder mindre end 1 gram guld pr. et ton klippe. Hver lastbil vi så køre væk, havde hvad der svarede til en spiseskefuld guld eller for kr. 10.000 på ladet.

Charter Towers
Med før og nu billedet af minedriften forlod vi Ravenswood med Charter Towers som mål. Endnu en by som opstod på grund af det guldskinnende metal. Modsat Ravenswood overlevede Charter Towers. Mellem 1872 og 1899 boede der 27.000 personer i byen, og det var efter Brisbane den næststørste by i Queensland. Charter Towers er stadig en lille driftig by med næsten 10.000 indbyggere. Med 125 kilometer til den næste storeby, Townsville, har Charter Towers alle slags butikker og en ganske hyggelig hovedgade med flere gamle bygninger fra slutningen af 1800-tallet.

Vi tog en tur rundt i byen og fik klaret nogle indkøb i Woolworth. Herefter fandt vi vores BIG4 campingplads.
Fakta – Torsdag den 26. juli
Oplevelser: Ravenswood, Charter Towers.
Rute: Townsville – Mingela – Ravenswood - Mingela – Charter Towers.
Kørte kilometer: 219.
Overnatning: BIG4 Aussie Outback Oasis Cabin & Van Village, 76 Dr George Dve, Richmond Hill, Charter Towers. 33$ for en overnatning. BIG4 trådløs netværk.
GPS koord. S20.063167 E146.279032

Maggie - den magnetiske ø

2007-07-26T01:38:00.001+02:00

Magnetic Island, også kaldet Maggie, ligger kun tyve minutters sejltur fra Townsville. Det er en af de øer ud for den australske østkyst, som er nemmest og billigst at komme til. Vi havde besluttet at give øen en dag af vores tur. I centrum af Townsville, på Sir Lelie Thiess Dr., ligger den lille færgeterminal for Sunferries lige ved Ross Creek. Det kostede 56 dollars for en familie. To voksne og op til tre børn tur/retur Townsville og Nelly Bay på Magnetic Island.

Magnetic Island fik sit navn af James Cook. Kompasset på Endevour gik amok, da Cook i 1770 sejlede forbi. I dag er Maggie med godt 2.000 indbyggere som en lille forstad til Townsville. Det var hurtigere at komme fra Magnetic Island til centrum af Townsville end fra vores campingplads ti kilometer fra bykernen.

Fra havnen i Nelly Bay gik vi de tre hundrede meter hen til Moke Magnetic, ”the fun way to go”. Her udlejer de ”biler”, såkaldte Moke. Små åbne vogne uden døre og med stoftag bygget på en meget enkelt stålramme over en Morris Mascot 1000 motor. Nul til hundrede i 2. gear. Det var som at være teenager igen. Moke har manuel gear og choker. Har ikke set sådan en i 20 år. Ikke siden min gule gamle Mazda 1300 fra 1974 med sorte nummerplader. Bag rattet på en Moke var jeg 18 år igen. Seler var der, men ikke skråseler. Kun hofteseler, også foran. Benzinmåleren virkede ikke, men der var mindst 250 kilometer på en fuld tank. Moke, the fun way to go.

For 68$ havde vi en Moke i en dag. Fri benzin og 60 kilometer inkluderet. Lyder ikke af meget. Kunne det nu være nok? Fra Picnic Bay, det sydligste punkt på Magnetic Island og til Horseshoe Bay, det nordligste punkt, er der tolv kilometer. Det var nok. Vi kørte 34 kilometer og tog endda nogle ekstra ture op over øens rygrad, en udløber af øens højeste punkt Mt Cook med 494 meter over havet. Med håret slået ud drønede vi af sted. Det var "skide" sjovt.

Vi begyndte med at køre den længste tur. Fra Nelly Bay til Horseshoe Bay på nordkysten af øen. Der var nogle få butikker og et par restauranter. Vi fik the og en flat white kaffe. Gik en tur på stranden. Legede på legepladserne. Min fod rystede lidt. Den havde brug for at trykke på speederen. Få den lille gule Moke med tegneserierfigurer på motorhjælmen ud på landevejen igen

Vi kørte ud af Horseshoe Bay og stoppede ved The Forts og gik the forts walk på 2,8 kilometer. Op, op, op gik det. Først asfalt, derefter grus, til sidst en smal stenet sti mellem klipperne. The Forts blev bygget i begyndelsen af Anden Verdenskrig som et udsigtspunkt, signal og kanonstilling til beskyttelse af Townsville.

Vi stoppede ved Bremner Point og så de mange små rock wallabies, små klippe kænguruer. Små hurtigløbere rundt på klipperne.

Magnetic Island har indtil nu været et populært og billigt stop for unge rygsæksrejsende, men tiderne skifter. Vi så flere større byggeprojekter, der var sat igang ved havnen i Nelly Bay. Store komplekser med ferielejligheder. En anden type rejsende vil komme til Magnetic Island og med tiden ændre øens status som backpackerparadis.

Efter en god dag på Magnetic Island tog vi kl. 16.45 båden tilbage til Townsville. Maggie var magnetisk - vi blev tiltrukket.

Fakta – Onsdag den 25. juli
Oplevelser: Magnetic Island, Moke, The Forts, Bremner Point.
Tip: Lej en Moke og slå håret ud.
Rute: Townsville + Magnetic Island.
Kørte kilometer: 20 + 34.
Overnatning: BIG4 Walkabout Palms Tourist Park, 6 University Road, Wulguru, Townsville. 37,80$ for en overnatning. 1 Time og 40 min trådløs netværk for 10$.
GPS koord. S19.31819 E146.811848

Lest we forget – I bliver aldrig glemt

2007-07-26T01:18:00.000+02:00

Oprindeligt stod der et rigtigt tysk maskingevær fra Første Verdenskrig i Brandon. Et våben erobret af 14. bataljon AIF ved Villiers Bretonneux i Frankrig den 28. april 1918. Der går rygter om, at maskingeværet blev fjernet, da japanerne under Anden Verdenskrig nærmere sig Australien. Det blev gravet ned, så våbenet ikke skulle falde i fjendens hænder. Et andet rygte vil vide, at det blev stjålet. Hvor det er, og hvad der er sket, er en godt bevaret hemmelighed. Nogle mener, at våbenet blev smeltet om på Delta Iron Works som en del af den store efterspørgsel efter jern under krigen.
”In memory of the men of Brandon who fell in the Great War. 1914-1918. They sacrificed all for us”.

Det oprindelige mindesmærke blev rejst i september 1924. Den nye bronzeskulptur fra 2006 viser en australsk soldat fra Første Verdenskrig på vej væk med et tildækket maskingevær a la det, der tidligere stod i Brandon. Skulpturen er en gave fra Delta Iron Works til byen. Fra Bowen via Brandon fortsatte vi de 200 kilometer til Townsville.

Townsville
Med 150.000 indbyggere er Townsville den største by i det nordlige Queensland. Fra udkanten af byen og til centrum kørte vi via en 10 kilometer lang og meget bred vej med servicebutikker langs fortorvene. Byens folk er en sammensætning af studerende ved James Cook-universitetet, militærfolk fra basen, aboriginere, som var her først, og så turister, der venter på at komme til Magnetic Island.

Vi parkerede motorhomet på Flinders Street, lige inden Flinders Street Mall, Townsvilles gågade. Tættere på og vi havde holdt i gågaden. Selv med legepladser og palmer virkede gågaden lidt kedelig. Lidt Herning-agtig. Enkelte tomme butikker med ”For Sale” skilte i vinduet gjorde ikke indtrykket bedre. Gågaden virkede bare ikke tiltrækkende på os. Butikkerne var kedelige og uinspirerende. Vi havde ikke lyst til at bruge penge, så noget måtte der være galt. Måske var vi mættet af indtryk?

Vi fortsatte ned af gaden og faldt over myrestatuen. Den stod lige på hjørnet af Flinders Street East og Denham Street. Modsat The Brewery men på samme side som den gode isbutik med rigtig australsk is, stod Mike Taylors ”Anthills” fra 2004. To statuer over alle de ting vi menneske-myrer samler.

Lidt længere nede ad Flinders Street East stod to stole. Vi fortsatte ad Flinders Street East gennem det gamle havnekvarter forbi to af byens og det nordlige Queensland bedste museer Reef HQ og Museum of Tropical North Queensland. Forbi Queens Hotel og Custom House. Begge bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Vi var ved The Strand, byens stolthed, med Anzac-park, legepladser, springvand og swimmingpools. Altsammen lige ned til vandet og marinaen.

Alle byer i Australien, store som små, mindes deres døde fra krigene. Alle byer har et Anzac mindesmærke. En tradition der begyndte efter Første Verdenskrig. Anzac er en forkortelse for Australien New Zealand Army Corps. I Townsvilles Anzac-park og Garden of Remembrance fandt vi flere mindesmærker over faldne i Australiens krige.

”Erected to the glorious memory of the brave men and boys of Townsville who gave their lives in the Great War 1914-1918.”

“The Moments pass, but never shall die
The Memory of our honoured dead
Who, marching whither Duty led,
With Death met Immortality.”

“The Names of Those who paid the Price
For us, and for the Land we love,
Be Beacon-fires to all who move
On lowlier ways of sacrifice.”
P.F.Rowland.

Hytter på BIG4 campingpladsen.

Vi gik gennem byen tilbage mod vores motorhome. Stoppede igen ved myrestatuerne og gik ind og fik en is. Det var blevet BIG4 tid. Tid for BIG4 Walkabout Palms Tourist Park i udkanten af Townsville. Vi havde købt lidt kylling og en steak for at prøve en ”barbie” på campingpladsen. På næsten alle campingpladser og i mange parker så vi ”barbies”, gasopvarmede BBQ-grill. Ofte var de gratis at bruge.

I træerne ved vores campingplads sad de regnbuefarvede lorikeet papagøjer.

Fakta – Tirsdag den 24. juli
Oplevelser: Lest we forget mindesmærke i Brandon, Townsville.
Rute: Bowen – Bruce Highway #1 – Ayr – Townsville.
Kørte kilometer: 232.
Overnatning: BIG4 Walkabout Palms Tourist Park, 6 University Road, Wulguru, Townsville. 37,80$ for en overnatning. 1 Time og 40 min trådløs netværk for 10$.
GPS koord. S19.31819 E146.811848

Bowen er Darwin

2007-07-25T12:26:00.001+02:00

Selv en Nicole Kidman skaber ikke en by. 8.500 indbyggere i Bowen havde i maj selskab af Nicole Kidman og andre skuespillere igang med at indspille filmen ”Australia”. Filmen handler om 1930’erne og 40’erne i Darwin-området. En til lejligheden opbygget filmby og kajen i centrum af Bowen skulle gøre det ud for Darwin inden og under japanernes angreb. Selv Kidmans australske Hollywood glans kunne ikke skabe nok lys over en lidt kedelig by med brede gader og lige så mange spillesteder og pubs som indbyggere.
Bowen ligger mellem og omkring tre bjergtoppe og Stillehavet. Alle veje i den centrale gamle del af byen er så brede, at et oksespand med vogn kunne vende midt på gaderne a la Salt Lake City. En by med en speciel karakter. Den minder ikke om nogen af de andre kystbyer på østkysten, vi havde set indtil nu. Mindede os mere om en "small town" i outbacken.

I 1988 besøgte en af Bowens tidligere indbyggere Canada. Han kom forbi Chemanius på Vancouver Island. Den canadiske by er fyldt med de flotteste vægmalerier. Sådanne skulle Bowen også have. I november samme år var det første malet, og vi talte 24 gavlmalerier, som fortalte Bowens historie. Vi parkerede på Herbert Street lige modsat posthuset og gik en tur rundt om blokken, Herbert, Williams, Gregory og Powell, og så nogle af de mange vægmalerier.

Inden vi kørte ud til vores campingplads ved Queens Beach kørte vi op til Flagstaff Hill, hvorfra der er udsigt over byen og ud til øerne i Whitsundays og lidt tættere på Edgecumbe Bay, Stone Island og North Head-fyrtårnet.

Wangaratta Caravan Park var egentligt vores 3. valg af overnatningssted. Men både første og andet valget var optaget, og da vi kom frem til Wangaretta, fortalte lejrchefen os, at vi havde været heldige. Vi havde ringet om morgenen netop som en campist havde forladt sin plads en dag tidligere end beregnet. Vi ringede lige, mens han var ved at tjekke ud. Vores held. Efter os havde mindst tyve andre ringet og forhørt om plads. Det tidligste Wangaratta Caravan Park havde plads var den 28. juli. Det er vinter, og alle "snowbirds" fra syd søger mod varmen mod nord og kommer forbi Bowen.

Nemt at bestille en campingplads
Igen fik vi bekræftet, hvor god en ide det var at ringe og bestille en plads i forvejen. Gerne flere dage i forvejen, hvis det var muligt. Det var ganske nemt. BIG4 pladserne havde et gratis 1-800 nummer vi ringede til og bestilte plads.

Det var meget forskelligt, hvor meget pladserne vil vide. I Bowen var et fornavn nok. I Cairns ville de vide
Efternavn, fornavn, land,
kontaktnummer i Australien,
hvornår vi regnede med at ankomme til campingspladsen,
hvilken slags plads og faciliteter vi havde brug for,
størrelsen på vores motorhomet,
kreditkortoplysninger,
plus have et 50$ depositum. Det siger nok lidt om pladsens popularitet.

Ingen tvivl, jo længere nordpå vi kom, jo vigtigere blev det at planlægge og bestille plads, hvis der var bestemte steder og campingpladser, vi vil have på bestemte dage.

Fakta – Mandag den 23. juli
Oplevelser: Flagstaff Hill, Bowen.
Tip: Bestil campingplads, hvis det er muligt.
Rute: BIG4 Airlie Cove – Airlie Cove – Bruce Highway #1 – Bowen.
Kørte kilometer: 98.
Overnatning: Wangaratta Caravan Park, 66 Golf Links Road, Bowen. 37$ for en nat. Ingen internet.
GPS koord. S19.981407 E148.233251

Whitehaven Beach – ikke bare endnu en strand, men stranden

2007-07-25T12:15:00.000+02:00

”Det er ligesom som mel”, lød det fra Alfred. Både Asta og Alfred stod med fødderne i sandet på Whitehaven Beach og kiggede ned. ”Det er ikke sand, men bagepulver”, supplerede Asta. Det var ikke sand. Det var mindre, tyndere og finere. Det var som silt. Det var som mel. Helt hvidt og fint. Det var med den bedste følelse, at vi alle fire borede fødderne dybt ned i sandet på Whitehaven Beach.
Vi havde bestilt en tur ud til Whitsundays øerne ud for Airlie Beach. Inden vi kunne nyde en af verdens bedste strande, havde vi lige snorklet over nogle koraller og gået en kortere tur til Hill Inlet lookout.

Turen ud
Vi sejlede med Reef Jet fra Airlie Beach klokken 08.15 med kurs mod The Whitsundays. Det var en ”rough day” på havet. Store bølger slog med jetbåden, der havde plads til 65 gæster. Det var en af den slags ture, hvor vi det ene øjeblik, når vi kiggede ud af vinduerne, kun så havet og det næste øjeblik kun så himlen. Havet, så himlen. Vand, så skyerne. Sådan gik det den første time, til vi sejlede mellem Hook Island og Whitsunday Island. På østsiden af Whitsunday Island ligger Border Island. Her havde John, kaptajen på vores båd, fundet en stille bugt, hvor vi i ly for de høje bølger kunne snorkle en time over koraller og kigge på fisk.

Min første snorkelingtur
Efter jeg lige først skulle have pulsen ned og blive fortrolig med tanken om at trække luft gennem et forstørret sugerør og hele tiden have hovedet under vand, så følte jeg det som at svømme rundt i et akvarie. Jeg har ikke siden drengeårene, hvor jeg stod med næsen mod dyrehandlerens vindue og kiggede på akvarier, været så tæt på tropiske fisk. Det var som at blive en del af børnenes ”Find Nemo” film. Nu var det bare ikke længere animation og tegninger, men rigtige fisk, der svømmede rundt om mig, mens jeg snorklede på en halv meter vand. Jeg var kun 50 meter fra kysten af Border Island. Når jeg svømmede længere væk fra kysten, blev der dybere og længere ned til korallerne. Pludselig. Uden varsel. Første gang blev jeg noget forskrækket, korallerne forsvandt og havet var bare blåt, så langt som jeg kunne se. Mere end ti meter til bunden.

Gåtur til Hill Inlet Lookout
Efter vi var færdige med at snorkle, sejlede vi til Whitsunday, den største af øerne i Whitsundays-gruppen af 74 øer. Vi skulle gå den korte, mindre end en kilometer lange tur op til Hill Inlet Lookout. Vi gik gennem tæt skov for at komme op til udsigtspunktet. Herfra var der den mest fantastiske udsigt til Hill Inlet og Whitehaven Beach. Nede på stranden kunne vi se små tænkstikmennesker gå rundt på et hvidt stykke papir. Det var den fineste hvide sandstrand. Stranden virkede uvirkelig. Den seks kilometer lange Whitehaven Beach var hvid som kridt. Svært at få kameraet til at fokusere og fange den rigtige sandhvide farve.

Vi blev sejlet tilbage til den store båd i en lille gummibåd. Da vi gik om bord for at få frokost, stak en havskildpadde lige hovedet op og sagde goddag. Vi så først en mørkere grøn plet i det turkiskfarvede vand. En plet som blev større og større, og pludselig kom et lille hoved, som et periskop, op for at trække luft og forsvandt igen ned i dybet. I havet ved Whitsundays så vi også hvaler komme op til havoverfladen og lave deres karakteriske vink med halen.

Whitehaven Beach
Jetbåden lagde til direkte ved stranden. Vi skulle bare springe i vand til maven og gå fem meter for at være på stranden. Vi badede på verdens bedste strand. Når rejsemagasinerne skal finde de bedste strande i verden, så er Whitehaven altid mellem de ti udvalgte. Med god grund. Det var som paradis, og vi brugte en time på at bade, løbe op i sandet, rundt med bare fødder og nyde det bløde sand og ud i vandet igen, hvor bunden også var det hvide sand.

Mødte dansk familie
På turen mødte vi en dansk familie. Bedsteforældre, forældre og to piger på fire og otte på motorhometur fra Cairns til Brisbane. De boede sjovt nok på samme BIG4 campingplads som os, så da vi kom tilbage fra turen, legede børnene sammen. De nød alle fire at have nogle danske børn at lege med. Vi voksne delte nogle XXXX og udvekslede erfaringer. De syntes, at vejret var noget koldt i Airlie Beach, og vi havde den modsatte opfattelse.

Ingen tvivl. Det var bedst at køre fra syd mod nord og få bedre vejr for hver kilometer. I år måske vigtigere end ellers, da Australien efter sigende har den koldeste vinter i 40 år. Vi taler stadig om solskin, temperaturer på mellem 20 og 25 grader, nattetemperatur over 15 grader og vandtemperatur på 21 grader. Kald lige det koldt, men det er det efter den målestok de bruger i Queensland.

Fakta – Søndag den 22. juli
Oplevelser: Tur til Whitsundays, snokeling ved Cataran Bay ved Border Island, gåtur op til lookout over Hill Inlet og Whitehaven Beach, svømme i det turkisfarvede vand ved Whitehaven Beach og nyde solen på stranden.
Tip: Husk solhat og solcream. Solen virker voldsom i det hvide sand på Whitehaven Beach.
Rute: BIG4 Airlie Cove. - Airlie Beach Marina – BIG4 Airlie Cove.
Kørte kilometer: 6.
Overnatning: BIG4 Airlie Cove Resort Van Park, Shute Habour Road, Airlie Beach. 36$ for en nat. Internetkiosk. 8$ for en time.
GPS koord. S20.268196 E148.718544

De unges Airlie Beach og Harry P

2007-07-24T13:22:00.000+02:00

Vi gik morgentur på stranden ved Cape Hillsborough. Først tjekkede vi lige, om der var nogle kænguruer på stranden. Ingen at se, så vi besluttede at gå en familiemorgentur ud til Wedge Island. Den ligger ud for kysten. Det var muligt at gå der ud, da det var ebbe. Efter vi havde gået tur og fået morgenmad, kørte vi til Airlie Beach.
Cape Hillsborough beach.

Det var lørdag, og der var lørdagsmarked på esplanaden i Airlie Beach. Vi fik en parkeringsplads lige ved markedet og ud for Cactus Jacks restuarant. Osede lige en tur gennem standene. Intet der fangede vores opmærksom. På stranden var det muligt at få en ridetur på dromedarer. For første gang på vores tur oplevede vi de unges backpackerkultur. Det var det første sted på turen, hvor vi så så mange unge mennesker samlet. I slidte cowboybukser, klip-klap-sandaler og rygsække gik de ad Shuter Road, hovedgaden i Airlie Beach. Byen er udgangspunkt for ture til Whitsundays.
Denne lørdag var ikke nogen almindelig lørdag. Det var den 21. juli, og vi havde vi kun et mål. Det var at finde den nye, syvende og sidste bog om Harry Potter. De to boghandlere, som Lonely Planet nævnte, var begge væk, så panikken var lige ved at brede sig. Heldigvis - i en lille alt-mulig butik med aviser havde de en lille udstilling om de seks andre Harry Potter bøger. Var den nye udsolgt? Vi spurgte lige ved skranken. Bag disken lå en stak af de nye. Bevogtet, som var det guld. Først betale, så kunne svaret, om Harry skulle dø, afsløres.

Vi fandt hurtigt et sted, hvor vi kunne sidde og børnene lege. Bettina havde Harry og jeg The Australien (avis). Skulle have en opdatering af Tour de France og Michael Rasmussen. Vi sad ved Airlie Beach Lagoon. En park med tre swimmingpools, legeplads, solsejl og palmer.

En jungel af turudbydere
Det var egentligt ikke meningen, at vi ville have været ud til The Whitsundays, så vi havde ikke hjemmefra bestilt nogen tur. I de senere dage havde Bettina talt meget om Whitehaven Beach, som hun havde besøgt tidligere, så vi besluttede os for en tur til Whitsundays og specielt Whitehaven Beach. Bettina havde været på stranden for en del år siden, og jeg har flere steder læst, at Whitehaven Beach altid var med i top ti, når der skal kåres de bedste strande i verden. Bettina ville gense, og ungerne og jeg ville se, om en strand kunne være så fantastisk.

Vi gik på jagt efter en tur. Der var tyve butikker på hovedgaden i Airlie, som tilbød ture. De virkede som agenter og tjekkede, om der var plads. Der var tolv forskellige dagture at vælge imellem. Det var bare de ture, som opfyldte de ønsker, vi havde til en tur. Vi gennemgik alle brochurerne, hvad passede til os, hvordan med børnene, fik vi tid på Whitehaven Beach, hvordan med maden og kunne vi snorkle?

Der var tre ture, som virkede optimalt i forhold til vores ønsker. Vi valgte en tilfældig butik og gik ind for at bestille en tur til næste dag, søndag. Skuffelse. Første tur sejlede ikke den søndag. Anden tur var udsolgt. Tredje tur udsolgt. Hvad skulle vi nu? Vi fandt en sidste mulighed med Reef Jet. Ikke den optimale tur, men skulle vi af sted søndag, så var det vores sidste mulighed. Heldigt. Der var plads. Så det blev den. Prisen var ikke til diskussion. Vi måtte bare betale, hvad det kostede, hvis vi ville af sted. Og det ville vi.

BIG4 Airlie Cove.

Fakta – Lørdag den 21. juli
Oplevelser: Airlie Beach Lagoon.
Rute: Cape Hillsborough Nature Resort – Seaforth – Mt Ossa – Bruce Highway #1 – Proserpine- Airlie Beach – BIG4 Airlie Cove.
Kørte kilometer: 133.
Overnatning: BIG4 Airlie Cove Resort Van Park, Shuite Habour Road. 36$ for en nat. Internetkiosk. 8$ for en time.
GPS koord. S20.268196 E148.718544

Sukker og Cape Hillsborough

2007-07-24T13:05:00.000+02:00

Jeg gik morgentur ved Carmila Beach. Klokken 6.43 kom solen over de lave træer og ramte vores motorhome. På stranden havde den varmet i en halv time, så jeg gik en morgentur. En lille dreng legede alene i sandet, og langt ude kunne jeg se en dame lufte sine to hunde. Kookaburraen (Latterfuglen) grinede sin karakteristiske dybe latter. En dreng, en dame, to hunde, kookaburraen og jeg var de eneste på stranden. Det var dejligt og godt for min sjæl. Jeg fandt en ro, som jeg ikke har følt, siden vi forlod Danmark. Efter næsten en måned var jeg kommet i ferietempo.

Sarina Sugar Shed
Vi forlod Carmila og kørte videre nordpå. I Sarina ligger Australiens næststørste sukkermølle. Hele byen duftede af sukker og penge. Det var som at stikke hovedet ind i en tom flaske mangorom, sådan var luften over byen. Vi stoppede ved Sarina Sugar Shed, en miniature sukkermølle, for at få en bedre forståelse af sukkerprocessen og betydningen for Queensland. Vores guide Robin fortalte en masse om sukkerrør, høsten og produktionen af sukker.
Hovedparten af baglandet ved kysten mellem Brisbane og Cairns, 2.000 kilometer, bruges til at dyrke sukkerrør. Queenslands sukkerfarme producerer 94% af Australiens sukker og 98% af Australiens sukkereksport. Sukkerrørene plantes i rækker med 1,5 meter imellem. Rørene kan blive op til tre meter høje og gror i 10 til 18 måneder. De høstes mellem juni og december, når sukkerindholdet er højest. Der skal bruges syv tons sukkerrør til et tons sukker. Sodavands- og slikfabrikanter er de største aftagere af australsk sukker.

Mackay
Fra Sarina gik det til Mackay. Igen en by med gamle huse og palmer i gaderne. Den kunne til forveksling ligne Bundaberg og nogle af de andre steder, vi har været i de senere dage, men havde glemt navnene på. Vi stoppede og gik en tur rundt i centrum om River Street, Victoria Street og Sydney Street.

Tid for støvler og hat
I Mackay faldt vi over P. Comino & Sons på 14-16 Sydney Street i hjertet af byen. Butikken var startet i 1932, og det så ikke ud som om, der var sket noget siden med hensyn til udsmykningen. Vi kom ind i et stort rum, hvor væggene var dækket af gulv til luft hylder med R.M.Williams og Blundstone støvler, Akruba-hatte, Driza-Bone ”dusør”jakker, arbejdstøj, både jakker og bukser, knive og andet udstyr til det arbejdende folk.

En unik gammeldags indkøbsoplevelse. Fire damer, ja damer i den voksne alder, stod i butikken og ekspederede kunderne. Jeg følte på intet tidspunkt, at de forsøgte at oversælge. De var 100% trovædige. De kunne sælge mig hvad som helst. Så jeg købte støvler og en hat. R.M.Williams arbejdsstøvler af mærket Kelly til 250$, opkaldt efter den australske Robin Hood figur, Ned Kelly. Ligeledes forelskede jeg mig i en klassisk udseende Akruba hat lavet af kaninuld. Jeg kunne ligeså godt købe den nu frem for i lufthavnen i Cairns. Der vil de sikkert have mere end 110$ for den.

Krokodiller
Queensland foretog den 17. april i år en optælling af krokodiller langs østkysten. I over 100 vandløb talte man antallet af spottede krokodiller. I Pioneer River, der løber gennem MacKay, blev der set 15 krokodiller. De officielle myndigheder i byen var stolte over, at krokodiller også er en del af det centrale Queenslands kyst. Vi var nok nogle, som godt kunne undvære dem i vores baghave.
Cape Hillsborough National Park
Vi tjekkede ind på Cape Hillsborough Nature Resort. Pladsen så fyldt ud. Godt vi havde bestilt plads i forvejen. Vi fik plads 83 i det fjerneste hjørne af pladsen, lige ned til stranden. Lige så snart jeg slukkede for dieselmotoren, kunne vi høre havet.

På pladsen overfor, i deres campingvogn, lå Brian og Anette fra Rainbow Beach, nede ved Fraser Island. Et par som i en moden alder havde fundet sammen. Han var 69 år og hun lidt yngre. De var netop begyndt på deres store Australiens rundtur. Havde købt en campingvorgn til 28.000$, spændt den efter deres Toyota 4x4. De havde været på landevejen i fem dage, og målet var at være i Sydney til november, men først skulle de lige forbi Cairns, Darwin, Broome og Perth.

Brian havde været pensioneret i ti år, og Anette havde netop trukket sig tilbage. Begge havde været gift tidligere og havde børn. Et herligt par som vi sad omkring bålet med. Brian havde en søn som var operasanger i Syndey. Han fik også forklaret mig om Australian Rules og AFL, så jeg fik styr på reglerne i australsk fodbold. Både Brian og Anette var også meget interesseret i at høre om, hvordan Mary klarer sig i Danmark.

Mens vi sad ved bålet, og delte nogle XXXX-øl, kunne vi høre puslen i træet over os. Med lommelygterne ”fangede” vi forstyreren. Det var en possum. På jorden ved siden af os løb de nataktive fugle rundt. Vi ”fangede” i lyset en Stone Bush Curlew. En lille tranelignende fugl som med sine naturfarver kunne være meget svær at få øje på. Den bevægede sig hurtigt og stod så helt stille og orienterede sig for så igen at løbe hurtigt.

Cape Hillsborough Nature Resort var ikke en BIG4, men alligevel den hyggeligste campingplads vi havde boet på. Det eneste, der var lidt skræmmende, fandt vi i fotoalbummet i den lille restaurant, der lå sammen med campingpladsen. En fotoserie på tyve billeder, som fortalte en hel dyrehistorie, og som jeg vil anbefale andre lige at se, inden de tjekker ind på pladsen!

Fakta – Fredag den 20. juli
Oplevelser: Sugar Cane Shed i Sarina, Cape Hillsborough National Park.
Tip: Tænd bålet og få en snak med australierne.
Rute: Carmila Beach – Carmila – Bruce Highway #1 – Mackay – Bruce Highway #1 – Cape Hillsborough.
Kørte kilometer: 266.
Overnatning: Cape Hillsborough Nature Resort. 37$ for en nat. Internetkiosk. 10$ for en time.
GPS koord. S20.925924 E149.050815

Undskyld Rocky og ja til strandcamping

2007-07-24T12:51:00.000+02:00

Jeg skylder Rockhampton en undskyldning. Byen indeholdt mere, end jeg så ved første øjekast. Vi brugte torsdag formiddag på at give Rocky en chance. Første besøgte vi det lille kunstmusem, Rockhampton Art Gallery. Ingen entre, men med sikkerhedsvagt, og vores tasker skulle blive i receptionen. Museet havde en Sidney Nolan, en Russel Drysdale og en ganske fin lille udstilling om de oprindelige folk fra Great Keppel Island. Der var flere sort hvide billeder af aboriginere taget af en Jens Hansen Lundager (1856-1930). En dansker i Queensland som har taget nogle portrætter af triste ansigter med sørgelige blikke. De lignede folk uden en fremtid. Flotte og sigende. Men hvem var Jens Hansen Lundager? Hvad var hans historie, og hvorfor havde han taget billeder af aboriginere? De svar fik vi ikke på udstillingen. Måske en sag for nettet.
Efter kunstmuseet gik vi en tur langs Fitzroy River og gennem Riverside Park. På modsatte side lå flere victorianske huse. Ganske flot komposition med palmer og blå himmel. Vi gik forbi posthuset og hen ad Denham Street. Kom forbi stormagasinet Stewart, som blev etableret i 1862. Kiggede indenfor i det gamle varehus. På første sal havde de en kæmpe campingudstilling, og jeg forelskede mig i flere telte, forskelligt tilbehør og mindst to forskellige swags. Australiernes specielle hylster til soveposer. En swag har en skumgummimadres og et overlagen. Perfekt til de kolde nætte i outbacken og til at holde øje med de klare stjerner på den sydlige himmelvælving, når mørkets sorte nat har omslugt swaggen. I stueetagen faldt jeg over et par R.M.Williams Stockyard støvler til 184$. Prøvede et par. De omslugte mine fødder på en meget behagelig måde. Desværre var de et nummer for store, ellers var de røget i bagagen til Danmark. Kiggede også på Akruba hatte. De havde den klassiske Akruba Stockman til kun 99$. Jeg troede, Akruba-hattene var meget dyrere.

Så gik vi hen ad East Street forbi den gamle retsbygning. Rockhampton havde mere at byde på end de kedelige motorvejslignende indfaldsveje fyldt med butikker, servicevirksomheder, bottle shops og fast food joints. Undskyld Rocky.

Fra East Street fulgte vi Fitzroy Street til City Centre Plaza. Torsdag den 19. juli skulle Australiens største legetøjsudsalg begynde. Ungerne ville gerne være med til at øge omsætningen. Vi kiggede ind i Target, som holdt udsalget. Der var mennesker overalt. Der var kamp om indkøbsvogne og nogle kom med pallevogne for at kunne slæbe af sted med de store kasser med legetøj, de havde investeret i. Det måtte være julegaverne, som var reddet.

Efter Rockhampton fortsatte vi nord på. Vi havde igen et par hundrede kilometer, som skulle køres. Fra Rockhampton og de næste to hundrede kilometer var det et varierende landskab med træer og åbne græsningsområder til køer. De fleste køer vi så var pukkelryggede hvide køer a la indiske køer. Meget magre. Vi kunne se ribbenene på mange af dem. Utroligt at de kunne bruges til kødkvæg. En ting, der undrede mig i Australien, var prisen på mælk. Så mange køer, men det var ikke malkekøer. 3,5$ måtte vi betale for to liter mælk i Coles i Rockhampton. Tørke i Australien har betydet at mælkeproduktionen er for lav, og det har presset priserne op.

Det var igen blevet kængurutid. Mellem Marlborough og til vi drejede fra Bruce Highway og kørte ned til St. Lawrence, mindre end hundrede kilometer, så vi 41 kænguruer. Alle døde. De lå i vejkanten. Et sted lå der tre døde kængururer inden for 100 meter af et gult advarselskilt. Advarsel mod krydsende koalaer. Ingen skilte advarede mod kænguruer.
I St. Lawrence ville jeg lige tjekke byens gratis campingplads. St Lawrence Recreation Reserve. Ganske fin. Pladsen var uden græs, men der var en meget fin ny toiletbygning. Der var brusebad. Tre minutter for en dollar. En plads der giver fuld ”value for money”. Klokken var 15.30, da vi kiggede forbi, og der holdt allerede 22 vogne. De fleste biler med campingvogne, men også et par motorhomes fra Maui og Britz. Vi havde på forhånd besluttet at ville køre nogle flere kilometer, elles var vi nemt blevet fristet til at blive.

Lidt nord for St Lawrence og inden Carmila kom vi forbi Clearview. Også her var der en gratis plads næsten ved havet.

Ved Mobile tankstationen i Carmila drejede vi fra Bruce Highway. Vi havde efter længere overvejelser belsuttet at prøve en gratis plads. En afveksling til de så organiserede og ordentlige BIG4-pladser. Jeg havde i bogen ”Camps Australia Wide 4” af Cathryn & Philip Fennell set, at det var lovligt at holde ved Carmila Beach, at det ikke kostede noget, og at der var tørkloset toiletter.

Fra tankstationen og ned mod stranden var de første kilometer almindelig asfalteret landevej. Så blev vejen smal og gik mellem sukkerrørsmarkerne. Kun et spor, men stadig asfalteret. De sidste 300 meter til stranden og til de første gratis campingpladser var sandvej. Rusty Roo klarede turen fint. Vi holdt os til de tilkørte spor og ikke noget med at køre i det løse sand eller følge efter firehjulstrækkerne. Ingen tvivl om, at Carmila Beach var sjovest, hvis man sidder bag rattet i 4x4. Vi kørte en kilometer langs vandet og pladserne og fandt en lille plads med fast underlag, så vi også med sikkerhed kunne komme derfra dagen efter. Pladsen havde ingen vand og el, men der var mulighed for at dumpe toilettet.

Vi gik en tur til stranden. Ungerne legede i sandet, mens vi lavede aftensmad. Et par sorte Australian Brush Turkeys holdt øje med os og kom med jævne mellemrum forbi for at se, om vi havde tabt noget lækkert. Klokken 17.30 var det mørkt, og vi søgte indenfor. Spiste, vaskede op, spillede kort og læste. Det blev til en tidlig godnat.

Fakta – Torsdag den 19. juli
Oplevelser: Rockhampton, Art Gallery, varehuset Stewart, Australia’s biggest toy sale i Target, St. Lawrence Recreation Reserve, Carmila Beach.
Tip: Overvej at bruge nogle af gratis campingpladserne. Evt. skift mellem BIG4 og gratis pladser.
Rute: Rockhampton - Bruce Highway # 1 – St. Lawrence – Carmila – Carmila Beach.
Kørte kilometer: 266.
Overnatning: Carmila Beach, 6 km øst for Carmila. Gratis.
GPS koord. S21.916401 E149.465043

Rocky, Reef, Beef og Fast Food

2007-07-19T00:20:00.000+02:00

Vi listede tidligt af sted fra Town of 1770. Stoppede efter en times kørsel for morgenmad i Bororen. Vi holdte lige ved byens mindesmærke for krigens ofre. Det lille mindesmærke af granit indeholdt seks navne fra Første Verdenskrig og fire navne fra Anden Verdenskrig. Mindesmærket var rejst i 1995, i 50-året for afslutningen på Anden Verdenskrig, til ære for de sønner og døtre, som havde tjent Australien i krige.
Hvor er det land da stort. Selvom jeg hjemmefra har siddet med et kort og målt afstande, så overraskede de lange afstande alligevel. Hver dag kørte vi mellem 150 og 200 kilometer. Hver aften når vi sad med kortet på bordet i motorhomet, så virkede det som om, vi ikke havde flyttet os. Vi var kommet tættere på målet og alligevel. Målet var jo egentligt ikke Cairns. Målet var landevejen, Australien, kysten, strandene, landskaberne og oplevelserne.

Det mål havde vi nået, og der blev hele tiden fyldt mere på. Selvom vi havde kørt 2.500 kilometer, havde vi kun set et fragment af Australien. Kun lige fornemmet den enorme geografi og de uendelige landskaber. Som landbaserede væsner så vi kun den otte meter brede asfalt og de 100 meter bush på hver side af de smalle landeveje. Vi nåede lige at fornemme eukalyptustræerne, postkasserne, de døde kænguruer og de specielle roadhouses. Nej, vi skulle være fugle. Se det hele i fugleperspektiv og få overblikket over dette store land og dets varierede landskaber. Efter endnu et stop med kaffe og legeplads, nåede vi efter fire timer frem til Rockhampton.
Rockhampton er en flad by, ingen højehuse og alligevel huser den 60.000 indbyggere, så byen er stor i areal. Byen ligger ved Queenslands største flod Fitzroy River. Det er ikke ved havet, men der er ikke langt til havet og revet. Byen ligger ved solens sydlige vendekreds, Capricorn på engelsk og hele området ved Rockhampton kaldes for Capricorn Coast. Ifølge Lonely Planet er byen en sammensmeltning af amerikansk inspireret country & western musik, store hvide hatte, Coke og australske V-8 og Bundaberg rom.

Først var der lidt handel, så guld nord for byen, lidt får, og så blev det kvæg i og ved Rockhampton. I dag er Rocky kød og fast food. Indenfor godt 200 kilometer af byen findes 2 mio. stykker kvæg, og i byen er gaderne fyldt med fast food steder. Rockhampton er førende indenfor dette område i Queensland. Byen har betydeligt flere ”fast” end ”slow food” restauranter. 72 fast food mod kun 48 ”almindelige” restauranter. Til sammenligning er Cairns og Townville mere ”slow” med henholdsvis 133 / 187 og 52 / 93.

Vi ville gerne støtte byens fast food dominans i Queensland og kørte ind på McDonalds. Fordelen ved McD er, at mad og service passer til prisen. Vi får hvad vi betaler for, hverken mere eller mindre. Efter frokost kiggede vi lidt på Rocky, men byen virkede ikke inspirerende på os, så vi fortsatte til Rockhamptons nordlige udkant og til vores Big4. Vi kom til pladsen klokken 14, og det var tid til store vaskedag.

På campingpladsen mødte vi en familie fra Løgstør. De var af sted på den modsatte tur af vores. De skulle fra Cairns til Sydney i motorhome. Delte nogle XXXX og udvekslede erfaringer. Vi fik nogle ideer til vores videre færd nordpå, og vi delte ud af vores oplevelser fra Sydney til Rockhampton. Specielt Fraser Island havde deres interesse.

Aftenen gik med at dyrke den danske hjemve. Sad i motorhomet og hørte P3, samtidig med at vi fulgte tv2.dk live updates af Tour de France på nettet. Utrolig hvor lille verden er blevet, siden internettet har taget over. Vi måtte da lige følge lidt med, selvom vi sad på den anden side af kloden. 10. etape var lige skudt igang. Klokken var 12.00 i Frankrig/DK. Hernede var det mørkt, der var stille på campingpladsen og klokken var 20.00. Den danske kylling Michael Rasmussen var i gult. ”Far, er det derfor de kalder ham kylling?” lød det meget logiske spørgsmål fra fem-årige Alfred.

Fakta – Onsdag den 18. juli
Oplevelser: Nemt at finde en parkeringsplads i Rockhampton – det var dagens højdepunkt.
Tip: Der er tøjklemmer med i Maui-pakken og der er tørrestativer på mange af campingpladserne.
Rute: Town of 1770 – Bruce Highway #1 – Rockhampton.
Kørte kilometer: 236.
Overnatning: Big4 Tropical Wanderer Resort, 394 Yamba Road (Bruce Highway), Rockhampton. 39,60$. 24 timers trådløs internet for 15$.
GPS koord. S23.345536 E150.521839

Lonely Planet skuffer og en rigtig aussie mand

2007-07-19T00:06:00.000+02:00

Inden vi forlod Bundaberg browsede vi lidt rundt i byen og fik suppleret op på ny litteratur, så vi havde læsestof til de næste dage af ferien. Jeg købte Brian Keenans “Four Quarters of Light. An Alaskan Journey.” 350 sider om Alaska. Jeg har en god ide om, hvor ferien går hen til næste år.

Lige nu handler det stadig om sandstrande i Australien. Vi kørte fra Bundaberg til Agnes Waters. Eneste stop på vejen var hos Jo’s Roadhouse. Rusty Roo var en sulten karl. Igen 75 liter. Denne gang for 93$. 1,249 dollar pr. liter diesel.
I Agnes Waters måtte vi konstatere, at selv Lonely Planet ikke altid er til at stole på. Men verden er jo ikke statisk. Agnes Water Caravan Park på Jeffrey Court, lige ned til vandet, var lukket og slukket. Campingpladsen var væk. Ryddet for at gøre plads til fremskridtet og nye moderne tider for Agnes Water. Sammen med Town of 1770 er den to af de mest attraktive små kystbyer i Queensland. Det har investorer også fået øje på. Nu bygges der resorts alle de steder, man kan. Om ti år har Agnes Water og Town of 1770 mistet deres uskyld og ligner Surfers og Noosa.

Vores andet valg efter LP var 1770 Camping Grounds, en lille fredfyldt plads også lige ved vandet. Der var ingen pladser med strøm. To nætter uden strøm var mere end vi lige kunne klare med alt det genopladelig elektronik, vi slæbte rundt på. Så af sted igen.

Tredje valg var Captain Cook Holiday Village. Først sagde manden i receptionen: ”No, sorry.” Øjeblikket efter var der plads. Vi fik en plads med strøm og kunne få ladet batterierne op. Fra campingpladsen var der en 900 meter ujævn vej ned til stranden på østsiden af halvøen ved Town of 1770. Den tog vi og tilbragte et par timer på stranden. Det var mere en strand, som vi kendte dem hjemmefra. Ikke den hvide finkornede sandstrand, som vi var blevet vant til.

Town of 1770 var det andet sted i Australien, hvor kaptajn Cook gik i land efter det første i Botany Bay. Det skete den 24. maj 1770. Derfor byens noget specielle navn.

Mig og Vegemite
Jeg var jo i Australien, så jeg havde som tidligere beskrevet købt et glas Vegemite. Hver morgen fik jeg et stykke toast med Vegemite. Jeg følte mig snart som en rigtig australsk macho outback guy. ”Hi mate. How ya’ doin?” og ”G’Day mate” slags fyr.
Skal jeg være ærlig, så købte jeg jo kun et lille glas med Vegemite. Små skridt. Alt slags begyndelse kan være svær. Hver morgen spiste jeg lidt Vegemite. Bare et lille stykke på toast. På størrelse med en lillefinger. Ja, en lillefingernegl. Det smagte nu ikke så slemt, som jeg havde frygtet, efter det jeg havde hørt. Jeg kender en australier i Danmark, som spiser det. Frivilligt. Han ser ud til at leve fint og være sund og rask, så jeg fortsatte med en bid brød og vegemite hver morgen.

Fakta – Tirsdag den 17. juli
Oplevelser: Town of 1770, Agnes Water.
Rute: Bundaberg – Highway #16 – Jo’s Roadhouse – Agnes Water – Town of 1770.
Kørte kilometer: 147.
Overnatning: Captain Cook Holiday Village, 384 Captain Cook Dr, Town of Seventeen Seventy. 33$.
GPS koord. S24.182861 E151.885935

Tal fra ferie i motorhome og camping i Australien

2007-07-18T23:38:00.000+02:00

Ferie i motorhome - en perfekt ferieform. Den passer familier, hvor der skal tages hensyn til de små. Det skal være nemt med mad og toiletbesøg. Det er praktisk, og det skal være let, når det er ferietid.

Vi havde både i 2005 og 2006 holdt ferie i motorhome i det vestlige Canada. En perfekt ferieform for vores familie. Det var campingferie på den gode måde. Vi lå ikke på jorden. Vi kunne komme tæt på naturen. Vi blev ikke trætte af fast food og restaurantmad, og børnene havde mulighed for at være aktive og var ikke spærret inde på et hotelværelse.

For at familieferie med små børn skal være sjovt, skal der være tid nok. Tid til ikke at skulle stresse af sted. Tid til at lege. Tid til legepladser. Tid til at spille bold. Det gør det sjovere for børnene og dermed også for os voksne. Derfor planlægger vi kun få aktiviteter hver dag.

Status på vores to første uger i motorhome
På nær to nætter brugte på første del af vores tur udelukkende campingpladser i BIG4-kæden. Det var ikke et valg, vi havde gjort hjemmefra. Det blev bare sådan. Det var campingpladser af høj kvalitet. I Canada har vi altid gået efter skov-campingpladser i provins- og nationalparker. Hernede i Australien har det fungeret perfekt med BIG4, og det gav os mulighed for at lade børnenes Nintendo DS’er op. Jeg har haft strøm til min bærbar. BIG4 pladserne har også haft mange aktiviteter. Der har været tennis, bordtennis, hoppepuder, basketballbane, plads til fodbold, beach volley, swimmingpools og rum med spillemaskiner, bøger, TV og DVD’er. Ingen tvivl. Det har været alletiders for børnene. De har elsket det.

Køleskabet i Maui motorhomet kan klare 6 til 12 timer uden strøm. Vi har fra motorhomeferie i Canada været vant til, at køleskabet kørte på gas, så derfor har vi kunnet klare os på pladser uden strøm.

På pladserne med el (powered sites) havde vi mulighed for el, tilslutning af vand og afløb af vand fra brus og håndvask. Det kemiske toilet skulle vi tømme i de dertil indrettede dumpspots. Australierne har også det, de kalder for "ensuite sites". Teltpladser eller pladser til campingvogne eller motorhome, hvor der var en lille privat toiletbygning på ens egen plads.

Der var også mange rastepladser, hvor det var tilladt at holde gratis for en nat eller tre. I nogle byer så vi kommunale pladser, hvor det kostede fra 5$ til 15$ at holde for en nat.

I selskab med Rusty Roo fra Sydney til Hervey Bay
I gennemsnit havde vi de første 13 dage brugt kr. 200 pr. campingplads pr. nat. Alle nætter har vi haft ”powered sites”. Pladser med strøm og vand og ofte også afløb til spildevand fra brus og håndvask.

Til mad havde vi brugt kr. 350 pr. dag og cirka hver 2. dag havde vi spist frokost ude. Alle andre måltider havde vi indtaget i motorhomet.

2.278 kilometer kørte vi de første 13 dage fra Sydney til Hervey Bay. 175 kilometer i snit pr. dag.

Vi brugte kr. 1.800 kr. på diesel til Rusty Roo. Prisen for diesel var mellem $1,18 og 1,39 pr. liter. Benzin var 5 til 10 cent dyrere end diesel.

Shopping
Allerede efter de første dage fik vi en favorit, når vi skulle handle ind. Af supermarkeder i stil med Føtex og Bilka har vi set Bi-Lo, Food Works, Coles, IGA og Woolsworth. Den sidste, Woolies, blev vores fortrukne sted at handle fødevarer. Skal der handles non-food som legetøj, elektronik, film, musik og tøj brugte vi Target, som svarer til A-Z.

På fastlandet igen

2007-07-18T10:57:00.000+02:00

De første solstråler ramte vinduet på vores hotelværelse på Kingfisher Bay klokken 06.36. Det var tid til at pakke og forlade det dejlige resort og herlige Fraser Island. Vi skulle tilbage til fastlandet med båden kl. 10.30. Vi skulle sige farvel til øen Fraser Island.

Vi havde haft nogle gode dage på Fraser Island, men vi var alle glade for at se Rusty Roo igen. Motorhomeferie og campingpladser er perfekt som familieferie. Vores motorhome havde holdt parkeret på en sikker parkeringsplads, mens vi havde været på Fraser Island. Vi skulle fra kajen gå de hundrede meter til det indhegnede parkeringsområde. $32 havde det kostet fra fredag til mandag at få nogle til at se efter motorhomet. Intet var sket. Helt uskadt stod det mellem to andre motorhomes og ventede. På vej ud af Hervey Bay fik vi handlet ind i Woolies, så vi var klar til den åbne landevej.
Grand Hotel i Childers.

Hole in the wall bottle shop.

Drive thru bottle shop i Childers.

Efter en god time stoppede vi for en kort gåtur i Childers inden vi fortsatte til Bundaberg. Landskabet mellem Childers og Bundaberg var fladt. De sidste tyve kilometer før vi nåede Bundaberg, kørte vi gennem uendelige sukkerrørsmarker. Kilometer efter kilometer var der kun sukkerrør på begge sider af vejen, og her betyder det rom. Markerne var kun afbrudt af jernbanespor. De bruges til transporten af sukkerrørene ind til fabrikken. Der hvor de siden november 1888 har lavet Bundaberg rom. Byens stolthed er rom og Hinkler, og så er Bundaberg der, hvor revet begynder.

”Bundys” første industri var et savværk, som åbnede i 1868, men efter nogle år var der ingen træer i området. Så blev det til majsmarker, senere sukkerrør, som nu er helt dominerende.

Jeg lærte i Bundaberg, at sukker laves af saften fra tropisk græs – sukkerrør. I Australien dyrkes der sukkerrør på østkysten af Queensland, i det nordøstlige New South Wales og så et mindre område i Western Australia. Sukkerrørene kræver meget sol, frodig jord og meget vand. Sukkeret bliver til i planternes blade og bliver herefter naturligt lagret som væske i stammen (sukkerrøret).

Udover rom er byens anden stolthed Bert Hinkler, der blev født i Bundaberg i 1892. Tyve år senere eksperimenterede han med hjemmebyggede svævefly. Han gjorde Australien og Bundaberg stolt, da han som den første fløj solo fra England til Australien i 1928. I 1933 døde han i et flystyrt i Italien. Bert Hinkler boede i England, og dedikerede folk i Bundaberg har købt Hinklers engelske hus og sten for sten fragtet det til Australien og genopført det i Bundaberg. Australien er en del af den nye verden og skaber sin historie ved at hente den i den gamle verden.

I Bundaberg, nede ved Burnett River som deler byen i to, fandt vi Alexandra Park, hvor der var en lille afdeling med dyr. De havde wallabies, emuer, påfugle og et utal af papegøjer. Der var store områder med græs og en rund musiktribune fra begyndelsen af 1900-tallet.

Vi blev afvist
For første gang blev vi afvist ved en campingplads. Og så ved en Big4! Det var et nederlag. Den venlige mand i receptionen på Big4 Cane Village i Bundaberg kunne ikke hjælpe med en plads, hverken med eller uden strøm. Men han tilbød straks at ringe rundt på de andre pladser i byen. Flere opkald. Flere pladser meldte alt udsolgt. Det var ”snowbirds” fra Melbourne området, som søger nordpå til Cairns, og på deres vej er et stop i Bundaberg meget populært. Endnu et opkald. Denne gang til Glenlodge. Vi var heldige. De havde plads, men uden strøm. Det gik også fint uden el.

Fakta – Mandag den 16. juli
Oplevelser: Childers, Bundaberg.
Tip: Bestil campingpladserne i forvejen. Evt. dagen før eller samme morgen.
Rute: Hervey Bay – Bruce Highway – Childers – Highway #3 – Bundaberg.
Kørte kilometer: 145.
Overnatning: Glenlodge Caravan Village, 321 Goodwood Road, Bundaberg. 27,50$.
GPS koord. S24.905636 E152.36705

Heldagstur rundt på Fraser Island

2007-07-18T06:54:00.000+02:00

Fremfor selv at køre rundt i firehjulstrækker på verdens største sandø og den største ø på østkysten af Australien, Fraser Island, havde vi valgt en ranger-guidet 4WD tour. En heldagstur med en guide fra Kingfisher Bay Resort. Godt otte timer til at se nogle af øens højdepunkter.

Ved Kingfisher Bays lille butikstorv mødtes vi med gruppen, som vi skulle følges med. Ranger Mike var vores guide og chauffør. En typisk aussie-guy. Stor, lettere kraftig, kort hår, solbriller i panden, khaki-skjorte og -shorts, uldsokker og vandrerstøvler. Med typisk aussiehumor fortalte han skiftevis fakta, historier og jokes om øen, og det vi så undervejs.
Vi havde kun lige forladt Kingfisher Bay Resorts asfalt, da vi fik en smag af sandvejene på øen. Vi bumpede af sted, og de få, som ikke havde fået spændt sikkerhedsbæltet, fik det gjort. Det er lov i Queensland at bruge sikkerhedsbælte, også i busser, og med god grund på Fraser Island. Vi blev hele dagen rystet godt igennem.

Fraser Island, der er verdens største sandø, er en del af Great Sandy National Park. 123 kilometer lang nord – syd og op til 15 kilometer på det bredeste ligger Fraser Island lige ud for den australske østkyst ved Hervey Bay og Maryborough.

354 slags fugle. Både fastboende og fugle som migrerer forbi øen og bruger den som stop-over fra turen mellem Sibirien og det sydlige Australien.

Mens vi sad i den højbenede specielbyggede tyske MAN bus, fortalte ranger Mike om øen. Alt sand på den australske østkyst ender på et eller andet tidspunkt omkring Fraser Island. Der er mere sand på Fraser Island end i Sahara. Det er to af australiernes stolte udsagn om verdens største sandø.

Et var sikkert. Vi så meget sand. Det var aflejret gennem årtusinde, og nogle steder var der mere end to hundrede meter sand. Det var mange sandkorn ovenpå hinanden.
75 Mile Beach.

Selvom Fraser Island er en sandø, så har øen en meget varieret flora og fauna. Der er bush, eukalyptustræer, og der er subtropisk regnskov. MEN der er ingen kænguruer, emuer, krokodiller eller koalaer. Mike fortalte, at der netop dagen før var set en koala tæt ved en af de veje, vi skulle køre på. Det ville være rimeligt usædvanligt. Vi var, med god hjælp fra Mike, heldige og spottede den lille tøjdyrslignende koalabamse i et træ lige ved vejen. Aussie humor.

Øen har mere end 200 vandhuller. De fleste er opsamlet regnvand. Sand har sammen med planterester formet en skal som holder på vandet og former en sø. Der er kilder som bliver til bække med vand så klart som det rensede vand fra hanen. Bækkene og søerne indbyder til badning. Modsat havet. I vandet omkring Fraser Island er der en kraftig strøm, og hajerne bruger det som rugeplads til deres æg. Så tager strømmen dig ikke, så er du muligt hajføde. Udover hajer er der hvaler, delfiner og skildpadder i havet ved Fraser.

Eli Creek.

Første stop på turen var Stonetool Sandblow, hvor ranger Mike forklarede om sandet og Fraser Island. Vi forsatte til 75 Mile Beach. Østkystens lange sandstrand er øens udgave af en landevej. Her blev der kørt hurtigt, og vi skulle se os for, inden vi krydsede stranden, også fordi det kunne være svært at høre bilerne for havets brusen. Her på landevejen skulle Mike holde øje med biler, motorcross-maskiner, folk, dingoer, fugle og fly, som lettede og landede på stranden.

To steder måtte vi forlade stranden. Ved Poyungan rocks og Yidney rocks måtte vi tage en lille detour for at komme forbi nogle klipper, som på grund af højvande gik længere ud i havet, end vores 4WD-bus kunne klare. Vi fortsatte op langs østkysten af Fraser Island til Eli Creek, hvor vi holdt en times pause. Asta og jeg tog et par flyde-svømmeture gennem bækken, og der var også tid til kaffe/te med muffin og småkager.

Vi fortsatte ad øens landevej. Et par gæster fra bussen hoppede af og tog en flyvetur over Fraser Island, mens vi andre fortsatte til de farvede sandsten The Pinnacles. Det lille 8-personers fly landede 15-minutter senere igen på stranden. Flyvegæsterne blev sat af ved The Pinnacles. 70$ fattigere, mange indtryk og billeder rigere.

Herefter gik det til Maheno-vraget. Maheno var en luksuslinier bygget i Skotland i 1905 og sejlede for et New Zealandsk rederi. I 1. Verdenskrig blev det til hospitalsskib. Efter krigen blev Maheno igen indsat som luksuslinier. I 1935 var tiden løbet fra det gamle skib, og det blev solgt som gammelt jern til et japansk firma. De frasolgte de to store messing-skruer og begyndte at trække båden mod Japan, hvor skibet skulle skrottes. En uventet storm rev trodserne over, og Maheno drev i land på Fraser Island den 8. juli 1935. Efter flere redningsforsøg blev skibet tømt for værdier og efterladt. Under 2. Verdenskrig brugte RAAF skibet som øvelsesmål. Det var tiltrængt. Af 200 bomber kastet over Maheno ramte kun to.

Efter frokost på Eurong Beach Resort fortsatte vi til Central Station, og Mike fortalte om skovhugst på Fraser Island, mens vi gik gennem et stykke uberørt regnskov. Dagen sluttede af med en time ved Lake McKenzie. En af Fraser Islands mange krystalklare søer med de fineste sandtrande. Vi fandt vores egen lille del af søen med en lille halvø, og i en time legede og badede vi i det forfriskende klare vand.

Fraser Island er en del af Great Sandy National Park og i dag beskyttet af UNESCOs kulturarvsliste.Det havde været en spændende og rystende dag. Ranger Mike havde fortalt os en masse om Fraser Island, og vi havde set nogle dejlige steder og haft tid til at svømme. En perfekt dag og en perfekt tur.

Klokken 16.30 var vi tilbage ved Kingfisher Bay Resort. Lige tids nok til at nå solnedgangen og en kold XXXX ved baren på kajen og nyde solen gå i seng eller faktisk jo på arbejde på den anden side af kloden.

Fakta – Lørdag den 14. juli
Oplevelser: Stonetool Sandblow, Eli Creek, The Pinnacles, Maheno, Central Station og Lake McKenzie.
Tip: Husk badetøj, vand, solhat, solbriller og kamera.
Overnatning: Kingfisher Bay Resort, Fraser Island.

Kingfisher Bay Resort, Fraser Island

2007-07-18T06:38:00.000+02:00

Vi havde i sidste øjeblik hjemmefra valgt at forkæle os selv lidt. Bare en smule og havde gennem MyPlanet bestilt et 3-dages ophold på et resort. Det kunne ikke blive på en af øerne på Great Barrier Reef ved Cairns, hvor vores rejse skulle slutte. Det skulle være en pause i vores månedslange campingferie, så måtte det være Fraser Island. Lidt luksus på halvvejen.

På vestsiden af Fraser Island, ind mod fastlandet og kun 45 minutters sejltur fra Hervey Bay, ligger Kingfisher Bay Resort. Resortet har vundet flere priser for deres økoturisme – turisme der tager mest muligt hensyn til naturen. Smukt bygget ind mellem træerne ligger hovedkomplekset med to swimmingpools og flere restauranter. Ved siden af til højre ligger 152 hotelværelser i to fløje i to etager og til venstre 100 lejligheder med køkken. Bygget i træ og holdt i naturfarver falder bygningerne i med omgivelserne, og vi fornemmede slet ikke de mange værelser. Resortet er bygget efter krævende miljøregler for at skåne naturen mest muligt og har vundet en australsk pris for arkitekturen.
K’Gari er de lokale aboriginere Butchalla-folkets navn for Fraser Island. Den bedste oversættelse af K’Gari er paradis. Kingfisher virkede på os som et paradis. Der var mulighed for at svømme, vandre, sejle, leje både, leje kano, leje firehjulstrækker og udforske Fraser Island. Der var ranger-guidede ture for at se fugle, for at høre mere om mangroveskoven, om Fraser Islands tilblivelse, om at være Dingo smart, om de nataktivedyr og meget mere. Der var præsentationer om Fraser Island. Vinaftener om australske vine og ”Bush Tucker Talk & Taste”, hvor det er muligt at smage på naturens egne produkter.
Lørdag tog vi på en ranger-guidet heldagstur rundt på Fraser Island. Se beskrivelsen under 14. juli Heldagstur rundt på Fraser Island.

Søndag slappede vi af. Herligt efter godt tre uger på rejse bare at skulle ingenting. Så vi sov længe. Det vil sige til klokken 07.00. Selvom vi ikke havde noget at stå op til, så var vi alligevel oppe tidligt. Ungerne legede. Vi snakkede og læste. Der blev tid til en tur på legepladsen, kiggede lidt i souvenirbutikken, inden vi gik Beerillbee-stien, der følger resortet rundt. Gik ud til mangrove-skoven ved Dundonga Creek og gik ad stranden tilbage til kajen. Spiste frokost på The Sand Bar ved stranden. En bar og pizzaria med ”game room” og to små swimmingpools. Tog en eftermiddagslapper ved poolen, inden vi spillede familiefodbold på stranden med en ranger og nogle australiere. Vi sluttede af med en øl i solnedgangen klokken 17.10. Ganske godt på en dag, hvor vi ikke skulle bestille noget.

Fakta – Fredag den 13., lørdag den 14. og søndag den 15. juli
Oplevelser: Kingfisher Bay Resort og Fraser Island.
Tip: Tag på nogle af de ranger-guidede ture.
Overnatning: Kingfisher Bay Resort, Fraser Island.

Solnedgang ved Kingfisher Bay

2007-07-15T07:31:00.001+02:00

17.13 gik solen ned ved Kingfisher Bay Resort. Vi havde indfundet os på stranden og i den lille Jetty Hut købt lidt australsk hvidvin, en XXXX, lokal Queensland øl og sodavand. Vi satte os på standen og så solens sidste stråler ramme Fraser Island, mens den var på vej rundt om Australien og ned bag Western Australia og igang med at lyse på Danmark.

Mens solens stråler optændte horisonten med sin ildrøde farve kom et par dingoer forbi. De vilde australske hunde som Fraser Island er så kendte for.

Fra pub til hav, Noosa Heads

2007-07-15T07:25:00.001+02:00

Vi droppede Stewe Irwins Australia ZOO. Manden som blev kendt på TV for at lege med krokodiller og som mistede livet i havet. Vi havde ellers planlagt at besøge hans zoologiske have lidt nord for Brisbane. Men tiden skulle hele tiden prioriteres. Vi havde ellers fra flere sider fået parken anbefalet, men måtte alligevel vælge den fra. Sådan er det at rejse ud og opleve. Hver gang vi vælger noget til, så har vi også valgt en masse andet fra. Selvom vi ikke vælger noget til, så var der meget vi ikke kunne få set. Gælder specielt i Australien, hvor afstandene er store og hele tiden skal tages med i overvejelserne. Vi var også endnu så mættede af oplevelser fra Movie World, at det ville blive for meget dagen efter igen at skulle bruge en hel dag med intense oplevelser.

Vi stoppede i stedet for ved Aussie World for at se den noget specielle Ettamogah Pub.
Noosa Heads
Det blev til nogle timer på en strand ved skønne Noosa Heads i stedet. Endnu en dag med solskin og over tyve grader. Endnu en strand og nogle surfere og en hel del som badede i havet. Noosa er en mindre, meget pænere, mere hyggelig og mere voksen udgave af byerne ved Guldkysten. Ikke så hektisk. Med flere "up scale" butikker. På Hastings Street så vi bl.a. Armano og Hugo Boss og flere restauranter med hvide duge på bordene.

Noosa er en ”lille” perle med 40.000 indbyggere spredt rundt om flere laguner og vandløb, Noosa River og Weyba Creek. Over byen ligger Noosa National Park. Noosa by består af tre dele. Noosa Heads, Noosaville og Noosa Junction. De ligger som et smukt og mere mondent Key West med tropisk vegetation. Byen er fyldt med alléer med palmer og mange rundkørsler. Flere end i Viborg. Ingen lyskurver. Kun rundkørsler overalt. Her ville vi gerne have haft noget mere tid. En dag kommer vi tilbage. Vi måtte videre til Hervey Bay for vi havde en aftale med Fraser. Vi vinduesshoppede lidt ved ejendomsmægleren Laguna og ingen tvivl. Noosa er de riges legeplads. Et tyve år gammelt palads ved vandet, hvor huset har brug for en kærlig hånd kostede 2,9 millioner dollars og så var det uden swimmingpool, men med fem soveværelser, tre badeværelser og plads til fem biler.
Hervey Bay
Fem forstæder, Point Vernon, Pialba, Scarness, Torquay og Uranga, forbundet af ti kilomter strand. Vi var her ”bare” for at gøre os klar til Fraser Island. Vi fik vasket, handlet ind og så var vi klar til at tage med båden til Kingfisher Bay Resort fredag.

Fakta – Torsdag den 12. juli
Oplevelser: Ettamogah Pub og Noosa Heads.
Rute: Big4 Brisbane Gateway –School Road - M1 – Bruce Highway #1 – Noosa Heads – Bruce Highway #1 – Highway #8 – Hervey Bay - Big4 Hervey Bay.
Kørte kilometer: 363.
Overnatning: Big4 Fraser Lodge Holiday Park, 20 Fraser Street, Torquay, Hervey Bay. 45$. Internetkiosk.
GPS koord. S25.285311 E152.87246

Hollywood går Down Under

2007-07-12T01:32:00.000+02:00

Hvad har Batman, Snurre Snup, Shrek og Tweety til fælles? De bor på Guldkysten. Vi fandt dem alle sammen med Police Academy (Politiskolen), Sylvester, Speedy Gonzales, Scooby-Doo og mange flere i Warner Brothers Movie World temapark på Guldkysten en lille times kørsel syd for Brisbane.

Guldkysten og området ved Brisbane er fyldt med temaparker. Der er Sea World, Dreamworld, Whitewater World, Wet’n Wild og Steve Irwins Australia ZOO. Vi havde valgt Warner Brothers Movie World. Hvorfor? Vi holder meget af Disneyparkerne, så her var mulighed for at give WB en chance. Parken åbnede kl. 10.00. Vi var der kl. 10.01. Den lukkede klokken 17.30. Vi kørte derfra kl. 17.21 efter en lang og sjov dag. Hele familien elskede at gå rundt mellem tegneseriefigurer og filmhelte.

Parkeringspladsen ved parken var stor, rigtig stor, men ikke så enorm som ved Disney World i Orlando, Florida. Movie World kan dog stadig godt fylde en hel dag i en glad turists ferie. Vi havde allerede på Treasure Island-campingpladsen købt entrebilletter og sparet 15$, så der var pengene til dagens is reddet. En almindelig en-dags entrebillet til Movie World kostede 60$ for voksne og 40$ for børn.

Der var et utal af kombinationpas, hvor det er muligt at spare, hvis vi ville besøge flere parker (Movie World, Sea World, Wet’n Wild) eller samme park flere gange. Der var Super Pass, Fun Pass, Escape Pass og Annual Pass. Escape var to parker på tre dage. Fun var tre parker på fem dage og Super var alle de parker vi havde lyst til i 14 dage. Prisforskellen mellem en enkeltdagsentre og ubegrænset brug af alle parker i 14 dage var forbløffende lille.

Vi så Shrek 4-D Adventure show med Shrek og Fiona. Udstyret med specielle briller blev vi våde og rystet igennem og følte, at vi deltog i historien. På Politiskolen så vi et hæsbæsende stuntshow. Amerikanske Chervolet politibiler, motorcykler, en roadracer, sjov, eksplosioner, fald fra bygninger, skud og biljagt. 30 minutter fyldt med underholdning og action. I en opstart med deltagelse af publikum blev vi gjort klar til selve showet, hvor de professionelle stuntfolk viste de mest utrolige ting i politiets jagt efter to røvere.

Shrek Live showet med Shrek, æsel og den bestøvlede kat var lidt af en nedtur. Det var kedeligt, og musikken fangede ikke. Nedturen blev hurtigt vendt af Scooby-Doo og hans hjælpere, en gadeparade med alle Warner-figurerne og et langt besøgt i Looney Tunes Village, hvor der er rutschebaner, biler, både og radiobiler.

De godt syv timer i parken gik hurtigt, og vi havde kun brugt tid på det, som Movie World kalder ”all family fun” og ”kids trail”. Der er også ”thrillchallenge” med fem forskellige slags rutschebaner. Den ene mere udfordrende og nervepirrende end den anden. Børnene var heldigvis for små til den slags sjov. Jeg ville gerne beholde frokosten indenbords, så vi holdt os til det familie- og børnevenlige.

Se mere om Hollywood on the Gold Coast på www.movieworld.com.au

Fakta – Onsdag den 11. juli
Oplevelser: Warner Brothers Movie World på Gold Coast.
Tip: Sæt en hel dag af til Warner Brothers Movie World.
Rute: Big4 Treasure Island – Gold Coast #2 – Pacific Highway #1- Movie World – Pacific Highway #1 – Exit 14 – Logan Road – Underwood Road – School Road - Big4 Brisbane Gateway.
Kørte kilometer: 60.
Overnatning: Big4 Gateway Village Resort, 200 School Road, Rocherdale, Brisbane, 45$. Trådløs netværk. 90 minutter gratis.
GPS koord. S27.590701 E153.109487

Surfers Paradise - Endnu en dag på stranden

2007-07-12T01:20:00.001+02:00

En bro over landevejen. ”Welcome to Queensland” stod der på skiltet på broen. Vi var nu i Australiens nordøstligste delstat, Queensland. Her begynder ”The Gold Coast”. 35 kilometer med nogle af de bedste strand og nogle OK bølger for surfere. Guldkysten ligger som et langt bælte klistet til havet og suger folk ud til kysten.
Fra øst var der Stillehavet, stranden, en strandpromonade, en vej, et højhus, så Gold Coast Highway #2, nogle butikker og lidt bagland med nogle enkelte veje og huse og så ellers den australske outback. Det var vores fornemmelse af Guldkysten.

Det er ved vandet, at australierne lever. Specielt i denne del af landet. Australien har 26.000 kilometer kystlinje (Danmark har 7.300 km) og mere end 7.000 strande. Der er strande overalt. At være ved havet er en medfødt ret for australierne. Havet virker som en stor magnet på dem, og 85% procent af Australiens indbyggere bor mindre end en time fra havet.

I Surfers Paradise fandt vi en parkeingsplads til vores motorhome i Laycock Street, kun 100 meter fra stranden og havet. Og kun tre gader fra Cavill Avenue, gågade og hovedstrøget i Surfers. Park & Pay - $1.70 pr. time kostede det at parkere.

Vi gik ned på stranden. Af med vores Crocs plastictræsko. Borede fødderne ned i det finkornede sand. Ungere løb med det samme ud i vandkanten og legede.

I 1964 fik den lokale igangsætter Bernie Elsey ideen til ”Meter Maids”. Kønne unge piger i bikinier, sommetider på rulleskøjter, som fodrede byens parkeringsmetre, og det tiltrak turister. Siden er det kun gået fremefter for Surfers Paradise.Surfers Paradise er som South Beach Miami uden Art Deco-huse sendt Down Under.

Byens popularitet i dag skyldes ikke mere surferne. Der er bedre surferstrande længere sydpå. Nattelivet, shopping og det faktum at der kun er kort afstand til Australien største menneskeskabte temaparker trækker mange mennesker til Surfers Paradise.

Livreddere, rød-gule flag, hvor de holder øje med svømmerene, bølger, sand, kilometer efter kilometer af de fineste strande. Der var vores indtryk af Surfers Paradise.

Fakta – Tirsdag den 10. juli
Oplevelser: Surfers Paradise.
Rute: Big4 Hastings Point – Surfers Paradise – Big4 Treasure Island.
Kørte kilometer: 57.
Overnatning: Big4 Treasure Island, 117 Brisbane Road, Biggera Waters, Gold Coast Hwy. 43,30$. Trådløs netværk. 10$ for to timer.
GPS koord. S27.934413 E153.393624

En rolig dag i Byron Bay

2007-07-12T01:10:00.000+02:00

Solen varmede allerede fra klokken 07.00. De andre campister var også oppe. Vi var kun fire vogne på det lille græsareal ved vandet. Klokken 08.10 var de andre kørt. Det handlede om at bruge de lyse timer. Vi havde dog ikke så travlt. Vi ventede på, at børnene skulle få leget færdigt. De havde gang i en leg, for vi voksne uforståelig, picnic-gemme-pokemon-leg, som foregik både udenfor og indenfor i motorhomet. Der var tid til en ekstra kop kaffe, og vi fik opdateret vores regnskabsbog.
Campingpladsen i Ballina.

Vi kørte fra pladsen kl. 09.55. Check-out tid på de fleste BIG4 pladser er kl. 10.00. Vi fulgte strandvejen mod Byron Bay. Først kørte vi op til fyrtårnet ved Byron Bay. Helt oppe ved toppen af tårnet var der kun tyve parkeringspladser, men vi fandt en. Vi var de eneste i motorhome, som havde fundet vej til toppen. Det kostede så godt nok syv dollars for en times parkering.
Byron Bay.
Vi gik op til fyrtårnet. I havet nedenfor os svømmede femten delfiner, som små streger i vandet, der med korte mellemrum dukkede op til havoverfladen. Ved Byron Bay Lighthouse ligger det østligste punkt i Australien. Vi gik derned og de 250 trin videre ned til sandstranden. Fremme ved selve byen Byron Bay fandt vi en parkeringsplads kun få hundrede meter fra centrum og gik en tur rundt. Fik frokost og handlet ind i Wollsworth, vores foretrukne supermarked. Herefter trillede vi videre. Det havde været en rolig dag uden de store aktiviteter.
Campingpladsen ved Hastings Point.

Fremme ved campingpladsen benyttede vi os af de fine vaskefaciliteter, som pladsen havde. Alle de BIG4 pladser, vi indtil nu havde boet på, har haft fine vaskefaciliteter. I kiosken på tankstationen lige ved siden af pladsen havde de fået de nye ugemagsiner. Mary var på forsiden. Overskrifterne lød ”Princess Mary Christens Isabella” og ”Mary’s Royal Christining”. Australien har fået kongelige eller i hvert fald deres egen prinsesse.

På campingpladsen havde de Neptuns borg - et legeområde for børn. To universitetsstuderende ikke bare kiggede efter de tyve børn, som var ”indskrevet”, men fandt på lege og holdt styr på ungerne. Asta og Alfred ville også være med. I halvanden time blev der leget på australsk. Leg er et universelt sprog.

Vi var færdige med New South Wales. Ruten fra Sydney til Hastings Point, som vi havde tilbagelagt, var som vist på kortet.
Klik på kortet for at se det i større format.

Fakta – Mandag den 9. juli
Oplevelser: Byron Bay.
Tip: Tag tid til at lære at bodysurfe ved Byron Bay.
Rute: Big4 Ballina – Lennox Head – Byron Bay – Big4 Hastings Point.
Kørte kilometer: 88.
Overnatning: Big4 North Star Holiday Resort, 1 Tweed Coast Road, Hastings Point.
GPS koord. S28.355585 E153.572774

Vej til fortiden og alternative aussier

2007-07-09T05:41:00.000+02:00

Art deco bygninger præger byen Lismore, som er på størrelse med Holstebro. De arkitektoniske mesterværker er dog godt gemt bag et utal af usmagelige reklameskilte, som ødelægger byens centrum og de gamle huse. Lismore ligger, hvor Wilson River og Leycester River mødes. I centrum gik vi på jagt efter frokost, men hele byen virkede død. Det var søndag og lige inden klokken tolv. Byen var endnu ikke vågnet efter lørdag aftens fester og søndag formiddags kirkebesøg.
Vi krydsede Wilson River og gik ad Bridge Street. Den meget anderledes vegetarrestaurant ”20.000 cows” havde lukket, men vi tog i stedet for "The Blue Tongue" på den ande side af gaden. En gang græsk for 18$. Mindede mere om fransk. En stor tallerken med meget lidt mad. Ikke specielt godt. Kaffen var OK. Det var nok det bedste, vi kunne sige om The Blue Tongue. På den modsatte side af Bridge Street lå Aussie Digger Camping World, og jeg fik lige et kig på lidt campingudstyr bl.a. den australske swag. Jeg købte dog ikke noget. Vi har jo vores motorhome og skal tænke på maks tyve kilo per person, når vi rejser hjem.

Lismore virkede ikke så indbydende. Vi forlod byen og kørte mod Nimbin ad bagvejen og kom gennem The Channon, hvor det månedlige marked var igang. Hele Coronation Park var fyldt med alternative sælgere. Der var hundrede små boder med alt muligt hjemmelavet. Batikfarvet tøj, planter, kunsthåndværk og hjemmesløjd, musik, garn, brød, bagværk, frugt, massage, organisk veggie-mad, et kig ind i fremtiden med tarot-kort, men også hoppepude og isbarer var der. Channon Craft Market er ”The original make it, bake it, or grow it market”.

De lokale kalder markedet for ”the mother of all markets”. Ingen tvivl, når vi taler anderledes og alternative markeder, så er det i førerfeltet. Alle hippiere og folk, som vil leve alternativt og ”close to earth” fra det nordlige New South Wales, fra kysten mellem Byron Bay til Yamba og indlands til Casino, havde fundet vej til The Channon markedet. Det var sjovt at opleve, og vi tog en tur gennem alle boderne.
I en af frugtboderne købte vi tolv passionsfrugter for to dollars. Efter at have browset rundt på markedet, og ungerne fik prøvet karusellen, og vi voksne fik os en velsmagende orgasmic Falafel, fortsatte vi de tyve kilometer snoede landevej og grusvej gennem tæt skov til Nimbin.

Jeg blev overrasket. Nimbin var 200 meter hovedgade med 50% tourisme og 50% alternativ levevis tilsat et gram Christania og lidt duft af pot/hamp/marijuana/cannibis. Indbyggerne var farverige. Gaderne var fyldt med farvestrålende psykadeliske facader og unge mennekser og unge, der var blevet en hel del ældre, men stadig havde deres Bob Marley-fletninger.
Nimbin var den første australske by, vi har besøgt, hvor mindesmærket over de faldne soldater fra Første Verdenskrig ikke var vedligeholdt. Nimbin var helt igennem anderledes. Det var alternativt australsk.

Lismore, Channon og Nimbin ligger i et område som kaldes for Rainbow Region og afspejler områdets magiske rigdom, ekstraordinære forskelligartethed blandt folk og indbyggernes trang til at leve i pagt med naturen. Det siges også, at australsk økoturisme begyndte her. Store dele af New South Wales’ bevarede skovområder ligger i området, og Lismores begyndelse hænger sammen med træindustrien.

Vi tog vores motorhome og fandt tilbage til de trygge omgivelser på en BIG4-campingsplads i Ballina ved kysten en times kørsel fra Nimbin. Utrolig så småkedelige vi var blevet, men hvor er det nemt og behageligt. Det var ferie.

Hele dagen havde vi jagtet en tid der var, men australierne er til retro og har været tro mod ABBA, siden de kom frem. Vi havde været ”on the road to the past”.

Fakta – Søndag den 8. juli
Oplevelser: Lismore, Channon Craft Market, Nimbin.
Tip: Besøg markedet i The Channon. Holdes den 2. søndag i hver måned.
Rute: Big 4 Yamba – Pacific Highway # 1 - Woodburn – Lismore – The Channon – Nimbuin – Lismore – Highway # 44 – Ballina - Big4 Ballina.
Kørte kilometer: 212.
Overnatning: Big4 Ballina Lakeside Holiday Park, 25 Fenwick Drive, East Ballina. $39,15. WiFi og internetkiosk. Campingpladsen har gratis minigolf.
GPS koord. S28.868128 E153.584576
www.ballinalakeside.com.au

Sol, sand, strand og surfere

2007-07-09T05:35:00.000+02:00

Australien er et udendørsland. Vejret indbyder til det hele året, og australierne lever og dyrker en udendørskultur. De er ude så meget som muligt og gerne hele året. Og de er friske om morgenen. Jeg kan godt forstå hvorfor. De mange sangstemmer begynder, når det først lys rammer landet. Når solen står op, står fuglene op. Det betyder, at papegøjerne synger.
Vi blev vækket af de rød-grønne lorikeets-papegøjer. Da vi kom ud af motorhomet stod tre kænguruer og kiggede på os. Faktisk fem kænguruer, da de to havde ”joeys”, babyer, i deres punge. Kænguruerne græssede mellem palmetræerne. Det var ikke de første kænguruer, vi så i det fri. Men de andre, ved Canberra og ved Dorrigo, havde alle været døde. ”Road Kill” som lå i vejkanten. Overalt i Australien var der gule skilte, som advarede mod springende kænguruer. Og med god grund. Siden søndag, på seks dage, havde vi set tolv døde kænguruer i vejkanten.

Lorikeet-papegøjerne kom helt tæt på os. Der var tyve eller flere. De virkede næsten tamme. Det var muligt at håndfodre de søde fugle. Det var underligt for os at stå mellem dyr, som vi derhjemme kun ser i zoologiske haver.

Efter at have hilst på fugle, kænguruer, gået morgentur og fået spillet bold, forlod vi Darlington campingpladsen og fortsatte vores tur ad kysten mod nord. Hele området ud til Yamba virkede som en gammel sump og vådområde. På markerne blev der dyrket sukkerrør. Enkelte steder var de igang med at høste, og ved Maclean ved Pacific Highway lå en sukkerfabrik.

Ved Yamba stoppede vi ved stranden. En af mange sandstrande som omringer byen på tre sider. Endnu et australsk paradis for bodysurfere. Vi holdt på parkeringspladsen ved ”Main Beach” og fik vores frokost. Mens vi spiste, gik flere familier forbi os. De var på vej til stranden og havet med deres surfsboards. Yamba er med sine godt 6.000 indbyggere ganske charmerende; også den lille havn med fiskebådene.
Allerede klokken 15.00 var vi tjekket ind på Big4 Yamba - Clarence Coast Resort, så børnene fik tid til at bruge den store hoppepude. Vi fik tid til at undersøge pladsen. Gik en tur til vandet og studerede de mange kænguruer, som græssede på campingpladsens store græsarealer. Klokken 18.00 var det mørkt, og vi trak os tilbage i motorhomet. Det var tid til aftensmad, kortspil og godnathistorie.
Vi har taget en klassiker med. En bog vi voksne også er vokset op med. De 5 og skatteøen. En god måde at slutte en god feriedag. Vi klarede os fint uden TV og DVD, og jeg synes nu heller ikke, at de små overdrev brugen af deres Nintendo.

Fakta – Lørdag den 7. juli
Oplevelser: Kænguruer og fugle på campingpladsen. Strandene ved Yamba.
Rute: Darlington Beach resort – Pacific Highway #1 – Grafton – Pacific Highway # 1 - Yamba Main Beach –Big4 Yamba.
Kørte kilometer: 146.
Overnatning: Big4 Yamba - Clarence Coast Resort, O’Keefe’s Lane, Palmers Island. 44,10. WiFi Net4. Det var gratis at bruge campingpladsens fire Play Station 2 maskiner.
GPS koord. S29.394865 E153.311347
www.clarencecoastresort.com.au

I skyerne over regnskoven

2007-07-09T05:32:00.001+02:00

De sidste 20 kilometer inden Dorrigo, kørte vi gennem tæt skov op ad bjerget. Det steg og steg, sving efter sving,. Det var rent Alpe d’Huez. På toppen, 762 meter over havet, forventede jeg en bjergtop, men blev skuffet. Vi var på toppen, men der var ikke en bjergtop. Det var et bakket plateau som hjemme i Østjylland. Heroppe blev vi mødt af efterårsvejr og træer uden blade. Det var her den australske vinter gemte sig. Her lå byen Dorrigo med 1.000 indbyggere. En rigtig landsby, hvor livet og butikkerne var koncentreret om byens centrale vejkryds, en statue midt i krydset og pubben på Dorrigo Hotel. Dorrigo Hotel.

Efter at have indtaget frokost ved en lille legeplads i udkanten af Dorrigo, kørte vi til nationalparken og Rainforest Centre. Dorrigo National Park - en af Australiens World Heritage regnskove, og nok den som er lettest at besøge. Vi trillede ind på den lille parkeringsplads ved Rainforest Centre et par kilometer udenfor Dorrigo by. Ved centret, på den modsatte side af parkeringspladsen, begyndte The Skywalk. Det var en kort træbro, som var bygget udover regnskovens trækroner. Herfra kunne vi se ned på træer, palmer og bregner. For enden af træbroen var der frit udsyn til hele parken, bjergene og til havet helt mod øst. Vi kunne se en supertanker på havet.

Fra centret kørte vi en kilometer til Gold picnic området og gik ”the birdwalk”-stien. Endnu en gangbro af træ bygget gennem regnskoven. Vi så og hørte flere fugle, mens vi gik den korte tur. Under os kunne vi følge en Australian Brush Turkey gå og skrabe i jorden og lede efter føde. I træerne sad farvestrålende fugle og sang. Det var som et stort grønt tropisk fuglebur.

Herefter kørte vi tilbage mod havet og Bellingen. Byen Bellingen ligger langs floden af samme navn. En laid-back by med en charmerende hovedgade fyldt med slagterforretninger og restauranter med tofu-retter. Traditionel og alternativ livsstil mødes. Vi indtog dagens is i Bellingen Gelato Bar lige overfor byens krigsmonument. ”Lest we forget” over byens faldne soldater i 1. og 2. Verdenskrig.

Darlington Beach Resort.

Langs landevejen så vi plantager med bananer og appelsiner. Vi stoppede kort i Coffs Harbour for at tage et billede af en banan. Efter sigende verdens største. Vi var nu i banan-land. Bananplantagerne lå tæt om Coffs Harbour. Ved den store banan lige nord for byen var der guidede ture gennem en bananplantage. Vi fortsatte til Darlington Beach Resort, lige nord for Woolgoolga.

Fakta – Fredag den 6. juli
Oplevelser: Bellingen, Dorrigo, Dorrigo National Park.Tip: Stop ikke ved den store banan i Coffs Harbour.
Rute: Nambucca Heads – Pacific Highway #1 – Urunga - #78 - Bellingen - #78 – Dorrigo – Dorrigo National Park - #78 – Bellingen – Pacific Highway #1 – Coffs Harbour – Darlington Beach.
Kørte kilometer: 176.
Overnatning: Big4 Darlington Beach Resort Park, 104-134 Eggins Drive, Arrawarra. 44,10$. WiFi 1T10 min for 10$.
GPS koord. S30.04747 E153.188767
www.resortparksautsralia.com.au

Akruba, Arnott’s, Vegemite og RM Williams

2007-07-09T05:29:00.001+02:00

Australien og australierne elsker at markedsføre sig. Vise verden hvad Australien virkelig handler om. Der er de australske ikoner som Sydney Opera House, Sydney Harbour Bridge, Ayers Rock (Uluru) og Great Barier Reef. Der er dog flere ikoner til rækken. Mindre kendte i Danmark er eksempelvis Vegemite, Akruba, Arnott’s og RM Williams. Der er tale om lige så vigtige australske ikoner.

Port Macquarie er med 40.000 indbyggere en af de største byer mellem Newcastle og Brisbane. Det er dog svært at se. Den virker landlig, hyggelig og tæt lav bebyggelse og palmetræer i centrum, gør den sydlandsk, næsten spansk.

Vi brugte lige lidt tid i byen. Vinduesshoppede bl.a. et par butikker med RM Williams støvler. Sådan et par skal jeg have med hjem. Måske. Eller et par Blundstone.

Handlede ind i IGA, inden vi fandt Pacific Highway, der skulle bringe os nordpå. Vi købte bl.a. Tim Tams, chokoladekiks fra Arnott’s, alle australiere og mine kollegaer i MyPlanet er vilde med dem. Hvorfor forstår jeg ikke. Men resten af familien holder også af dem, så der kom et par æsker med.

Jeg fik også listet et glas Vegemite ned i indkøbsvognen. Jeg var nødt til at smage det stof, som en hel nation er vokset op med. Som vi har vores solgryn til morgenmad, amerikanerne har peanut butter, så har australierne Vegemite.

Vegemite ligner smørefedt til vogndelen på en lastbil. Det blev ”opfundet” af Fred Walker og Cyril Callister i 1922 i Melbourne. Hvad er det egentligt? Vegemite er gær tilsat selleri, løg, salt og et par hemmeligheder. Lyder interessant. Vi forlod Port, som Port Macquarie også kaldes.

Akruba-hatten
Vi gjorde frokoststop i Kempsey. En by med under 10.000 indbyggere, der lever af at være servicecenter for gårdene i Macleay Valley. Dertil kommer, at en af Australiens største ikoner, Akruba-hatten, bliver produceret på en fabrik i den sydlige del af byen.

Hvad har Bill Clinton, Ronald og Nancy Reagan og Pavarotti til fælles med den australske farmer og bushmann? De har alle en Akruba hat.

Akruba hatten er det australske svar på Stetson cowboyhatten. Ved turistinformationen, lige ved Pacific Highway, var der en fin rasteplads med legeplads til ungerne. Jeg tog en tur i turistinformationen og lærte om Akruba. Det er et aboriginsk ord som betyder hoveddække.

De 120 medarbejdere på Akruba-fabrikken laver dagligt 1.200 hatte eller 300.000 om året. I gennemsnit bruges der pelse fra tolv kaniner til hver hat. Det er ulden, som bruges. Den laves til en filt-masse, som gennem et utal af processer formes til hatten. Hatten skabes af kærlighed og håndværk. Det kræver 14 processer og 162 håndbevægelser, før en hat er klar til sin æske.

Kaniner er en af Australiens plager. Før de første skibe med engelske fanger kom til Australien, fandtes der ikke kaniner i landet. I 1859 satte Thomas Austin fra Victoria 25 kaniner fri. Han ville have noget at jage. Det skal jeg love for, at han og hans efterkommere har fået. I midten af 1900-tallet var der flere hundrede millioner kaniner i Australien. I 1950’erne blev der introduceret myxomatosis, en virus fra Brasilien, som reducerede bestanden til 100 milloner kaniner. Kaninerne slog igen. Blev resistente. I dag regner man med, der er 250 milloner kaniner.

Historien om Akruba begyndte i 1874, hvor Benjamin Dunkerley kom til Tasmanien og startede en lille forretning. Omkring år 1900 flyttede han forretningen til Sydney og mødte hattemageren Stephen Kir. Hattevirkesomheden var skabt. For at holde omkostningerne nede og flytte tættere på det største marked, 40% af alle hatte bliver solgt i Queensland, flyttede produktionen til Kempsey i 1972. Firmaet er stadig familieejet, og femte generation står i spidsen.

Australierne vil gerne være stolte af at være australiere. Ved at gå med en Akruba kan man vise det.

Nord for Kempsey kørte vi fra Pacific Highway og ud mod South West Rock, hvor vi besøgte Trial Bay Gaol. Brugte 16$ på entre for at se nogle gamle hustomter efter et godt 100 år gammel fængsel og interneringslejr. Klokken 16.30 rullede vi ind på Nambucca Beach Holiday Park.

Fakta – Torsdag 5. juli
Oplevelser: Turistinformationen i Kempsey, hvor jeg så filmen om, hvordan Akruba-hatten bliver til. Trial Bay Gaol.
Tip: Tag en lille detour på 30 kilometer fra Macksville til Taylors Arm, hvor du finder ”Pub With No beer”, kendt efter en Slim Dusty sang.
Rute: Port Macquarie - Pacific Highway – Kempsey – South West Rock – Arakoon State Conservation Area – Pacific Highway – Nambucca – Nambucca Heads – Nambucca Beach Holiday Park.
Kørte kilometer: 163.
Overnatning: Big4 Nambucca Beach Holiday Park, 26 Swimming Creek Road, Nambucca Heads. 37,80 $.
GPS koord. S30.62881 E153.011729
www.nambuccabeach.com.au

De syge koalaer

2007-07-09T05:23:00.001+02:00

Australien har to dyr, som vi alle kender og hele tiden har lyst til at kramme. Kænguruen og koalaen. Begge er australske ikoner. En af de anbefalinger, jeg havde fået med hjemmefra, var fra min gode kollega Rikke. Hun havde sagt, at vi ikke måtte køre forbi Port Macquarie uden at besøge ”The Koala Hospital”. Jeg ville ikke skuffe Rikke eller børnene, så vi stoppede ved Koala-hospitalet bag Roto House på Lord Street.
Det hele begyndte i 1973 med en dame med kærlighed for de små ”bamser”. I eget hjem tog hun sig af koalaer, som var kommet til skade. I dag er der mange frivillige, som hjælper til med at passe, undersøge og behandler koalaerne. De hyppigste årsager til, at behandling er nødvendig, er koalaer, som er påkørte af biler, men også dyr, som er kommet til skade ved skovbrande, bliver behandlet for deres brandsår og kan forhåbentligt komme tilbage i naturen. Det lille specialiserede dyrehospital behandler hvert år cirka 200 koalaer.

Koalaerne får navne efter, hvor de er fundet. Efter endt behandling forsøger hospitalet at få dyrene tilbage i naturen. Enkelte dyr kan dog være for hårdt sårede til, at de igen kan slippes fri. Ligesom dyr, som er sendt ud i skoven igen, vender tilbage. I et eukalyptostræ lige uden for hospitalet så vi en tidligere patient. Han må have været meget glad for behandlingen, for han er vendt tilbage.
www.koalahospital.org.au
Vi besøgte hospitalet klokken 15.00, hvor koalaerne bliver håndfodret med mælk. ”Passerne” bruger små injektionsprøjter til at fodre dyrene med, og det ser ud til, at koalaerne kan lide maden. Hele tiden brugte dyrene deres skarpe forpoter for at få fat i sprøjten. Det var en kamp for personalet at holde sig fri og ikke få flænger af de skarpe klør. Der var en form for guidet tur gennem hospitalet, hvor en fra personalet fortalte om stedet og dets formål.

Koalaerne er ikke truede, men der bliver færre og færre. Selvom der findes rigtig mange eukalyptostræer, så er de små bamser meget kræsne. Det er kun bladene fra nogle få slags træer, som de vil spise. Deres leveområder bliver mindre. Byer, veje, industri, i det hele taget mennesker begrænser koalaernes habitater. Ifølge Australian Koala Foundation er der færre end 100.000 koalaer.

Solnedgang ved Port Macquarie.

Fakta – Onsdag den 4. juli
Oplevelser: Koala Hospital i Port Macquaire.
Tip: Brug fem minutter på at besøge Roto House ved siden af Koala hospitalet.
Rute: Karuah Jetty – Pacific Highway #1 – Port Macquarie – Sundowner Breakwall.
Kørte kilometer: 201.
Overnatning: Big4 Sundowner Breakwall Tourist Park, 1 Munster Street, Port Macquaire. 40,50$. Der var gratis trådløs internet på campingpladsen.
GPS koord. S31.427576 E152.912393
www.sundowner.net.au

18 grader kl. 19, og det er vinter

2007-07-09T05:11:00.000+02:00

Vi vågnede til morgenkulde og morgensang fra det lokale fuglekor på dyrskuepladsen i Canberra. Temperaturen om morgenen var kun 5 grader. Det afholdt ikke fem forskellige slags papegøjer fra at istemme skønsang sammen med de første solstråler på en blå himmel. Vi glædede os til at skulle nord på, mod Queensland og forhåbentligt varmere vejr. Først var det dog lige tid til endnu et nationalmuseum. Vi var stadig i Canberra og ville gerne nå det nye National Museum of Australia.

National Museum of Australia
Museet ligger smukt midt i byen på Acton-halvøen ved Lake Burley Griffen. På parkeringspladsen var der parkeringsbåse til biler med campingvogne. Det måtte også gælde sådan nogle som os med et seks meters motorhome. Så det var nemt at finde en plads.
Vi skulle ikke betale entre. Museet var gratis. Allerede i indgangshallen blev jeg imponeret af bygningens storhed og karakter. Smukt. Fantastisk. Imponerende. Bygningen er cirkulær. Udstillingerne var i flere niveauer, men alle omkring Garden of Australian Dream, som lå i midten som en atriumgård. Inden vi fik lov at begynde udstillingerne, skulle vi gennem CIRCA-teatret, hvor vi begyndte med en tur i det imponerende rullende multimedieshow om ”Land”, ”Nation” og ”People”. Jeg har aldrig oplevet og set noget lignende. Børnene sad helt stille og så billederne og hørte lydene.

Udstillingen begyndte med dyrene og jorden. Fulgt af Australien som nation og sluttede af med de første australiere, aboriginerne. Altsammen i imponerende opsætninger og med meget informative teksttavler. I Garden of Australian Dream mødte vi Jeremy, som stolt fortalte om Frederik og Marys besøg. Hele ”havedrømmen” bygger på eksisterende veje, sanglinjer og aboriginske stamme og sproggrupper. Der var nævnt masser af stednavne. Også Hjem i South Australia. Som Frederik, Mary og Jeremy mente måtte have danske rødder. Måske. I hvert fald et rigtig godt museum. Til prisen. Enestående og fantastisk.
www.nma.gov.au/
Anderson VC Rest Area
Klokken var over tolv. Det var tid til at forlade Australiens hovedstad. Canberra lod til at være en fantastisk by med masser af muligheder for at blive klogere på Australien og australierne. Vi racede gennem byen og ud på landevejene. Godt 25 kilomter nord for Canberra gjorde vi frokoststop ved Anderson VC Rest Area ved Lake George, som ikke længere er nogen sø, men et græsningsområde for får. Vi mødte en lokal, som fortalte, at der tidligere blev afholdt bådrace på søen. I dag er det i bedste fald ”bare” et vådområde.

Rastepladsen er opkaldt efter oberstløjtnant Charles Groves Wright Anderson. Han ledte sin mænd gennem kamphandlinger i Malaysia fra den 18. til 22. januar 1942. Fanget bag japanernes linjer, kæmpede Anderson og hans mænd videre. Anderson fik Victoriakorset for sine bedrifter. Australien er ikke bange for at ære sine soldater.

Vi kæmpede os vej gennem Sydney. På Highway #5 måtte vi betale 7,70$ i vejskat for vores motorhome. Videre gennem et utal af lyskurver i det vestlige Sydney og frem til Pacific Highway #1, som skulle føre os nordpå. Det blev til en lang køredag. Men vi ville opleve National Museum of Australia. Så det var prisen, vi måtte betale.

Vi nåede frem til vores campingplads klokken 19.00. Temperaturen sagde stadig 18 grader. Tænk, at det var vinter. Det var blevet mørkt. Når solen går ned i Australien, så er det mørkt. Som i mørkt mørk. Sort. Alt virkede også lukket på campingpladsen. Kontoret og den lille butik var lukket. Vi ringede på klokken, og den flinke lejrchef lukkede os ind. Det med pengene kunne vi klare den næste morgen. De er så flinke australierne.

Fakta – tirsdag den 3. juli
Oplevelser: National Museum of Australia. ”Rush hour” ad #6 gennem Sydneys vestlige forstæder.
Tip: Kig forbi Canberra næste gang du er i Australien.
Rute: EPIC – Federal Highway #23 – Hume Highway #31 – Highway #5 – Fairford Road #6 – Pennant Hills Road #7 – Pacific Highway ”1 – Highway #15 – Pacific Highway #1 – Karuah – Holdom Road – Big4 Karuah Jetty.
Kørte kilometer: 470.
Overnatning: Big4 Karuah Jetty, 88 Holdom Road, Karuah. 20,50 $.
GPS koord. S32.661236 E151.964178
www.karuahjetty.com.au

Hvorfor til Canberra?

2007-07-05T00:14:00.000+02:00

Når jeg besøger et nyt land, så er landets hovedstad et vigtigt stop i min rejseplan. Hovedstæder er der, jeg får en forståelse af landets sjæl. Der er politik, historie, monumenter, museer. Det er her, landet regeres. For Australien er det Canberra, men hvad er det Australiens premierminister hedder?
Han hedder John Howard
”Mens jeg sad i flyet på vej ind over Australien, opdagede jeg til min fortrydelse, at jeg igen havde glemt premierministerens navn. Sådan har jeg det med de australske premierministre – jeg indprenter mig navnet og glemmer det næsten med det samme og får dårlig samvittighed. Jeg har nemlig den opfattelse, at mindst en person uden for Australien bør vide det”.

Sådan indleder Bill Bryson ganske sigende sin bog ”Fra et solbagt kontinent”. Vi bliver fornærmede, når amerikanerne tror, at Danmark er en del af Sverige. Men hvor mange danskere eller hvor mange udenfor Australien kan nævne landets premierminister? For dem der ligesom jeg var lidt i tvivl, så er svaret John Howard. Han er Australiens 25. premierminister og har været PM siden 1986. Dermed er han den PM, som har siddet næstlængst i stolen.
Solopgang på EPIC campingpladsen i Canberra.

Selvfølgelig skulle vi til Canberra
Egentligt havde vi droppet Canberra, men mens vi var i Sydney, kom byen igen på vores rute. Hvordan kunne vi besøge Australien og så ikke besøge Canberra. Hvordan kunne vi være i Sydney og ikke besøge Canberra, som ligger under 300 kilometer fra Sydney. Hvordan kunne vi have et transportmiddel, altså motorhome, og så ikke køre de tre timer til Australiens hovedstad, Canberra. Jeg ville lære noget mere om Australien og australierne, så Canberra kom igen på vores Australiensrute.

Canberra (kæn-bra) er Australien hovedstad og er med lidt over 300.000 indbyggere landets største by, som ikke ligger ved havet. Byen ligger i den nordlige del af det, som kaldes ACT – Australian Capital Territory.

Stedet for Australien hovedstad blev valgt i 1908 som et kompromis mellem de to største byer, Sydney og Melbourne. Canberra blev bygget med det ene formål at tjene som hovedstad. Ligesom Washington DC i USA. Den amerikanske arkitekt Walter Burley Griffin fra Chicago vandt konkurrencen om byens layout. Jeg fandt byen meget smuk og indbydende. Canberra var grøn. Der var parker overalt. Ingen høje huse, og alle steder, jeg kiggede hen, var der åbne områder. Perfekt til at løbe og cykle rundt i.

Ligesom Washington DC er min amerikanske favoritby, så er Canberra favorit til samme titel, når det gælder de australske byer. Det som også gør Canberra så herlig er, at den har noget så ”uaustralsk” som fire årstider. Vinter, forår, sommer og efterår. Hvor det er muligt at skelne med de forskellige sæsoner. Vi så folk med overtøj. Rigtige vinterfrakker! Det fandt vi nu ikke nødvendigt. Jeg holdt stadig fast i mine shorts. Vejret var stadig 15 grader midt på dagen, men køligt, 5 grader om aftenen og natten.

Hvad skulle vi se?
Hvorfor tage til Canberra. Sådan har byen nok også tænkt, og derfor har man sørget for, at de fleste nationale museer ligger i Australiens hovedstad, og at de er gratis. Om ikke andet så må/skal australierne til byen. Når det gælder oversøiske turister, så er det nok en hel del sværere at trække dem til byen. En skam, for Canberra ligger fint mellem Sydney og Melbourne. For at forstå australierne mener jeg, det er nødvendigt at besøge byen for at få et indblik i australsk historie og kultur.

På vores første dag i Canberra nåede vi kun Australian War Museum - www.awm.gov.au/
og
Parliament House - www.aph.gov.au/visitors/index.htm

Og det var ikke, fordi vi var dovne. Vi brugte tiden mellem kl. 09.30 og 16.10 på Anzac Parade alleen med de mange krigsmonumenter og på Australian War Memorial og Parliament House.
Australian War Memorial
Jeg troede ”bare”, det var et mindesmærke. Smukt udformet og et værdigt minde for de faldne australske soldater. Flot udsigt til Parliamentet House. Det var så det. Men under den evige flamme opdagede vi et stort museum om Australiens deltagelse i krige: Boer-krigen, Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig, Korea, Vietnam, Afghanistan og Irak. Hvorfor Gallipoli, Somme, Ypres, Saigon, Kabul og Bagdad? En lang trist lidelseshistorie om et land og et folk, som kæmpede andres krige. Bortset fra nogle japanske angreb har der ikke været krigshandlinger på australsk jord. Jeg blev noget overrasket og meget imponeret over udstillingerne.

Første Verdenskrig, og stranden ved Gallipoli, lige syd for Istandbul i Tyrkiet, er nok den krig og det sted, som har haft størst betydning for australierne. En australsk premierminister har udtalt: ”Australien blev skabt på strandene ved Gallipoli.” Her blev ANZAC – Australian New Zealand Army Corps den 25. april 1915 landsat og holdt stand i 8 måneder, inden de blev trukket ud igen med haftige tab. 8.500 australiere mistede livet, og 20.000 blev hårdt sårede.

Vi parkerede vores motorhome helt tæt ved parlamentet.

Det smukke australske parlament
Parlamentet i Canberra har hvert år over 1 mio. besøgende eller tre gange flere, end der er indbyggere i Canberra. Det imponerede mig, at vi kunne gå over på parlamenetet. Her i Australien er politikerne under folket og ikke omvendt. Helt bogstavligt kunne vi gå på "taget" af parlamentet.

Flaget over parlamentsbygningen var enormt. På størrelse med en rød London dobbeltdækker. Flaget bliver udskiftet hvert 4. til 6. uge. Så tages det ned til reperation, og på den måde har flaget en holdbarhed på ti år.

Australien er så stort, at landet en gang har ”mistet” en premierminister. Han forsvandt og er aldrig dukket op igen. Det var Harold Holt, som i 1967 under en vandretur på Mornington-halvøen syd for Melbourne bare forsvandt. Tænk sig at miste en statsminister. Sådan bare...
Ud over det vi fik set, er der også
National Museum of Australia, Canberra - www.nma.gov.au/index.html
National Gallery of Australia - www.nga.gov.au/Home/index.cfm The National Portrait Gallery har udstillinger to steder: Commonwealth Place og Old Parliament House.

Som sagt. Prisen på entre må afskrække turister fra at besøge de natonale australske museer i Canberra. De fleste er gratis. www.visitcanberra.com.au/
To gange Danmark på forsiden af Canberra Times den 2. juli 2007.

Hvordan finder du til Canberra?
Byen ligger 280 km fra Sydney .650 km fra Melbourne. 890 km fra Adelaide. 1.032 km fra Brisbane - og det er jo ingen afstand i Australien. Fra Sydney tager det tre timer i bil. En to-dages tur med overnatning giver tid til at se de vigtigste monumenter og museer.

Fakta - mandag den 2. juli
Oplevelser: Anzac Parade med krigsmonumenter, Australia War Memorial, Parliamenet House.
Tip: Se Gallipoli-filmen med Mel Gibson, og se hvor Australien blev skabt.
Rute: Rundt i Canberra.
Kørte kilometer: 30.
Overnatning: Exhibition Park in Canberra, EPIC campground, GPS koord. S35.226971 E149.147944, 8 kilometer nord for centrum, på hjørnet af Federal Highway og Flemington Road. 20$ med el.

Rusty Roo - Vores Maui Spirit 4 motorhome

2007-07-04T12:24:00.001+02:00

Vi hentede vores lille hjem på hjul hos Maui på 653 Gardeners Road i Mascot, en forstad til Sydney, ikke langt fra lufthavnen.

Vi havde hjemmefra hos MyPlanet bestilt et Maui 4 motorhome. Der var plads til fire sovende, der var gasblus, emhætte, køleskab med en minifryser, mikrobølgeovn, varme/air condition, toilet/brus.

Vognen har to batterier. Et til bildelen og et til bodelen. Det til bodelen bruges til køleskabet. Gassen fra en 9 liters flaske bruges til varmt vand og til gasblussene. Der er 10 meter el-kabel, haveslange til påfyldning af vand, kost og spand.

Indretningen var perfekt. Meget effektiv og minimalitisk. Ingen unødvendigheder. Lige det vi havde brug for på en ferie.
Udsnit af Maui Spirit 4 motorhome

Udstyr til det rullende sommerhus
Af køkkenudstyr var der dybe og flade talerkner, krus, glas, knive, gafler, skeer, dåse-og ølåbner, diverse skåle, colandergryde, pande, grydeskeer, skærebrædt, kedel, tekande, stempel kaffekande, brødrister og viskestykker.

Af sengetøj fik vi puder og pudebetræk, dyner og betræk, lagner og håndklæder. Af andet udstyr: brandslukker, kost, spand, slange, klemmer, minikost og fejebakke og kemikaler til toilettet. Vi havde også fire picnicstole og picnicbord. Vi fik også en lille starterkit med toiletpapir, gummihandsker, opvaskemiddel, shampoo, to svampe, sæbe, en pakke papirservietter og moskitobrænder.
Starterkit fra Maui.

Motorhomedelen var bygget på en Mercedes Sprinter 313 CDI med automatgear og 2,5 L motor. Diseltanken kunne tage 75 liter. Friskvandstanken var på 85 liter, og tanken til spildevand var på 90 liter.

Målene på de to senge var: 2,1 x 1,25 og 2,1 x 1,2 meter. Udvendige mål på motorhomet (længde x bredde): 6,0 x 2,2 meter.

Strøm på bilen: 12 volt. I bodelen var der to kontakter med 220 volt. Varme/air condition, mikrobølgeovn og stikkontakter virkede kun når vognen havde forbindelse til 220 volt på campingpladser.

Den eneste fejl jeg kan finde på vej på ferie i motorhome er, at de lejede motorhomes kommer med et tomt køleskab. Det første stop på en ferie i motorhome er ved et supermarked. Vi valgte Woolworth, Dickson Place i Canberra. For 121$ fik vi købt en bund af grønt, frugt, småting og mad til de første dage.

Vognen, vi fik, var en erfaren udlejningsvogn, som må have set det meste af Australien, da den allerede havde slugt 124.356 kilometer asfalt. Det, plus automatgearet, der nogle gange fik bilen til at give et kænguruspring, gjorde, at vi allerede dag 1 gav vores rullende hjem kælenavnet ”Rusty Roo”.

Tid til camping - tid for vores ferie i motorhome

2007-07-04T12:13:00.000+02:00

I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet indtog først opdagelsesrejsende, senere ”udsendte” britiske kriminelle og derefter modige nybyggere Australien. Efter Anden Verdenskrig fulgte indvandringsbølger af europæere, herunder også en del danskere. Så fulgte bølger af unge rygsækrejsende, studerende og nu 18-30 årige, der tager på working holiday i Australien. Nu, i 2007, blev det vores tur til at følge sporet. Men lad os ikke glemme, at allerførst kom aboriginerne, og at Australien først var deres land. Med respekt for landets oprindelige befolkning ville vi nu tage ud og opdage vores Australien, men ikke glemme, hvem der var her først.

Fire store tasker og fire håndtasker. Tid til at sige farvel til Sydney og The Cambridge Inn. Efter morgenmaden pakkede vi og fik checket ud af hotellet. På Riley Street fik vi standset en taxi og blev kørt til Maui Rental Stations på 653 Gardeners Road, Mascot. 16$ var den beskedne sum for turen. Taxier var en nemt, effektiv og billig transportform rundt i Sydney.

Vi forlodd storbyen. Droppede storbyferieformen, som vi brugte i Singapore og Sydney. Nu var det tid til camping. Vi skulle køre i motorhome. Vi havde gennem MyPlanet lejet et Maui Spirt 4 motorhome. Stort nok til to voksne og to børn.

Vi kunne fra kl. 08.00 søndag hente vores motorhome hos Maui i nærheden af Sydney International Airport. Vi var der kl. 10.30 og blev modtaget af new zealænderen Sam. Vi fik ordnet papirarbejdet og fik gennemgået vognen. Maui havde ikke travlt, men alligevel tog det næsten en time, inden vi var klar til at ”ramme” landevejen.

Første tur – første detour – 16 km
Det var min første gang bag rattet på en venstrestyret bil på veje med venstrekørsel. Det krævede lidt tilvending. Specielt når jeg på samme tid skulle orientere mig og finde den rigtige retning. Det vi skulle var ganske enkelt, og alligevel gik det så galt. Først Gardeners Road, så Botany Road, så motorvej 1 efter Canberra, hvor svært kan det være?

En søndag uden myldrertidstrafik og for en nybegynder? Ganske svært. I 3. lyskurve fik jeg drejet forkert. Vi endte på motorvej 1, men i den forkerte retning. Mod Sydney centrum. OK, første frakørsel, så var vi på sporet igen. Yeah, right! Men der var langt til første frakørsel. Plus der ikke var forbindelse til modsatte retning. Ingen tilkørselsrampe mod Canberra. Nu gik det først rigtigt galt. Gennem industrikvarterer og boligområder gik det, mens vi diskuterede retningen. Godt, ungerne var optaget af Super Mario på deres Nintendoer.

Kunne vi ikke bare følge motorvejen til næste tilkørsel? Eller orientere os efter solen? Eller bruge et kort. Hvad var der egentligt galt med en GPS? Jeg har altid sagt, det ikke var nødvendigt. I den situation var jeg klar til at bytte konen for en GPS.

Mens vi kørte og stadig sad og ”snakkede” om retningen, kom vi forbi Zetland Hotel. Det havde vi set før. Gemmelkendt område. Her kørte vi også med taxien på vej ud til Maui. Ups. Der var Botany Road og den store fodbold på taget i krydset med Gardeners Road. Derhenne lå Maui Rental Station. Tyve minutter og 16 kilometer og vi var ikke kommet ud af stedet, men heldigvis tilbage, så jeg fik et nyt forsøg i samme lyskurve, hvor det var gået så galt. Denne gang fik jeg valgt rigtigt. Mod Wollongong. Mod Canberra. Ægteskabet holdt. Nu kunne vi helt sikkert klare alle Australiens udfordringer. Næste gang var jeg til GPS. I hvert fald vil jeg overveje at leje en. Måske.

Jeg måtte glæde mig over, at jeg hele tiden fik holdt til venstre. Kom rigtigt forbi de andre trafikanter og ind i de rigtige vejbaner. Det var da et godt tegn. Det gik mod Canberra. En time med ”Kassel”-bakker, op og ned, og vi kom over Great Dividing Range, 724 meter over havet. Herefter gik det lidt ned gennem et plateau og våd område og til Canberra, 500 meter over havet.
Klokken 17.30 tjekkede vi ind på EPIC. Vi overlevede første dag med venstrekørsel. Det skulle nok blive en god ferie i motorhome i Australien.

Fakta – søndag den 1. juni
Oplevelser: En ekstra tur gennem Sydneys boligkvarterer. Turen over Great Dividing Rrange.
Tip: Hold hovedet koldt i trafikken. Følg de andre og tag det som en oplevelse, når du eventuelt kører forkert.
Rute: 653 Gardeners Road, Botany Road, detour, Botany Road, motorvej #1, motorvej # 5, motorvej # 31 (Hume Highway), motorvej # 23 (Federal Highway), Australian Capital Territory, Canberra, EPIC Campground på Federal Highway.
Kørte kilometer: 299.
Overnatning: Exhibition Park in Canberra, EPIC campground, 8 kilometer nord for centrum, på hjørnet af Federal Highway og Flemington Road. 20$ med el.

Ingen steder som Sydney, men alligevel farvel

2007-07-04T12:09:00.000+02:00

Det var blevet tid til at sige farvel. Et vemodigt farvel til en super storby. En skam, at vi kun havde fire dage sammen. Det kunne være blevet til et meget mere intents og udbytterigt venskab, men det må blive en anden gang. Sydney, lige nu kan jeg ikke få nok af dig og dine 2.103 km2, lidt mindre end Fyn, og mere end 4 mio. indbyggere.

Du er Australiens ældste by, men stadig så ung og i fuld vigør. Du er Australiens førende og landets by nummer et i alt, undtagen hovedstad.

Du gav os sol, selvom det var vinter. Du havde hvide strande, spændende attraktioner og gode muligheder for at sætte en turist på prøve og stille udfordringer. Sydney, du ville være et godt sted at prøve grænser af. Om det er mod andre etniske grupper, sexualitet, skywalk eller bridgewalk. Du kan skubbe til grænserne i os alle.

Sydney, du har samlet venlige folk fra hele kloden, og alverdens sprog høres i dine gader. Jeg kan ikke tænke på et andet sted som dig. Du er “one of a kind”.

www.sydneyaustralia.com/

Vi tog til stranden - Manly Beach

2007-06-30T13:26:00.000+02:00

Lørdag. Det var vinter, men solen skinnede, og luften var 17 grader. Hvad gjorde vi? Som de lokale. Tog til stranden. Sydney har mange gode strande. Bondi, Manly, Bronte. Coogee, Cronulla, Tamarama og mange flere. For samtidig at se byen fra havet og havnen, valgte vi Manly frem for den lidt mere kendte Bondi. Fra Circular Quay tog vi færgen til Manly. 32$ tur/retur for os fire, igen var Alfred gratis. Godt så længe det varede. Han havde snart fødselsdag og blev fem år.
På de første fem minutter af færgeturen så vi seks af Sydneys top attraktioner: The Harbour Bridge, The Rocks, Circular Quay, Opera House, Botanic Gardens og Mrs Macquarie's Chair.

Manly er Australiens svar på vores Løkken og Blokhus, når de unge horder indvaderer. Manly ligger på en af de ydre halvøer til Port Jackson / Sydney Harbour-bugten. Færgen lagde til kaj på bugtsiden af Manly-halvøen. Vi gik den korte tur ad The Corso, der forbinder Manly Wharf med Manly Beach. I havet ved stranden lå bodysurfere og ventede på den rigtige bølge. Mindst to hundrede af dem. Også seks børn i ti-års alderen var med deres surfer-instruktør i gang med at lære surferiets regler.

Efter børnene havde leget i vandkanten og fået våde bukser, og vi havde fået den obligatoriske kaffepause og Nintendo-tid, tog vi færgen tilbage til Circular Quay. Sprang på bus 380 til Oxford Street, gik ned ad Crown Street til # 135: Bar Reggio.

Duften, smagen, betjeningen, sproget, hyggen. Vi var i Italien. Selvom den lille restaurant, Bar Reggio, har fundet vej til Lonely Planets guide over Sydney & New South Wales, 2007 udgave, så var den stadig et besøg værd. En rød Ferrari hang over køkkenet. Ferrari flag på væggen sammen med en kæmpe poster af Michael Schumacher. Rummet var fyldt med hvidløgsduft. Ved nogle af de små borde blev der talt italiensk af de ældre mænd og damer. Par, unge og gamle, familier som os selv sad ved de andre borde.

Godt vi med fyldte maver kun havde en kort gåtur tilbage til hotellet.

Fakta – Lørdag den 30. juni
Oplevelser: Færgetur i Syndey Harbour, Manly Beach, Bar Reggio.
Overnatning: The Cambridge Inn, 212 Riley Street, Sydney.

Indtryk fra Sydney

2007-06-30T13:17:00.000+02:00

Den australske delstat New South Wales, hvor også Sydney ligger, har 6.775.000 indbyggere. Heraf bor 4.444.500 i Sydney. Da den engelske forfatter Anthony Trollope besøgte Australien, sagde han om byen: “I despair of being able to convey to any reader my own idea of the beauty of Sydney Harbour. I have seen nothing to equal it in the way of land-locked sea scenery.”
Anzac
Anzac Memorial i Hyde Park. 120.000 borgere fra New South Wales tjente i den australske hær under Første Verdenskrig. Mange af dem kom aldrig tilbage til Australien, men ligger begravet i Europa. Mindesmærket blev bygget i 1934. Hyde Park var oprindelig en væddeløbsbane og sportsområde, hvor der var alle mulige slags sportsgrene, bl.a. cricket. Efter sigende blev koloniens første cricketkamp spillet her i 1804.

Archibald Fountain springvandet i Hyde Park
Archibald Fountain fra 1932. I dag er Hyde Park springvand og smukke træalléer, som giver skygge om sommeren. På østsiden af Hyde Park kunne vi se den gotiske St Mary’s Cathedral og på vestsiden ved Elisabeth Street the Great Syngogue.
Hyde Park Barracks
Hyde Park Barracks på hjørnet af Queens Square og Macquarie Street blev bygget i 1819 til at huse mandlige straffefanger. I dag er bygningen et fint lille museum om stedets historie.

Sydney har lange varme somre og korte milde vintre. Sjældent kommer temperaturen under 10 grader i de ”kolde” måneder juni, juli og august. Sydney er berømt for sine strande, havnefronten med operahuset og, som de siger, “The Best Ever Olympic Games”. Byen har et udbygget og meget velfungerende transportsystem med gode veje, tog, busser, færger og taxier. Det var bestemt muligt for os at klare os uden bil.

Sydney er orienteret mod havet. Byen snor sig om en af verdens største naturlige havne. Det var her, det europæiske eventyr om Australien begyndte. Inden James Cook i 1774 fik travlt med at opdage den canadiske vestkyst, havde han lige tid til andre opdagelser. Han snuppede Australien i 1770 og gjorde landgang ved Botany Bay lige syd for Sydney.

Ud fra det som Cook fortalte om Australien, virkede landet som det perfekte sted for en ny straffekoloni efter tabet af store landområder i britisk Nordamerika til de nye Amerikanske Stater. Briterne blev smidt i havet af utilfredse amerikanske undersåtter, og USA blev grundlagt i 1776.

Arthur Phillip
Statue af Arthur Phillip i Royal Botanical Gardens. Haven blev etableret i 1816 som koloniens første køkkenhave til grøntsager. I Royal Botanical Gardens er det også ”aussie friendliness”, der hersker. Vi så ved indgangen et skilt med ”Please walk on the grass” – vær venlig og brug græsset – duft til roserne, kram et træ, tal med fuglene eller hold picnic på arealerne. Det er den australske mentalitet.

Den første transport af kriminelle til Australien kom i 1788, og kaptajn Arthur Phillip syntes ikke om Botany Bay, men bedre om den naturlige havn ved det det nuværende Sydney, hvor de gik i land den 21. januar 1788. Det var begyndelsen på Australien og på Sydney. Et sted for briterne at slippe af med kriminelle og modstandere af systemet.

Harbour Bridge
Den næste 500 meter lange Sydney Harbour Bridge forbinder det kommercielle centrum af Sydney med North Sydney. Den var færdigbygget i 1932 og kostede 20 mio. $, og det tog 60 år, inden broen var betalt.

Darling Harbour, Sydney

2007-06-30T13:05:00.000+02:00

Igen tog vi en rolig begyndelse på dagen. Det var hårdt at starte så sløvt, men vi havde jo ferie. Nåede lige morgenmadsbuffetten, inden den blev fjernet. Tid til postkort og avisen. Efter middag tog vi i Sydney Aqaurium og Syney Wildlife World i Darling Harbour.

Darling Harbour var oprindeligt et skibsværftsområde med tørdoks, handelshuse og fabrikker. Nu er hele området bygget om til et stort forlystelses- og turistområde. Butikker, restauranter, museer og det overvurderede Harbourside Center.
Fra tunnellen under hajakvariet.

Sydney Aquarium
En af Sydneys topattraktioner og med god grund. Vi brugte to en halv time på at udforske havet omrking Australien. Først udfor Sydney, så sydkysten med de søde dværgpingvinger, så vestkysten og til sidst kysten ved Queensland, hvor også vores rejse skulle ende. Sydney Aquarium havde også havet ved revet, der var som et farverigt Richard Mortensen maleri. Ungerne ledte efter Nemo og venner fra Walt Dsiney tegnefilmen Find Nemo, og de var der allesammen. Klovnefisk, sæler, pingviner, rokker, og hajer. Mere end 11.000 dyr har de samlet i Sydney Aquarirum.
www.sydneyaquarium.com.au

Fra tunnellen under hajakvariet.

Sydney Wildlife World
Nabo til Sydney Aquarirum lå Sydney Wildlife World. Vi tog et skridt ind i den utrolige australske dyreverden. Kun lige indenfor, blev vi mødt af Leon, aboriginer, som viste os vandrende pinde og deres to uger gamle babyafkom plus kakkelakker og biller. Jeg var ikke klar over, om jeg egentligt havde lyst til selv om nogle dage at tage ud og opleve Australien. Efter et par udstillinger med krybdyr, slanger og myrer blev det mere fredeligt med sommerfugle, fugle, forskellige nataktive dyr, kænguruer og koalaer. En OK tur for dem, der ikke skal se mere af Australien, men vi skulle gerne opleve mere af Australien, og forhåbenligt skulle vi selv opleve de dyr, vi havde lyst til. Forhåbentligt.
www.sydneywildlifeworld.com.au/

Spiste aftensmad på Wild Taste Bar & Grill på Kings Wharf i Darling Harbour. Dyr som Harbourside Centre, men bestemt af bedre kvalitet. Det smagte bedre.

Vi gik fra Darling Harbour via King Street, stoppede ved bygningen med Slip Inn, hvor Frederik og Mary mødtes. På facaden hang både det australske og det danske flag. I vinduet på baren hang et banner med ”Congratulation. It is a Princess”. Det er vist nok søndag den 1. juli, at den lille prinsesse skal døbes. Vi fortsatte ad King Street til Pitt Street Mall (gågade), videre gennem David Jones, Australiens svar på Illum, og Hyde Park ad Oxford Street, der er livlig til de sene nattetimer.

Oxford Street
Vi gik ad Oxford Street og forbi de mange små butikker og restauranter. Der var Starbucks lige ved Oxford og Crown Street. Er man imod Starbucks næsten verdensmonopol på kaffebarer, så var der også Gloria Jean’s Coffees eller små uafhængige kaffebarer. Der var Hungry Jack, som vi Danmark kalder Burger King, så det var næsten umuligt ikke at føle sig hjemme. Plus mange spændende specialbutikker, barer og spisesteder med falafel og andet eksotisk. Nogle af butikkerne havde samme indhold som i Istedgade, men ellers et OK kvarter, som jeg bestemt vil anbefale at dykke ned i. Vi svingede om hjørnet ad Oxford og Riley, og lige fremme lå The Cambridge Inn, vores hotel.

Fra aftenes TV lærte jeg...
I dag lærte jeg, at Speedway er en australsk opfindelse, ”dirt track racing” som de kalder det. Lige meget hvad de kalder det, så blev Nicki Pedersen og Hans Andersen nummer et og to i det polske løb af world cuppen.

Fakta – Fredag den 29. juni
Oplevelser: Darling Harbour, Sydney Aquarium, Sydney Wildlife World, Slip Inn, Pitt Street Mall, Oxford Street.
Overnatning: The Cambridge Inn, 212 Riley Street, Sydney.

Sydney Opera House, The Rocks og Darling Harbour

2007-06-30T03:06:00.000+02:00

En stille start på dagen. Vi nåede hotellets morgensmadsbuffet, inden den lukkede klokken 10:30. Den får 3 af 5 Hilton-stjerner for et bredt udbud, ganske flot og velsmagende. Dog lidt mere basic morgenmad end Hilton i København og Swissotel i Singapore, men stadig med gode muligheder for at blive mæt.

Efter morgenmaden var det igen tid til oplevelser. Kun 200 meter fra The Cambrige Inn, lige om hjørnet til Oxford Street, ligger der et busstoppested. Både bus 377 og 380 kører til centrum og Circular Quay. Vi tog #380. Det kostede 4,20 for to voksne og et betalende barn. Alfred på fire var gratis.

Vejret var lidt køligere, så vi begyndte lige dagen med en ekstra kaffe. Så kunne børnene igen lige spille lidt Nintendo. De havde hurtigt lært at spørge, om vi ikke har lyst til kaffe = så kan de få lov til at spille. Vi valgte Opera Bar, lige ved operahuset. En ”flat white” – 1/3 espresso og 2/3 mælk og en Caffe Latte til 8 $. Fra Opera Bar havde vi en smuk udsigt til både Sydney Harbour Bridge og Sydney Opera House.
Børnene spilllede Nintendo på Opera Bar.

Sydney Opera House
Mens vi sad i baren, blev det i Christchurch New Zealand bestemt, at Sydney Opera House skulle på UNESCO World Heritage List over bevaringsværdige bygninger af ekceptionel karakter. Godt gået Utzon. Det gjorde mig stolt at være dansker. Designet på Sydney Opera House blev afgjort i en konkurrence i januar 1957. 250 arkitektforslag fra 32 lande. Vinderprisen på £ 5.000 gik til den dengang kun 38-årige danske arkitekt Jørn Utzon.
Sydney Opera House set Opera Bar.

Byggeriet begyndte, og budgetterne blev overskredet. Bygherren ville ikke længere lege med og følge Utzons planer for udformningen af operahusets indre. Det kom til et brud. Utzon forlod projektet og har aldrig siden været i Sydney for at se operahuset, som stod færdig i 1973. Prisen for et stykke verdensarkitektur blev over 100 mio. AUD

Sydney Opera House

Vi gik fra baren ud til Bennelong Point, hvor operahuset ligger. Skudt ud i havnen på en halvø. Om Utzon fik sin inspiration fra appelsiner, sejl, snegle, Maya templer eller skildpadder der har sex, så er bygningen et fantastisk syn og enestående arkitektur, som jeg ikke mener, verden har set lignende. World Heritage Site mærkatet var vel fortjent. Det samme mente 79% af Sky News TVs australske seere i en undersøgelse i aftenens nyheder.
Vi tog turen rundt om den op til 67 meter høje utrolige bygning og jeg skød billede efter billede efter billede. Plus et par familiebilleder på hovedtrappen foran operahuset. Godt at vi har fået de digitale kameraer.
Asta og Alfred på trappen til operahuset og med Sydney Skyline i baggrunde.

The Rocks
Efter operahuset gik vi tilbage forbi Circular Quay og over til The Rocks. Den ældste bydel i Sydney. Det var her, de første huse blev opført af de medbragte straffefanger i 1788. Der var sket meget, siden det overbefolkede The Rocks var fyldt med fordrukne sejlere og prostituerede, hvor lov og orden ikke var på dagsordenen. Området var en infektionsbombe med affald og afløb direkte i gaderne.
Cadman’s Cottage i The Rocks

www.therocks.com/

I dag kunne en lille familie fra Danmark godt bevæge sig sikkert gennem de meget turistede gader. Vi besøgte først Cadman’s Cottage. Det lille stenhus fra 1816 lå oprindeligt lige ved havet og er en af Sydneys ældste bygninger. Vi tog trappen bag huset op til George Street. Fulgte gaden med butikker og pubs, drejede til venstre af Mill Lane og ind i det lille butikscenter ved Sydney Visitor Centre. Bag Argyle Street gik vi ad Harrington Street, tog trapperne forbi Susannh Place Museum til Glouchester Street og forbi Australian Hotel.

Australian Hotel.

Herfra gik vi under Sydney Harbour Bridge. Du kan ikke komme til Sydney uden at prøve Bridge Climb. Heldigvis kom jeg til Sydney første gang sidste år og prøvede BridgeClimb. Ingen grund til igen at stå på den 75 år gamle jernbro, 132 meter over vandet, og se operahuset. Det var klaret, så i år kunne jeg nøjes med at dyrke min højdeskræk ved at kigge op på de små tændstikmennesker, som tog turen op ad jernbuerne.

Det begyndte at småregne, så vi gik direkte til Darling Harbour og Harbourside Center, hvor vi begik den fejl at spise i food courten. Det var dyrt og ikke specielt godt. På modsatte side lå King Street Wharf fyldt med barer, cafeer, bistroer og restauranter, men hvor pris og kvalitet hænger en smule bedre sammen. Efterhånden som solen gik ned, blev der mere og mere liv ved havnefrontens udskænkningssteder. Mange havde happy hour mellem 17 og 19.
Where the bloody hell are we?
Alfreds første forsøg med fotografering.

Vi tog monorailen til Galleries Victoria og browsede rundt mellem butikkerne og til Queen Victoria Building med de mange designerbutikker og dansk sølvtøj fra Georg Jensen.

Gik op til Elisabeth Street og tog bussen hjem til Oxford Street og The Cambridge Inn. Hos Duffy Brother’s købte vi Cheerios, 2 liter mælk, peanutbutter, bananer, appelsiner, vindruer og toastbrød og havde, så vi kunne få et let aftensmåltid, inden vi, trætte efter dagens oplevelser, gik i seng. En god lang dag var til ende.

Fakta – Torsdag den 28. juni
Oplevelser: Sydney Opera House, The Rocks, Darling Harbour, Queen Victoria Building.
Overnatning: The Cambridge Inn, 212 Riley Street, Sydney.

Den første sightseeing i Sydney

2007-06-28T10:45:00.001+02:00

Næsten udhvilede vågnede vi over middag klar til at erobre Sydney. Nu skulle vi opleve byen. Først skulle vi dog lige vaske rejsestøvet af os. En time senere forlod vi The Cambridge Inn til fods. Ud på Riley Street, til højre op til Crown Street som vi fulgte ned til nummer 121, Hard Rock Cafe. Her skulle vi have mad. Vores morgenmad kl. 14.30 bestod af veggieburger, en klassik HRC burger med ost og hotdogs til børnene.

Med en solid bund gik vi gennem Cook Park, Hyde Park og ned ad Macquarie Street. På begge sider af gaden kunne vi se britiske kolonibygninger. På højre hånd havde vi først Hyde Park Barracks Museum bygget i 1819 for at huse mandlige ”convicts”, derefter The Mint, Sydney Hospital og Parliament House. På modsatte side af vejen var der British Medical Association (#135) med ridderfigurer og koalaer som pynt og Treasury Building fra 1851, i dag Hotel Intercontinental.
Lige inden vi nåede Sydney Opera House, kom vi i den botaniske have forbi Government House fra 1850’erne.

Vi sluttede af ved operahuset og med et børnestop i Cafe Mozart indenfor i Utzons operahus. Børnepause betød Nintendo, varm chokolade og mulighed for lidt voksensnak.

Vi bemærkede med det samme, at interiøret i Sydney Opera House stod i skærende kontrast til det fantastisk ydre, et arkitektonisk mesterværk og et australsk ikon – måske nok det største. Adgangsområderne, billetområdet og cafeområdet stod ikke tilbage for en nedslidt, trist tyskerbunker på den jyske vestkyst. Beton kan være smukt, men her var der lavt til loftet, og jeg blev med det samme klaustrofobisk. Længere ind i vidunderhuset end Cafe Mozart nåede vi ikke. Væggene kom nærmere, trykket blev for stort, og jeg måtte ud. Vi drak den sidste chokolade og fik slukket for spillene. Jeg måtte ud under den åbne himmel. Det var i mellemtiden blevet mørkt. Klokken var 18:00, og vi besluttede at tage en taxi tilbage til hotellet.
To minutters gang fra hotellet, lige på hjørnet af Riley og Oxford, var der et lille supermarked. Vi handlede i Duffey Brother’s supermarked og tog en in-room dinner foran TV’et. Børnene havde klaret den første dag i Sydney ganske flot.

På TV hørte vi de nyeste tal fra Australien
Australiens befolkning havde lige ramt 21 mio. Det seneste år har der været et babyboom. 266.000 australiere kom til verden i 2006, men som lederen af det statistiske kontor udtalte: ”Vi er et stort land og der er stadig plads til en forøgelse af befolkningen.”

Australien har færre bryllupper og flere skilsmisser, ligesom flere vælger at leve alene eller bo med forældrene, til de er godt oppe i tyverne. Til gengæld tjener australierne mere, og mændene hjælper mere til i husholdningen. Der er blevet flere budister og muslimer og flere går i private skoler. Det var ugens tal fra Australien.

Fakta – Onsdag den 27. juni fra kl. 13.00
Oplevelser: Cook Park, Hyde Park, Macquarie Street, Sydney Opera House.
Overnatning: The Cambridge Inn, 212 Riley Street, Sydney. GPS koord. S33.88033 E151.214136

Endelig gensyn med Sydney

2007-06-28T10:21:00.001+02:00

Under indflyvningen til Sydney sad min hustru med tårer i øjnene. Glædestårer løb ned ad kinderne. Det var ni år siden, hun senest havde sat sin fod i sit yndlingsrejseland. Det var for længe, og følelserne og gensynsglæden blev overvældende.

Klokken 05:20 holdt Qantas Boeing 747-400 ved gaten i Sydney International Airport, og sammen med 350 andre flypassagerer strømmede vi ud. En time og ti minutter senere havde vi været gennem lange gange, immigration, bagageudlevering og told, der betyder screening af vores bagage, inden vi kunne blive lukket ud af lufthavnen og sad i taxien.

I ankomsthallen var der tydelige skilte med TAXI. Vi fulgte dem og kom til taxiholdepladsen, hvor flere servicemedarbejdere var igang med at dirigere med både taxier og kunder, så familier med meget bagage fik stationcars, og alene forretningsfolk fik sedanvogne. Effektivt. Vi nåede ikke at stå i kø, men gik direkte hen til ”vores” hvide Holden stationscar.

Lidt i 07:00 blev vi sat af ved vores hotel The Cambridge Inn på 212 Riley Street. Lobbyen var fyldt med unge mennesker. De var ikke en dag over tyve år. Var vi gået forkert? Nej, der stod Cambridge og adressen var 212 Riley Street. De unge ventede på deres dagstur og skulle af sted med en bus. Hotellet har bred appeal til turister, der går efter ”value for money”.

Vi boede på The Cambridge Inn
Et nyrenoveret hotel i Surry Hills / Darlinghurst-området lige i udkanten af det centrale Sydney, men ikke langt fra hovedbanegården og kun 100 meter fra den livlige Oxford Street og 400 meter fra Hyde Park. Det var muligt at gå til alle de store attraktioner i hjertet af Sydney, og en taxi fra Sydney Opera House til hotellet kostede 13 $.

Hotellet var ikke spændende udefra, men fint indenfor. Bygningen havde 14 etager, og vi boede øverst oppe, lige ved siden af penthouselejlighederne, på værelse 1400 og 1401. Vores to værelser kunne forbindes gennem en åben dør. Gennem de store vinduer og altanerne havde vi en god udsigt til det centrale Sydneys sydlige del, og vi kunne se togstationen og Sydney Tower.

Hotellet havde en morgenmadsrestaurant og der var room service hele dagen plus en aftensmads restaurant med et begrænset menukort. Ikke Hilton, men et godt 3-stjernet hotel, hvor vi helt sikkert fik meget for pengene. På værelserne var der hårtører, pengeskab, en lille fryser, el-kedel, te og kaffe, bad eller bruser (vi havde begge dele – et i hvert værelse).

Den australske arkitekt Robin Boyd kaldte The Cambridge Inn for “Great Australian Uglyness”. Hotellet var måske ikke det kønneste, men så slemt som Boyd skriver, var det ikke, og placeringen ift. byen var superb.

Selv om vi kom til The Cambridge Inn tidligt om morgenen, kunne vi få det ene værelse med det samme. Vi takkede ja og tog lige fire timer i sengen. Flyveturen og jetlag sad i kroppen. Børnene havde nu indtil videre klaret det fantastisk flot.

Onsdag den 27. juni kl. 05.20 til kl. 13.00

23. + 26. juni København til Sydney med Qantas – The Spirit of Australia

2007-06-28T10:16:00.000+02:00

Da vi skulle vælge rejserute og flyselskab til Australien, var vores naturlige valg Qantas, The Spirit of Australia. Selvfølgelig skulle vi flyve australsk. En kænguru på haleroret måtte være den rigtige start på et australiens-eventyr. Vores flybillet var gældende fra København til Sydney via Frankfurt og med stop to dage i Singapore.

Fra København til Frankfurt fløj vi med Lufthansa. I Frankfurt skulle vi skifte terminal, men det foregik meget nemt med den lille monorail mellem terminalerne. Vores bagage var tjekket igennem, så den skulle vi ikke tænke på. Vi valgte på udrejsen at gøre stop i Singapore. Af tre grunde. Vi havde hørt så meget om byen og ville gerne opleve den. For at gøre rejsen lettere med et afbræk. Forhåbentlig ville børnene ikke få for meget jetlag.
Det skulle vise sig at være noget af en udfordring at flyve med Qantas. Specielt for mig. En udfordring i valg. Flyet fra Frankfurt til Singapore / Sydney fløj kl. 23.55. Det havde været en lang dag allerede, og egentligt ville det være bedst at få sovet lidt. Her begynder udfordringen og den ”unfair” behandling fra Qantas.

Vi havde kun været i luften i 15 minutter, da vi fik tændt for Q Entertainment, som var installeret ved hvert enkelt stol. Ikke noget med at Qantas vælger, hvilken film du kan se. Nej, du vælger selv. Det var film ”on demand”. Jeg kunne selv vælge, hvilken film jeg ville se og hvornår. Det var så også OK, hvis ikke der var 60 film at vælge imellem. Dertil kommer TV, hvor vi kunne vælge mellem dokumentar, komedier, for børn, reality, underholdning, det ekstraordinære, drama, sport, business, verden rundt, musik, rejseprogrammer og Qantas ankomstguider.

Udover film og TV, var der radio og spil. Hvordan skal et ganske almindeligt dødeligt menneske, der har været vågen i mere end 16 timer og skal flyve i 11 timer finde ud af at vælge mellem alle disse fantastiske tilbud?

Filmene var inddelt i PREMIERE med Zodiac, Wild Hogs, Breach, Priceless, Shooter, Music and Lyrics, The Painted Veil, Becoming Jane, The Dead Girl, Letters from Iwo Jima, The Holiday, The Pursuit of Happyness, Miss Potter, Hollywoodland, Freedom Writers, Breaking and Entering, Little Children og The History Boys.

Der var ENCORE med klassiske film som The Blues Brothers, Groundhog Days, Young Frankenstein, Austin Powers, Borat, Love Actually, The Interpreter, October Sky, About a Boy, Pride and Prejudice, Gladiator, Apollo 13, Shakespeare in Love og Red Dragon.

FAMILY havde Bridge to Terabithia, Finding Nemo, Harry Potter and the Goblet of Fire, Happy Feet, Night at the Museum, Curious George og Charlotte’s Web.

AUSTRALIEN kategorien havde Razzle Dazzle, Suburban Mayhem, Ten Canoes, Jindabyne og Kenny.

Derudover var der også WORLD og ARTHOUSE med endnu 18 film.
60+ film ”on demand”, så ender jeg med at se ti minutter af tyve forskellige film. Jeg vil nødig gå glip af noget og misser det hele. Valgte istedet TV-udsendelserne fra Globetrekker / LonelyPlanet om Queensland og New South Wales og så Qantas ankomstguiderne til Sydney og Brisbane, så var de 11 timer og seks timer hurtigt gået.

Qantas var nu stadigt et godt valg. Flymaden var fin. Benpladsen tilstrækkelig. Personalet venligt og filmudbuddet enestående og stort nok til mine behov og evner til at vælge...

Vi fløj fra Frankfurt 23. juni kl. 23.55 og ankom til Singapore 24. juni kl. 18:10. Flyvetid 11 timer og 15 minutter. Vi fløj fra Singapore 26. juni kl. 19:55 og kom til Sydney kl. 05:20. Flyvetid 6 timer og 25 minutter.

Sightseeing og natsafari i Singapore

2007-06-26T12:21:00.001+02:00

Fra vores hotelværelse havde vi udsigt over byen. Ned mod floden, mod Capitol Building, mod parlamentet, mod City, mod St Andrew’s Cathedral, mod Raffles Landing og Singapore River og mod Singapore Cricket Ground på Padang – et tydeligt tegn på britisk kolonisme omgivet af bygninger fra kolonitiden. St Andrew katedralen er bygget i tidlig gotisk stil i 1861. Arbejdskraften kom fra slaver, venligt stillet til rådighed af det britisk imperium. De var altså bare venlige, de britere. Kirken var hvid. Farven kom fra en blanding af skaller, æggehvide og sukker.

Vi stod først op klokken 10.00 Singapore tid. (04.00 DK tid). Det var lidt svært at få liv i børnene, men morgenmadsbuffeten på Swissotel lukkede klokken 11.00, så hvis vi skulle have lidt morgenmad, så måtte vi få dem op. Først var de som to ukogte grønsager. Øjnene var ikke engang som to tynde streger. De var ikke-ekstisterende. Efter ti minutters snakken kom det første øje. Efter tyve minutter var de begge vågne. Efter 30 minutter stod vi ved elevatoren. Mogenmaden var på 2. sal. Vi kunne vælge mellem en ”Kopi Tiam - asiatisk” og en ”Cafe Swiss - vestlig” morgenmadsbuffet. Vi valgte det sikre, Cafe Swiss. Efter Hilton standard gav vi buffeten fire af fem Hilton-stjerner.

Klokken 13.30 havde vi bestilt en city tour. Udstyret med 2 x Nintendo og hver med et orange city tour klistermærke, stod vi klar i hotellets lobby. Hvor var det dog nemt at holde ferie, når alt var bestilt og organiseret hjemmefra. I Singapore ekstra nemt, da vi ikke skulle tænke på overtøj eller varmere tøj til om aftenen. Herligt.

Singapore City sightseeingtur med TourEast. Vi blev samlet op ved hotellet og kørt til Cross Street i Chinatown, hvor busserne for de forskellige ture mødes, og de opsamlede deltagere fordeles på de bestilte ture. Vi var heldige. Bussen som samlede os op skulle have dagens sightseeingtur, så vi skulle bare blive siddende. Efter tre minutters ventetid var vi på vej. Vores guide, Poo, fortalte med et utroligt engagement om Singapores historie, udvikling og om folks forhold. Som var det hans egen personlige historie.

Singapore var ikke, som jeg havde forventet. Byen har lidt over 4 millioner sjæle og tiltrækker hvert år cirka det dobbelte i turister. Der var meget asiatisk blandet med meget fra vesten. Der var rent. Der var ordentligt. Der var mange regler. Singapore er ikke ret stor. Faktisk lille, meget lille. Bare en plet på et kort klemt inde mellem de geografisk store lande Malaysia og Indonesien, som også i indbyggertal overtrumfer den lille bystat. Når det kommer til handel, økonomi og teknologi, er Singapore ikke nogen dværg sammenlignet med naboerne. Her er Singapore en smørklat og Asiens førende i mange sammenhænge. Men hvad havde jeg forventet?

Byturen begyndte i centrum, og første stop var ved Merlion Park ved havnefronten. Her står statuen af Merlion, dyret som er halvt løve og halvt fisk. Herefter gik turen gennem Chinatown med stop ved Thian Hock Keng-templet i Telok Ayer Street. I Chinatown var der bevaret mange huse fra kolonitiden, bygget efter helt faste foreskrifter med overdækket fortorv, til afskærmning mod sol og regn.

På vej ud af Chinatown kom vi forbi det ældste hindu tempel i Singapore, Sri Mariamman på South Bridge Road. Herefter gik det videre gennem byen med stop ved en statsstøttet fabrik, der forarbejdede ædelstene. Et rigtigt Otto Duborg stop. Her må turdeltagere gerne bruge lidt penge... Næstsidste stop var den national orkidehave i Singapores botaniske have. Sidste stop var i Little India, og her sluttede turen for vores vedkommende. Vi fik sagt farvel til det talende maskingevær Poo. Manden var et orakel af udenad lært viden om byen, øen og staten Singapore.

Vi gik lidt rundt i Little India. Nåede at købe en nøglering med Merlion, en vifte og et pasminasjal, inden sulten meldte sig. Vi spiste aftensmad på Apolo Banana Leaf ved Serangoon Road. Et cafeteria med indisk gourmetmad, hvor vi spiste af bananblade. To slags ris, to slags brød, to slags tilbehør, forårsruller og drikkevarer. Nok til fire voksne, og det hele for bare 38 SGD. Efter maden tog vi en taxi til Night Safari i Singapore ZOO på Mandai Lake Road. 15 SGD kostede turen fra Little India.

Night Safari er efterhånden blevet lidt af en institution i Singapore. Det tog syv år at opbygge konceptet og bygge haven, der kun har eksisteret siden 1994. Allerede nu har mere end 11 millioner mennesker besøgt den natteaktive zoologiske have. Stedet åbner kl. 18.00 og har åbent til kl. 24.00. Det kostede 84 SGD for vores adgangsbilletter (to voksne og to børn) og tur med det lille ”safaritog”. Det inkluderede også Creatures of the night show. En god halv time med optræden af dyrepassere og dyr. Der var masser af dyre spisesteder i forbindelse med Night Safari, så vi behøvede ikke at begynde natteoplevelsen sultne.

Der er tale om verdens første zoologiske have kun bygget for besøg af publikum om natten. Skabelsen af Night Safari er en kombination af flere faktorer. Den almindelige zoologiske have fik meget positiv feedback på de natture, de havde lavet i 1980’erne. 90% af de tropiske dyr er aktive om natten. Singapore har en meget fast solnedgang kl. 19.30 og kølige, men stadig lune nætter og meget lidt regn. Dette gjorde mulighederne for en natzoologisk have perfekte. Turen rundt med det lille ”safaritog” fungerede perfekt. Specielt når man som vi rejser med mindre børn. Turen med ”safaritoget” var 3,2 kilometer og varede 45 minutter.

Eneste negative oplevelse vi havde hele dagen var servicepersonalet, der ikke kunne finde balancen mellem at ignorere os som kunder eller jagte og overvåge os hele tiden. En mellemting - lidt diskret tilstedeværelse ville være nok for en dansker som mig.

Fakta – Mandag den 25. juni
Oplevelser: Sightseeingtur, Merlion Park, Chinatown, Littel India, Botanical Garden, Night ZOO.
Overnatning: Swissotel The Stamford, Singapore.